Get latest jobs before others

Børnehavepædagog, med fokus på børns trivsel gennem hele dagen, søges

Egedal Kommune



Vi leder efter dig, der ønsker at bidrage til den høje kvalitet, som vi har. Du bidrager fagligt og omsorgsfuldt til kulturen, hvor grin og glæde er en del af vores hverdag. Du tager børnenes perspektiv og går mange veje for at skabe en god hverdag, hver dag.

Dynamisk hverdag
Vores pejlemærker i hverdagen er nærvær, tryghed, leg og udvikling, som gennemsyrer den pædagogiske tilgang og understøtter vores børnesyn. Vi arbejder målrettet med læringsmiljøer, organisering og struktur, da det er med til at skabe kvalitet i vores hverdag sammen med børnene. Vi arbejder i mindre grupper i løbet af dagen, da vi oplever, at det udløser en mere dynamisk og rar hverdag. Derudover samarbejder vi stuerne imellem, da det skaber bedre udviklings- og trivselsbetingelser over hele dagen for alle i Lille Sødal.

Professionelt arbejdsfællesskab
Som pædagog, i Lille Sødal, bliver du en del af en hverdag, der er præget af godt humør, pædagogiske refleksioner, leg og de gode relationer. Vi tager vores arbejde alvorligt og samarbejder professionelt om kerneopgaven. Du skal kunne være karavanefører og påtage dig rollen, hvor du går foran og viser vejen, men også være hjælperen, der støtter op, når det gælder. Du skal have lyst til at være en del af en kultur, der udspringer af et vensomt menneskesyn, hvor vi i tale og handlinger fortæller hinanden og tror på, at vi alle gør det så godt, som vi kan.

Tid til planlægning, evaluering og dataindsamling
Vi prioriterer tid til forberedelse, faglige refleksioner og arbejder systematisk med evaluering, da det sikrer kvalitet i den pædagogiske praksis. Alle medarbejdere har tid til andet arbejde i arbejdstiden, men også uden for den skemalagte arbejdstid, så det skal du have lyst til. Vi benytter Skema til handling, øver os i at bruge legestjernen og forholder os til læringsmålene i den styrkede pædagogiske læreplan. Du behøver ikke at have styr på den måde at arbejde på, men du skal have lyst til at lære det, da det understøtter evalueringskultur og kvalitet.

ICDP –Omsorgsfuld pædagogik i samspil og relationer
Du skal have lyst og tålmodighed til at se det enkelte barns styrker og egenskaber samt understøtte børnenes trivsel og skabelsesprocesser. Du inviteres ind i et fællesskab med et fagligt sprog, hvor vi øver os i at være nysgerrige på praksis sammen. Vi arbejder med afsæt i ICDP - en relations- og ressourceorienteret pædagogik med fokus på at skabe positive relationer til børnene. Alle pædagoger i Egedal får en ICDP-uddannelse, så hvis du ikke allerede har den, får du den hos os.

Børnehuset Lille Sødal
Vi har huset fuld af skønne børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder fokuseret på arbejdet med tilknytning til nye børnefamilier, hvilket afspejler en enorm omsorgsfuld kultur. Vi har et trygt og tillidsfuldt forældresamarbejde og får positiv feedback af forældrene for vores daglige arbejde med børnene. Læs eventuelt vores tilsynsrapport på vores hjemmeside.
https://lille-soedal.aula.dk/sites/lille-soedal.aula.dk/files/arkiv/Download_filer/Det%20p%C3%A6dagogiske%20tilsyn%20Lille%20S%C3%B8dal%20juni%202023.pdf

Vi leder efter dig, som:

  • Arbejder professionelt med at styrke og udvikle den pædagogiske praksis ud fra værdigrundlaget i den styrkede pædagogiske læreplan.
  • Leger og ved at legen er væsentlig for børnenes trivsel og udvikling.
  • Bruger egne gode evner såsom at bygge huler, spille instrument, synge, kravle, danse, være kreativ, og fortælle gode historier, da dette samspil er afgørende for glade dage.
  • Forbereder sig og arbejder målrettet og didaktisk med evaluering, Skema til handling og fælles indsatsområder.
  • Samarbejder positivt med kolleger, forældre og andre fagliggrupper som psykolog og logopæd.
  • Reflekterer og er nysgerrig over egen og andres praksis, så vi sammen hele tiden bliver bedre.
  • Kommunikerer med kollegaer om den gode hverdag med mikroovergange, voksenorden og struktur.
  • Tilbyder udviklingsstøttende samspil og arbejder for at alle børn føler sig som en del af et fællesskab både i hverdagspædagogikken og i særligt tilrettelagte forløb.

Det får du hos os
Du får plads til at udfolde dig et sted med fokus på børns trivsel, det gode forældresamarbejde og faglig kvalitet. Du får de fineste kollegaer, der er opmærksomme på kommunikation og samarbejde. Samt en daglig leder, der arbejder med en tydelig retning, filosofi i praksis og faglig feedback. Vi værdsætter hinanden, børnene og deres forældre, og tager ansvar for arbejdet med dannelse, udvikling, trivsel og læring i samtlige relationer.

Uddannelse eller ej – hvis du tænker, det er noget for dig
Du har læst med så langt, selvom du ikke er uddannet pædagog, men du tænker, at det lyder som noget for dig at samarbejde i et trygt professionelt arbejdsmiljø og ønsker at bidrage til det gode børneliv. Så send gerne en ansøgning afsted, da medhjælpere og pædagogiske assistenter også vil komme i betragtning.

Tak
Vi håber, at du er blevet nysgerrig og inspireret, og straks sender os en ansøgning. Har du brug for at vide mere om stillingen eller lyst til at besøge os, før du sender en ansøgning, så er du velkommen til at ringe til daglig leder Linda Elisabeth Davidsen på tlf: 72599276. Vi ser frem til at byde dig velkommen, så vi sammen kan arbejde målrettet videre med det gode børneliv.

Ansøgningsfrist 12. januar 2025
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, hvor timer til blandt andet personalemøder, forældresamtaler, forberedelse og diverse administrative opgaver også indgår. Vi ønsker stillingen besat 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Praktisk
Lille Sødal er en del af Område Smørum, som består af 11 daginstitutioner. Løn efter gældende overenskomst og efter princippet om Ny løn. Vi indhenter børne- og straffeattest.

Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Vi tror på, at en spændende arbejdsdag, hvor din faglighed kommer i spil sammen med kollegaernes, giver gode jobs, gode medarbejdere og god service. Kommunen har flere spændende jobtilbud og med en rivende byudvikling, er her også mange boliger under opførelse, og nye byer på vej. Læs mere om os på EgedalKommune.dk

De bedste hilsner fra alle os i Børnehuset Lille Sødal.

Linda Elisabeth Davidsen
daglig leder i Lille Sødal
Åkandehaven 5a
2765 Smørum
Tlf 72599276

Afdeling: Børnehuset Lille Sødal

Ansøgningsfrist: 12 January 2025

Placering: Åkandehaven 5A, 2765, Smørum, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Egedal Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Egedal Kommune

Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2717860//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.