Ambulantsygeplejerske søges til vores Team for Selvmordsforebyggelse i Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Region Syddanmark
Vi elsker børn i vores ambulatorium – og derfor søger vi nu en sygeplejerske til et barselsvikariat på 1 år fra 1. marts, eller efter aftale, med gode muligheder for fastansættelse.
I Team for selvmordsforebyggelse vurderer vi børn og unge med selvmordstanker og planer, samt giver korte, strukturerede samtaleforløb med henblik på at reducere selvmordsadfærden. Team for Selvmordsforebyggelse er en del af vores almene ambulatorium, hvor vi udreder og behandler børn og unge mellem 4-17 år, aktuelt primært patienter med affektive- og psykoselidelser, men fra 1. maj 2025 bliver vi et alment team, der favner alle diagnosegrupper, delt i et børne- og et ungeteam. I Odense varetager vi også patienter på regions- og højtspecialiseret funktion. Du vil primært have opgaver i Team for Selvmordsforebyggelse, men vil også have funktioner ind i det almene ambulatorium.
Vi vægter vores tværfaglige samarbejde højt, og er en personalegruppe bestående af både sygeplejersker, psykologer, læger, socialrådgivere, sekretærer og terapeuter. Vi har stort fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder med forløbene i fællesskab i teamet, da ingen skal opleve at stå med ansvaret alene.
Vores kerneopgaver i Team for Selvmordsforebyggelse og ambulatoriet består af:
- Afklaring og visitering af nyhenviste patienter og familier
- Udredningsforløb; indhentning af anamnestiske oplysninger, observationer og diverse screeninger
- Behandlingsforløb; psykoedukation, terapeutiske forløb og forældresamtaler
- Særlige selvmordsforebyggende forløb af 3-5 kognitivt strukturerede samtaler, kaldet OpS-forløb
- Medicinforløb; løbende medicinkontroller og medicinjusteringer
- Gruppeforløb; psykoedukationsgrupper og mere terapeutiske behandlingsgrupper
Kompetence- og uddannelseskrav
- Er sygeplejerske, gerne med en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
- Meget gerne har erfaring inden for det psykiatriske speciale og/eller erfaring med børn og unge – særligt vil vi elske, hvis du har erfaring med det selvmordsforebyggende arbejde
- Har lyst til arbejdet med unge og deres familier, og har forståelse for netværkets vigtige betydning
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Ønsker at være en del af det tværfaglige team, hvor tilgangen er ”Hver især kan vi meget, og sammen kan vi rigtig meget”
Vi tilbyder:
- En varieret hverdag med spændende og afvekslende arbejdsopgaver
- God introduktion og oplæring tilpasset dit behov
- Gode supervisionsmuligheder samt tæt sparring både i monofagligt- og tværfagligt netværk
- Høj indflydelse på egne arbejdstider inden for ambulatoriets åbningstider – vi har fokus på balancen mellem arbejds- og privatliv
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen tværfagligt og hjælper hinanden
- En arbejdsplads med kontinuerligt fokus på høj faglighed og faglig udvikling
Vi kan tilbyde dig 37 timer om ugen, og håber du kan starte hurtigst muligt, gerne 1. marts 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 5, og ansøgningsfristen er derfor d. 26. januar 2025.
Er du nysgerrig, men fortsat i tvivl, så ring gerne til oversygeplejerske Tina Bech på 2467 6497 og hør nærmere.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder. Der indhentes børneattest.
Vi skal gøre opmærksom på at Børne- og Ungdomspsykiatrien er en røgfri arbejdsplads.
Afdeling: Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Arbejdstid: 37 timer
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 26-01-2025