Get latest jobs before others

Projektleder til miljø- og myndighed til Københavns store anlægs- og infrastrukturprojekter

Udviklingsselskabet By & Havn I/S



Har du erfaring med håndtering af miljøopgaver og myndighedskoordinering og vil du være med til at gøre en forskel? Så vil vi gerne i dialog med dig.
København vokser, og i 2030 vil 60.000 flere kalde byen for deres hjem. By & Havn udvikler både byen, den rekreative havn og erhvervshavnen på ansvarlig vis. Vi skaber rammerne og pladsen til endnu flere københavnere kan få mulighed for at blive en del af fællesskabet i byen i fremtiden. By & Havns aktiviteter skal bidrage til at levere løsninger på politisk vedtagne mål, som reduktion i CO2-udledning, flere almene boliger og grøn omstilling af havnen. Løsningerne, vi leverer, skal række flere årtier ud i fremtiden – til glæde for nuværende og fremtidige københavnere, virksomheder og gæster i København.

For at kunne løfte både nuværende og fremtidige projekter søger By & Havn en projektleder til miljø- og myndighedsopgaver som kan være bindeled mellem By og Havn og relevante myndigheder.

Om jobbet
Du bliver en del af miljø- og myndighedsteamet som er en del af By & Havns anlægsafdeling. Anlægsafdelingen består pt. af 24 dygtige og kompetente medarbejdere. Afdelingen etablerer i samarbejde med entreprenører og forsyningsselskaber den overordnede infrastruktur, såsom etablering og omlægning af ledninger samt anlæg af veje, kanaler, pladser og parkeringshuse i de byområder, som By & Havn ejer. Miljø- og myndighedsteamet assisterer på projekterne i forhold til at sikre, at de nødvendige miljøundersøgelser og miljøtilladelser foretages og indhentes samt at den nødvendige opfølgning sker.

Arbejdet har fokus på koordinering af dialogen mellem By og Havns medarbejdere, rådgiverne og myndighederne om afdelingens mange projekter. Konkret vil dine opgaver være forskellige, og forventes at befinde sig inden for et område af miljø- og myndighedskoordinering, herunder, i samarbejde med rådgivere, udarbejdelse af myndighedsansøgninger og tilhørende dialog om bl.a. overvågningsprogrammer, miljøvurderinger og VVM, biodiversitet og lignende der er relateret til anlægs- og byudviklingsprojekter. Derudover kan der blive tale om projektledelse af et eller flere anlægsprojekter, herunder udbud og kontrahering med rådgivere og entreprenører.

Om dig
Du har en længerevarende uddannelse f.eks. geografi, ingeniør, biolog eller lignende inden for samfunds- og naturvidenskab. Du har minimum 3-5 års erhvervserfaring inden for miljø- og myndighedsgodkendelse f.eks. fra et konsulenthus eller fra en offentlig myndighed med kvalifikationer eller kendskab inden for et eller flere af områderne, administration af miljø- og naturbeskyttelsesloven, biodiversitetsprojekter, miljøcertificering f.eks. DGNB på bygnings- eller områdeniveau. Ligeledes har du erfaring med større anlægsprojekter og indsigt i miljøforhold ifm. anlægsprojekter på land og i vand, f.eks. håndtering af Bilag IV-arter, vejledende støjgrænser, udledningstilladelser, EU’s Vandrammedirektiv.

Som person er du ansvarsbevidst og har naturligvis gode samarbejdsevner. Du trives med at arbejde selvstændigt, og du går i detaljerne og har en systematisk og struktureret tilgang til arbejdet. Du har et naturligt talent for at kommunikere og udvise handlekraft samtidig med, at dem, du samarbejder med, oplever at blive mødt med respekt. Samtidig trives du med at være en del af et politisk præget miljø, som mange i By & Havns omgivelser har deres interesse og opmærksomhed rettet mod, det være sig politikere, borgere, myndigheder eller virksomheder.

By & Havn som arbejdsplads
Du vil møde en kultur, som er præget af et uformelt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på en god og respektfuld omgangstone og et godt samarbejde. Et stærkt samarbejde på tværs af organisationen med fredagsmorgenmad.

By & Havn tilbyder derfor også en række personalegoder, som bidrager positivt til medarbejdernes hverdag, ligesom der er fokus på at udvikle og fastholde virksomhedens medarbejdere.

Du får din daglige gang i vores smukke historiske bygning der ligger med udsigt til Kastellet og hele havnefronten.

Søg stillingen
Hvis du har spørgsmål til jobbet, så kontakt teamleder Noelle Kehli [email protected] eller anlægschef Hans Vasehus på [email protected]. By & Havn opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgningsfristen er søndag den 19. januar 2025.

Søg stillingen ved at klikke på knappen: ”Søg ansøgning”.

Afdeling:

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Udviklingsselskabet By & Havn I/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Main office: Nordre Toldbod 7, 1259 København K

By & Havn er med til at sikre, at det er attraktivt at bo og arbejde i København. By & Havn er et udviklings- og driftsselskab, der leverer lang­sigtet og helhedsorienteret byudvikling og tager ansvar for at skabe sammenhængende og velfungerende bykvarterer, bl.a. Ørestad og Nordhavn.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2719709//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.