Get latest jobs before others

Afdelingslæge søges til neurorehabilitering ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt

Region Midtjylland



Vi søger en afdelingslæge med kompetencer og lyst til at arbejde inden for det neurorehabiliterende felt på højeste specialiseringsniveau, som vil være en del af den spændende udvikling af faget.
En stilling som afdelingslæge ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN) er ledig til besættelse fra 1. juni 2025 eller snarest derefter.

RHN er en højtspecialiseret- og internationalt højt profileret universitetsklinik, der varetager neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade fra hele Vestdanmark. Vi er et fagligt udviklingshospital og kompetencecenter, der arbejder med individuelt tilrettelagte patientforløb ud fra en bio-psyko-social-sygdomsmodel (ICF) og i tværfaglige teams omkring patienten. De lægefaglige opgaver dækker et bredt lægeligt felt med tæt samarbejde mellem læger fra flere specialeområder, hvilket afspejler den generelle tværfaglige tilgang til komplekse og lange patientforløb.

Om stillingen
Vi søger en afdelingslæge med kompetencer og lyst til at arbejde inden for det neurorehabiliterende felt på højeste specialiseringsniveau, som vil være en del af den spændende udvikling af faget. Vi eftersøger en speciallæge med et godt overblik over komplekse forløb med multisyge patienter, forståelse for det hele menneske i rehabiliteringsprocessen og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger fra flere specialer. Der vil være et betydeligt introduktionsprogram med undervisning, selvstudie og mentoropfølgning.
Da RHN er en universitetsklinik tilstræbes der, i alt hvad vi gør, et tæt samarbejde mellem det klinisk arbejdende personale og husets forskningsaktive personale, ligesom det understøttes at klinisk arbejdende personale deltager i og bidrager til aktive interne forskningsprojekter eller evt. selv er aktive med forskning. Således vil ansøgere med en relevant Ph.d. blive prioriteret.
Dagarbejdet består af stuegang og almindelig klinisk arbejde, tværfaglige konferencer, patient-pårørende-møder i samarbejde med det tværfaglige team og samarbejde over sektorerne. Vi er organiseret med fast lægetilknytning til bestemte afsnit, hvilket giver både stor kontinuitet og stort ansvar for patientforløbene. Speciallægerne på RHN har et tæt samarbejde i afsnittet med oversygeplejersken og den ledende terapeut og indgår i afsnittets triadeledelse.

Vagtarbejdet består i håndtering af akutte tilstande eksempelvis infektioner, vurdering af forandring i den kliniske tilstand og opfølgning på / justering af behandling.
Ansøgeren skal forvente at indgå i et 7-skiftet vagtrul med vagt fra bolig på hverdage efter kl. 15.30 (med 30 minutters tilkald). Weekend og helligdage er der tilstedeværelse til kl. 14. Afdelingslægen forventes ikke at indgå i vagt før den nødvendige erfaring er opnået, hvilket afhænger af ansøgerens kompetencer og tidligere erfaring.
Lægegruppen består af 17 speciallæger (13 i Hammel, 3 i Skive og 1 i Lemvig) med følgende specialer:

  • Neurologi
  • Neurokirurgi
  • Intern medicin
  • Pædiatri
  • Almen medicin
  • Ortopædkirurgi

Foruden en række yngre læger under uddannelse i forskellige stillingskategorier. Det tætte interdisciplinære samarbejde mellem lægerne er en naturlig og nødvendig del af arbejdet.

Kompetencer

  • Erfaring indenfor neurorehabilitering eller med neurofaglig baggrund
  • Forskningserfaring, ansøger med ph.d. vil blive prioriteret
  • Et godt overblik over patientforløb med mange aktører og organisatorisk evne til at lede forløbet
  • Gode samarbejdsevner med de lægelige specialer og i den tværfaglige gruppe omkring patienten (terapeuter, sygeplejersker, neuropsykologer, logopæder, socialrådgivere, lægesekretærer)
  • Kommunikation på en relationel og respektfuld facon med rettidig og rette information til både patient, pårørende og fagprofessionelle. Det fordrer evne til at sætte sig i målgruppens sted og samtale i den kontekst
  • Udviklingsorienteret i et specialeområde under rivende udvikling
  • Ansvarlig, selvstændig, ordentlig og professionel i opgaveløsningen overfor patienter/pårørende, kolleger og egen læring

Om Regionshospitalet Hamme Neurocenter
RHN behandler patienter med svær erhvervet hjerneskade (eksempelvis stroke, traumer, anoxisk skade, infektioner, tumorer).

Neurocentret er udpeget af Sundhedsstyrelsen til at varetage den højtspecialiserede neurorehabilitering i Vestdanmark, med et patientgrundlag på ca. 3 mio. Neurocentret er faglig ansvarlig for neurorehabiliteringssenge i Hammel - 76 sengepladser, Skive - 27 sengepladser, Lemvig - 13 sengepladser og Silkeborg - 4 sengepladser. På Regionshospitalet Silkeborg er Neurocentret tilknyttet Intensiv Afsnit, her kan patienter i respirator modtages til tidlig neurorehabilitering.

RHN er opbygget med i 4 subspecialer: Subspeciale for tidlig neurorehabilitering, kognitiv subspeciale, sensomotorisk subspeciale, subspeciale for Børn og Unge med tilhørende klinikker.
Neurocentret har ca. 565 medarbejdere, 17 faggrupper og 10 afsnit. Neurocentret er en universitetsklinik med 1 professor og omkring 10 ph.d.-studerende under Aarhus Universitet. Dertil er der et Uddannelsescentret, der afholder en del kurser i emner vedrørende neurorehabilitering, samt et Videnscenter, der samler kvalificerer og formidler neurofaglig viden.
Læs mere om RHN på Regionshospitalet Hammel Neurocenter - Til patienter og pårørende - Hospitalsenhed Midt

Særligt om ledelsesforhold
Centerledelsen udgøres af cheflæge, chefsygeplejerske og chefterapeut. RHN har en ledelses-struktur, hvor der er gennemført en vidtgående decentralisering af ansvar og kompetence. Der udøves værdibaseret ledelse kombineret med fokus på dialog, involvering, decentralisering og resultater.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Cheflæge Kåre Severinsen på tlf. 2636 8600 / 7841 9001.

Dato for samtaler
Samtaler forventet afholdt den 3. februar 2025

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 20. januar 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Ledelse-sekretariatet, RHN

Ansøgningsfrist: 20 January 2025

Placering: Voldbyvej 15, 8450, Hammel

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2720201//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.