Get latest jobs before others

Vil du være med til at omstille kommunernes økonomi og fremtidssikre velfærden? (Genopslag)

KL - Kommunernes Landsforening



Begrænsede økonomiske ressourcer og strukturelle udfordringer såsom flere børn og ældre, arbejdskraftsmangel og stigende efterspørgsel på specialiserede tilbud betyder, at kommunerne har behov for kontinuerligt at nytænke opgaveløsningen, så der skabes mest muligt værdi for borgerne. Brænder du for at understøtte denne dagsorden i tæt samspil med kommunerne? Så er du måske vores nye kollega i KL’s Omstillings- og Udviklingsenhed.

Vær med til at understøtte kommunernes arbejde med at udvikle og effektivisere

Omstillings- og Udviklingsenheden arbejder med at inspirere, rådgive og understøtte kommunernes arbejde med at omstille og effektivisere den kommunale opgaveløsning på tværs af hele den kommunale forvaltning og ledelseskæde, så der frigøres råderum til borgernær velfærd. Omdrejningspunktet for dette arbejde er den kommunale budget- og beslutningsproces, hvor kommunerne prioriterer de økonomiske ressourcer og identificerer relevante løftestænger, som skal imødegå strukturelle udfordringer og sikre en bæredygtig økonomisk udvikling.

Enheden er en del af KL’s Økonomiske Sekretariat, der bl.a. forhandler den årlige økonomiaftale for kommunerne, og du vil dermed få berøring med en række strategiske dagsordener såsom reformimplementering, frisættelse, arbejdskraftsmangel og samspil mellem politikere og forvaltningen.

Som konsulent i Omstillings- og Udviklingsenheden vil du bl.a. arbejde med at:

  • Udvikle, afholde og facilitere netværk, temadage, workshops, webinarer, konferencer mv.
  • Afholde inspirationsoplæg og facilitere workshops for byråd og forvaltning i hele landet
  • Kortlægge trends og tendenser på tværs af kommunernes råderumsarbejde
  • Udvikle inspirationsmateriale til, hvordan budgetprocessen kan gentænkes i en tid præget af mange reformer og overgangen til en ny valgperiode
  • Udarbejde understøttende redskaber fx benchmarking- eller selvevalueringsredskaber
  • Identificere og sprede de gode eksempler fra kommunerne gennem nyhedsbreve, sociale medier mv.
  • Udvikle og afprøve nye aktiviteter og redskaber i tæt samarbejde med kommunerne

Omstillings- og Udviklingsenheden arbejder på tværs af hele den kommunale forvaltning og leverer inspiration til en bred målgruppe af kommunale politikere, chefer og medarbejdere. Du vil derfor få berøring med højaktuelle dagsordener og flere forskellige fagområder og skulle have blik for tværgående tendenser, udfordringer og muligheder i kommunerne. Du vil således også skulle samarbejde bredt med de forskellige kontorer i KL-huset og få en bred kontaktflade i kommunerne.

Læs evt. mere på Omstillings- og Udviklingsenhedens hjemmeside:Om Omstillings- og Udviklingsenheden

Vi har brug for dig, der med fordel:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – fx cand.scient.pol., cand.soc., cand.polit. eller cand.scient.adm.
  • Har 2-5 års erfaring fra en kommune, konsulenthus eller centraladministrationen – gerne med indsigt i kommunaløkonomi,, men dette er ikke et krav
  • Er en dygtig facilitator og kommunikatør, der evner at formidle budskaber og viden, så det fanger kommunerne og kan omsættes til praksis – både i skrift og tale
  • Har et stærkt drive og et kreativt blik for at udvikle nye aktiviteter og sprede budskaber og viden til kommunerne
  • Har gode analytiske evner, såvel kvantitativt som kvalitativt, og brænder for at producere analyser og viden, der kan anvendes i praksis
  • Har lyst til en omskiftelig hverdag med mange forskelligartede opgaver samt tæt dialog med alle landets kommuner og andre relevante aktører – fx ifm. kommunebesøg, konferencer mv.
  • Har interesse for de strategiske udfordringer og muligheder, der præger den kommunale sektor – fx arbejdskraftsmangel, muligheder i ny teknologi, klimaløsninger mv.

Bliv en del af et stærkt fællesskab med en spændende, afvekslende hverdag

Hverdagen i Omstillings- og Udviklingsenheden er kendetegnet ved afvekslende opgaver og vekselvirkning mellem bl.a. kontorarbejde, netværksmøder og kommunebesøg. Jobbet byder på gode udviklingsmuligheder, og der vil løbende være mulighed for at tilpasse din opgaveportefølje ift. dine ønsker til din faglige og personlige udvikling.

Som konsulent i KL’s Omstillings- og Udviklingsenhed vil du indgå i et team på 3 medarbejdere og en student, som er en del af et stærkt fagligt og socialt miljø, hvor du bliver kollega til mere end 30 medarbejdere i Økonomisk Sekretariat. I Økonomisk Sekretariat vægter vi socialt samvær og god stemning højt. Der afholdes løbende sociale aktiviteter i sekretariatet (petanque, fællesspisning, fredags-øl mv.), og KL tilbyder derudover muligheden for at gøre brug af og engagere sig i andre aktiviteter efter interesse, herunder yoga, fysioterapi, fitness, band, kunstklub, vinsmagning, firmasport mm.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er mandag den 19. januar 2025. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Ansættelsesforløbet består af to samtalerunder. Første runde samtaler forventes gennemført den 23. januar og anden runde forventes gennemført den 28. januar. Der vil blive anvendt case ved samtalen og evt. test.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at henvende dig til specialkonsulent Line Bachmann Lund på tlf.: 3370 3551, mail: [email protected] eller kontorchef Jane Møller Pedersen på tlf. 3370 3836, mail: [email protected].

Afdeling:

Lokation: Økonomisk Sekretariat

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at KL - Kommunernes Landsforening



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


KL - Kommunernes Landsforening

Main office: Weidekampsgade 10, 2300 København S

KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser sine opgaver.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2720046//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.