Oversygeplejerske søges til velfungerende Børne- og Ungemodtagelse på Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital
Region Hovedstaden
Har du ledelseserfaring og en passion for børne- og ungeområdet? Vil du stå i spidsen for et veldrevet afsnit, hvor faglighed, trivsel og udvikling er i fokus? Så er stillingen som oversygeplejerske i Børne- og Ungemodtagelsen, Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital noget for dig.
Om afdelingen og afsnittet
Afdeling for Børne og Unge på Herlev Hospital er en af landets største børne og unge afdelingen. Vi behandler børn og unge i alderen 0-17 år, og modtager årligt ca. 12.000 indlagte patienter fordelt på i alt 76 sengepladser. Udover det har vi ca. 26.600 ambulante konsultationer årligt. Afdelingen består af 5 afsnit, der hver ledes af en oversygeplejerske og en afsnits ansvarlig overlæge. Du bliver dermed en del af et større ledelsesteam, hvor vi sammen lægge de strategiske linjer for afdelingen. Ydermere arbejder vi tæt sammen i oversygeplejerskegruppen, hvor vi sparre, udvikler og støtter gensidigt.
Børne- og Ungemodtagelsen, hvor vi søger en oversygeplejerske, er kendt for sine engagerede medarbejdere, det tværfaglige samarbejde og høje faglige niveau, og hvor personalet brænder for at skabe de bedste rammer for børn, unge og deres familier. Vi har en stabil medarbejdergruppe uden vakante stillinger, hvilket vidner om det gode arbejdsmiljø og den høje grad af arbejdsglæde.
Vi modtager børn og unge i alderen 0-17 år til akutindlæggelse eller vurdering via 1813, og afsnittet er normeret til 10 sengepladser. I afsnittet er der tilknyttet en koordinerende sygeplejerske og en klinisk sygeplejespecialist, der sammen med dig som oversygeplejerske vil bidrage til den fortsatte udvikling af sygeplejen. Derudover vil du få et tæt samarbejde med den afsnitsansvarlige overlæge, hvor I i fællesskab sætter retning for afsnittets faglige og organisatoriske udvikling.
Dine ansvarsområder
Som oversygeplejerske får du ansvar for:
- At lede, inspirere og motivere medarbejde samt sikre et godt arbejdsmiljø.
- At understøtte faglig udvikling og kompetenceudvikling hos medarbejderne.
- At skabe en arbejdsplads præget af trivsel, samarbejde og høj faglighed.
- At bidrage til høj kvalitet i patientforløb og skabe værdi for patienter og pårørende.
- At arbejde strategisk med den fortsatte udvikling af afsnittet.
Vi tilbyder
- Et spændende og udfordrende speciale inden for akut og almen pædiatri.
- Et veldrevet afsnit med engagerede og kompetente medarbejdere.
- Mulighed for at påvirke udviklingen af børne- og ungeområdet.
- En afdeling, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd.
- Løbende undervisning, simulationstræning og kompetenceudvikling inden for det pædiatriske speciale.
- En personalegruppe, der vægter et godt kollegialt arbejdsmiljø højt.
Din profil
Vi søger en leder, der:
- Har solid erfaring med ledelse og gerne en relevant lederuddannelse.
- Brænder for børne- og ungeområdet og har en sygeplejefaglig baggrund.
- Er engageret, samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer.
- Kan sikre høj faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø.
- Har en strategisk tilgang og kan omsætte visioner til handling.
- Har erfaring i klinisk børnesygepleje og/eller akutområdet.
Kvalifikationer
- Autorisation som sygeplejerske.
- Ledelses erfaring, og gerne relevant lederuddannelse på diplom- eller masterniveau.
- Dokumenterede resultater inden for ledelse og tværfagligt samarbejde.
- Erfaring i klinisk børnesygepleje og/eller erfaring fra akutområdet.
- Du har pædiatrisk erfaring og brænder for at gøre en forskel for akut syge børn og unge samt deres familier
- En åben og dialogbaseret ledelsesstil, der skaber tillid og engagement blandt medarbejdere og samarbejdspartnere.
- at du kan arbejde selvstændigt
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer/ugentligt, og ønskes besat pr. 1. marts 2025.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og dansk autorisation.
1.samtaler afholdes den 23. januar 2025.
2. samtale afholdes den 27. januar 2025.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til chefsygeplejerske Pernille Jensen på telefon 2166 7463 eller afsnits ansvarlig overlæge Ann-Britt Kiholm Kirkedal på telefon 3868 1660.
Du kan også læse mere om afdelingen på følgende link: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/Afdeling-for-Boern-og-Unge/Sider/default.aspx
Så hvis du vil være en del af en afdeling, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for børn og unge, så hører vi meget gerne fra dig.
Afdeling: Borgmester Ib Juuls Vej 1 2730 Herlev
Lokation: Herlev Hospital
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: