Get latest jobs before others

Specialbørnehaven Væksthuset søger en pædagog til en fast fuldtidsstilling

Aalborg Kommune



Specialbørnehaven Væksthuset søger en pædagog til en fast fuldtidsstilling

Del jobopslag ved at kopiere linket

"Uden andre, er vi ingenting”

Det er vores pejlemærke og hvis du kan genkende dig selv i det, så er du måske vores kommende kollega.

Specialbørnehaven Væksthuset er organiseret i Dagtilbud Nordvest og er en del af et fællesskab med de øvrige specialbørnehaver (Birken, Barnets hus og Stampe). Specialbørnehaven Væksthuset er et kommunedækkende specialbørnehavetilbud og børnene visiteres hertil.

Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, der har behov for særligt tilrettelagt hjælp og støtte. Børnene er kendetegnende med udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret og/eller ADHD eller beskrevet med forstyrrelser/vanskeligheder indenfor disse områder. Der kan dog fremadrettet også visiteres børn med andre diagnoser/forstyrrelser. Børnehaven er normeret til 16 pladser.

Om specialbørnehaven:
Tilgangen til det pædagogiske arbejde i Specialbørnehaven Væksthuset er relationelt, anerkendende og ressourceorienteret.

Der arbejdes i hverdagen ud fra en visuelt understøttet tilgang med vægtning af genkendelige rutiner, forudsigelighed og en kendt struktur. Der er fokus på udvikling af sociale kompetencer i små børnefællesskaber, så det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse understøttes bedst muligt og der er et særligt fokus på at udvikle mestringsstrategier til gavn for fremtidslivet.

Det pædagogfaglige miljø i Specialbørnehaven Væksthuset planlægges ud fra viden om relationskompetence, Teacch, Neuropædagogik/psykologi, narrativ teori, ”mind mime”, at adfærd ses som invitationer, samt central kohærens og kontekstforståelser. Fokus er at give sikkerhed og kontinuitet samt udviklingsmuligheder for det enkelte barn.

I Specialbørnehaven Væksthuset har vi et særligt fokus på at arbejde med et udvidet forældresamarbejde. Dette forældresamarbejde handler om at tilbyde en tidlig indsats til forældre med små børn med særlige behov og grundtanken er, at det er i samarbejdet mellem institution og forældre, at der skabes grundlag for en positiv trivsel og udvikling hos barnet.

Derudover er vi særlig optaget af den ”gode overgang”, både ved start og slut i specialbørnehaven Væksthuset.

Specialbørnehaven Væksthuset er, i samarbejde med de andre specialbørnehaver, en del af en ”udgående funktion”, som handler om at give råd og vejledning omkring hvordan special pædagogik kan tænkes ind i almenområdet.

Vi tilbyder:

  • Et teoretisk og fagligt miljø hvor faglig refleksion og ”meningsskabelse” er i fokus.
  • Et miljø hvor der planlægges ud fra viden om forudsigelighed, struktur, diverse støttesystemer, anerkendelse, glæde og respekt for det enkelte barns udviklingsniveau.
  • Et team, hvor der er fokus på ”det gode arbejdsmiljø”. Blandt andet ved at være opmærksom på at hjælpe hinanden og være nysgerrig på intentionerne bag en handling. Hvor alle glædes over den enkeltes succes og hvor vi alle arbejder ud fra aftalte mål.
  • Et fagligt fokus på ”det udvidede forældresamarbejde” og de udgående funktioner.
  • En ledelse, som er tydelig, anerkendende og har tæt kontakt til den pædagogiske praksis.

Vi søger en pædagog, som:

  • Er stabil og fysisk og psykisk robust.
  • Er omsorgsfuld, rolig og deltagende, i det pædagogiske arbejde og som kollega/medarbejder.
  • Forstår grundtanken i det at skabe udviklingsmuligheder gennem en positiv relation samt forudsigelighed, genkendelige dagsrytmer og meningsskabelse.
  • Møder barnet positivt og anerkendende og forstår at barnet gør det bedste det kan, i den givne situation.
  • Har viden og erfaring indenfor både almenpædagogik og special pædagogik. Her ønskes særligt viden indenfor autismespektrumforstyrrelser
  • Kan sikre/understøtte en mangfoldighed i læringsmiljøer. Herunder, at betragte udelivet som et af mange læringsmiljøer.
  • Er reflekterende i det pædagogiske arbejde og er i stand til at opstille faglige mål, arbejde systematisk med dem, samt evaluere på dem.
  • Betragter refleksion, både over egen praksis men også fællesskabets praksis, som nøglen til at skabe udvikling hos barnet
  • Arbejder målrettet og loyal i henhold til de beslutninger, som tages ledelsesmæssigt og i teamet.
  • Som vægter at være en del af en personalegruppe, der gør brug af hinandens kompetencer, gennem vidensdeling, sparring og samarbejde.
  • Har gode kommunikationskompetencer, både skriftligt og mundtligt.
  • Vægter et udvidet forældresamarbejde – inddrager forældrene i at finde meningsfulde løsninger.
  • Har interesse i at udbrede den specialpædagogiske viden til almenområdet.
  • Forstår betydningen af, og kan se det spændende i, at være ansat i en politisk ledet organisation.

Yderligere information om stillingen kan du få hos pædagogisk leder Susanne Gude (Sus) på 99823383. Bedst mellem klokken 10 og klokken 11.

Arbejdsstedets adresse: Svenstrupvej 33, Frejlev, 9200 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Forud for endelig ansættelse indhentes der referencer og børne- og straffeattest.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
20.01.2025

Kontaktperson
Susanne Gude Hansen +4599823383

Stillingskategori
Pædagogisk arbejde – almen og special

Arbejdstid
Fuldtid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aalborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2717831//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.