Get latest jobs before others

Pædagogsisk medarbejder til botilbud på Autismecenter Nord-Bo

Autismecenter Nord-Bo



Stillingsomfang: 34 timer pr. uge (eventuelt med mulighed for at supplere med vikartimer).

Ansættelsesdato: 1. marts (eller tidligere hvis muligt). Der er i første omgang tale om men tidsbegrænset ansættelse frem til udgangen af februar måned 2026, men med en forhåbning om at kunne tilbyde en fastansættelse inden udløb af perioden.

Om bomiljøet
Bomiljøet har adresse på Sankt Peders Gade 3B i Nørresundby og består af 18 lejligheder med tilhørende gode fællesarealer. Beboerne er aktuelt i aldersspændet 18-30 år, de har alle en diagnose inden for autismespektret og de modtager individuelt tilrettelagt pædagogisk støtte efter servicelovens §85. Sankt Peders Gade fungerer dermed som en træningsbane og et det første skridt ud i en tilværelse, hvor kravene til ens selvstændighed omkring dagligdagens gøremål gradvist øges og trænes i en autismevenlig og tryg ramme. Sideløbende med denne udvikling er der for de fleste et fokus på at styrke de sociale færdigheder via det fællesskabsorienterede miljø, som Sankt Peders Gade tilbyder, samt på en afdækning af den enkeltes uddannelses- og beskæftigelsesperspektiv.

Vi tilbyder
En spændende stilling, hvor du bl.a. vil indgå som vejleder for 2-3 af husets beboere. I denne funktion vil du have til opgave at:

  • Afholde ugentlige vejledningssamtaler med afsæt i den enkelte beboers indsatsmål og aktuelle trivsel og situation.
  • Facilitere beboernes kompetenceopbygning på vejen mod en selvstændig voksentilværelse.
  • Fungere som tovholder i samarbejdet med pårørende og eksterne fag- og myndighedspersoner.
  • Dokumentere den enkelte borgers forløb og udvikling.
  • Støtte beboerne i de praktiske gøremål i hverdagen som f.eks. rengøring, tøjvask, madlavning, indkøb, økonomi osv.

Arbejdstiderne fordeler sig på dag-/aftenvagter (typisk i tidsrummet 12-21) og sovende nattevagter. Du vil indgå i et rul, hvor du som udgangspunkt har to faste ugentlige mødedage udover weekendarbejde hver 2. weekend samt enkelte helligdage. Du vil til tider, primært i weekender og på helligdage, være alene på arbejde, men kommer til at indgå fast i teammøder, supervision og personalemøder med øvrige kollegaer i boafdelingen.

Der vil desuden være mulighed for deltagelse i bl.a. temadage, udviklingsdøgn, konferencer og kurser, ligesom du vil have sparringer med nærmeste leder.

Vi tilbyder gode ansættelsesforhold med bl.a. pensions- og sundhedsordning, og vi kan garantere, at du bliver taget godt imod af en erfaren og fagligt yderst kompetent personalegruppe.

Vi forventer

  • At du har erfaring i at arbejde fagligt med personer med en autismespektrumforstyrrelse, samt evt. komorbide diagnoser og belastningssymptomer.
  • At du er en holdspiller for hvem fagligt engagement, ansvarlighed og ”det professionelle samarbejde” er egenskaber, som du vægter højt og naturligt selv bringer med dig i dit arbejde.
  • At du kan bevare roen i pressede situationer.
  • At du kan være tydelig og sætte grænser på en anerkendende og empatisk måde.
  • At du kan arbejde målrettet og struktureret ud fra individuelle mål- og handleplaner for den enkelte beboer, og formår at dokumentere borgerens udvikling på skrift.
  • At du er indstillet på at tage del i praktiske gøremål i huset, da bl.a. madlavning til fællesspisninger og diverse rengøringsopgaver også vil være opgaver, der skal løses som en del af stillingen.
  • At du kan identificere dig med Autismecenter Nord-Bos værdigrundlag.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til afdelingsleder Mads Klinksgaard på tlf. 20 70 01 76

Ansøgningen og relevante bilag uploades via nedenstånde felter.

Ansøgningsfrist: mandag den 13. januar kl. 12.00 og samtaler afholdes onsdag den 22. januar.

Har du spørgsmål angående upload af din ansøgning, kan du kontakte Sila Thiel på mail [email protected] eller mobil 20 99 20 51.

Ansøgningsfrist
12.01.2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Autismecenter Nord-Bo



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Autismecenter Nord-Bo

Main office: Skansevej 7, 9400 Nørresundby

Det grundlæggende pædagogiske udgangspunkt for arbejdet i Autismecenter Nord-Bo er, at vi har at gøre med mennesker, som på trods af en autismespektrumforstyrrelse, er meget forskellige og derfor har helt unikke og individuelle muligheder og behov. Autismecenter Nord-Bo tilbyder en vifte af muligheder, som tilpasses det enkelte menneske. Alle indsatserne planlægges 100 % individuelt udfra den enkeltes forudsætninger, behov og ikke mindst de mål, som der er for den enkelte.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2719674//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.