Fagkonsulent med fokus på ernæring og fodring af kvæg
DLG a.m.b.a.
Fagkonsulent med fokus på ernæring og fodring af kvæg
I DLG husdyrsekspertise har vi ansvar for DLG og Vilofoss´ produktsortiment vedrørende husdyrernæring. Vi er en afdeling på godt 30 medarbejdere, og vi beskæftiger os med udvikling, produktion, og markedsføring af vores produktsortiment.
Vi søger en ny kollega, som skal varetage rollen som fagkonsulent med fokus på ernæring og fodring af kvæg.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Vejlede kunder i brug af vores fodersortiment og special produkter direkte på gården
- Bidrage til udvikling af produktsortiment til alle drøvtyggere
- Udbrede og formidle produkter gennem faglig sparring, træning og support til salgsorganisationen
Du løser dine opgaver i tæt samarbejde med kollegaer i både salg og marketing såvel som interne og eksterne faglige specialister og samarbejdspartnere og med udgangspunkt i at skabe bæredygtige og værdiskabende løsninger til landbruget.
Kommerciel erfaring med gode formidlingsevner
Du har en videregående uddannelse i landbrugsvidenskab, jordbrugsteknolog eller tilsvarende og det er vigtigt at du har erfaring fra kommercielle virksomheder med produkt management, faglig formidling eller innovationsprojekter til husdyrproduktion.
Som person er du analytisk, faglig stærk funderet og befinder dig bedst i gummistøvler på staldgangen, hvor du i samarbejde med dine kolleger skaber gode relationer med vores kunder. Du gennemskuer hurtigt en fodringsmæssigudfordring, uddrager væsentlige konklusioner og tager handling. Af natur har du et højt drive og er udviklingsorienteret, samtidig med du formår at skabe et struktureret rum omkring dig med solide resultater på et højt fagligt og robust niveau.
Du trives i fleksible rammer, hvor du selvstændigt planlægger din hverdag mellem gårdbesøg og hovedkontoret. Du har flair for IT og det er en fordel, hvis du har arbejdet med foderplanlægningssystemer som Bestmix, Agrosoft m.m.
Vær med til at udvikle landbruget i samarbejde med de bedste
Du bliver en del af en stor international koncern, hvor du kan se frem til at sparre med fagligt stærke og engagerede kollegaer 360 grader rundt om landbruget i Danmark og i en global kontekst.
I vores prisbelønnede domicil i Fredericia får du en unik arbejdsplads i flotte omgivelser, med en god kantineordning og fitnessrum. Vi har en aktiv personalforening, sportsklub og kunstforening og tilbyder attraktive medarbejderrabatter, bl.a. i vores butikskæde, Land og Fritid.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorchef Christine Brøkner, tlf. nr. 2521 7719. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende og tager stillingen ned, når vi har fundet den rigtige kandidat.
Afdeling:
Lokation: Fredericia
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: