Get latest jobs before others

Speciallæge til mammografisektion, Radiologisk Afdeling, OUH

Region Syddanmark


Vi søger en afdelingslæge til fastansættelse i vores mammografisektion med ansættelsesstart pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.

Hvis du ønsker det, er det muligt at aftale delestilling med andet subspeciale, f.eks. abdominalradiologi eller onkoradiologi, såfremt man ønsker at bevare en lidt bredere profil.

Radiologisk Afdeling er inddelt i følgende subspecialer

  • Mammaradiologi
  • Neuroradiologi
  • Muskuloskeletal/pædiatrisk radiologi
  • Onkoradiologi
  • Angio/thorax radiologi
  • Abdominalradiologi inkl. ultralyd
  • Akut og traumeradiologi/FAM

Afdelingens aktivitetsniveau er højt. Vi foretager ca. 370.000 undersøgelser på årsbasis, og vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger.

Hvad kendetegner mammografisektionen

  • Der arbejdes både med screening og klinisk mammografi og med alle modaliteter.
  • At vi i sektionen vægter samarbejde og en positiv omgangstone højt.
  • Der er altid plads til faglig sparring, også selvom der er travlt, i en velorganiseret sektion.
  • En flad struktur, hvor alle bidrager til et højt fagligt niveau - på Nyt OUH samles alle mammaradiologer i én stærk enhed, som yderligere vil forstærke både det faglige, men også det kollegiale fællesskab.
  • Afdelingslæger uden mammaradiologisk erfaring tilbydes 2-årig uddannelsesplan til opnåelse af kompetencer.
  • Mulighed for forskning i samarbejde med afdelingens stærke forsknings- og innovationsenhed, aktuelt pågående projekt om implementering af AI i mammografiscreening.

Vision og værdier
Vores vision er at levere diagnostiske undersøgelser og innovative radiologiske procedurer på højeste niveau til gavn for patienterne.

  • Ordentlighed i det vi gør og siger
  • Vækst i faglighed
  • Rum til fornyelse og begejstring
  • Samarbejde

Vi søger en kollega, der aktivt vil bidrage til det gode arbejdsmiljø, understøtte den gode samarbejdskultur samt ligeværdig og respektfuld kommunikation.

Dine opgaver bliver

  • at deltage i afdelingens diagnostiske procedurer.
  • at deltage i undervisning af studerende og yngre læger.
  • at bidrage til et godt tværfagligt samarbejde.
  • at deltage i vagtfunktion, i form af et vagtrul med tilstedeværelsesvagter i FAM ca. 2-3 gange om måneden – primært aftenvagter til kl. 20.

Vi forventer, at du

  • er uddannet speciallæge i radiologi og kan leve op til de syv kompetencekrav for speciallæger.
  • har specielle kompetencer eller interesse inden for mammaradiologi.
  • er åben for nye tiltag og gerne være interesseret i forskningsaktivitet.
  • har dokumenteret viden og interesse inden for specialområdet.
  • har og vægter gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder

  • Et job på et Universitetshospital, hvor de fleste højt specialiserede funktioner er repræsenteret med rig mulighed for at udvikle sig, ikke mindst fagligt.
  • En afdeling med en uformel omgangstone.
  • En afdeling med fokus på arbejdsmiljøet og hvor arbejde efter Region Syddanmarks forbedringsmodel er en fast del af vores hverdag.

Ansøgningsfrist og samtale
Der er ansøgningsfrist 23. januar kl. 23.59. Samtaler forventes afholdt onsdag 29. januar.

Vil du vide mere
Har du brug for at vide mere er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Lisbet Brønsro Larsen () eller overlæge Signe Madsen ()

Afdeling: Radiologisk Afdeling, Odense

Stillingsbetegnelse: Afdelingslæge

Arbejdstid: 37 timer/ugentligt

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 23-01-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 January 2025
NewTech & AI
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Main office: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2720178//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.