Get latest jobs before others

VI OPNORMERER og søger derfor afdelingslæger/overlæger til Ambulatorium for Børn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Region Nordjylland



KOM OG VÆR MED
Med stærk politisk velvilje i ryggen kickstarter vi kapacitetsopbygning med fokus på udvikling af Danmarks Bedste Børne- og Ungdomspsykiatri. Vi opruster ud fra en strategi om specialisten i front, hvor du vil komme helt tæt på patienterne, ligesom du vil blive en del af den igangværende udvikling og nytænkning af patientforløb.

Brænder du for at have patientforløb over tid, opleve kontinuitet i dit arbejde og ikke mindst være i en afdeling, hvor uddannelse anses for at være en del af den daglige drift, så læs videre.

Om stillingen i Ambulatorium for Børn
Du indgår i et tværfagligt team bestående af ledende overlæge, 4 afdelingslæger, specialpsykologer, sygeplejersker, uddannelseslæger, psykologer, socialrådgivere og sekretærer.

Vi udreder og behandler børn under 14 år henvist til undersøgelse eller behandling for udviklingsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelse, affektive lidelser og anden psykopatologi. Mange af vores patienter har komplekse og sammensatte problemstillinger, som fordrer et højt fagligt niveau i både udredning og behandling samt i samarbejdet med primærsektoren.

Din hverdag vil bl.a. bestå af udredning og behandling, herunder psykopatologiske vurderinger, farmakologisk og terapeutisk behandling samt ledelse af konferencer. Som speciallæge er du blandt andet med til at se patienter sammen med yngre kolleger for at lave vurderinger, lægge behandlingsplaner og hermed også fremme oplæring. Vi har desuden brug for dine kompetencer til udviklingsopgaver, sidemandsoplæring, visitation, supervision og vejledning. Ambulatoriet er et uddannelsessted, hvor vi uddanner specialpsykologer og speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. Dertil har vi praktikanter og studerende fra forskellige faggrupper.

Vi vægter faglighed højt, ligesom vi vægter en kliniknær forskning, og vi har aktuelt flere forskningstiltag i gang. Vi vægter ligeledes, at man som speciallæge udvikler sig indenfor ét eller flere interesseområder, som klinisk også er afstemt med den fremtidige udrednings- eller behandlingsindsats. Det kan eksempelvis være en terapeutisk uddannelse, indenfor ledelse eller med fokus på de uddannelsesmæssige forhold.

Om dig

  • Du er uddannet speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og gerne overlægekvalificeret
  • Tænker udviklings- og læringsorienteret
  • Trives i tværfagligt miljø
  • Er en holdspiller, der arbejder positivt og konstruktivt ind i ambulatoriet
  • Er selvstændig i tilrettelæggelsen af dine opgaver
  • Har erfaring, lyst og evne til at observere, beskrive og dokumentere både mundtligt og skriftligt
  • Er fagligt engageret og motiveret for at indgå i et refleksivt miljø

Vi tilbyder

  • Mulighed for og støtte til faglig og personlig udvikling
  • En lille region hvor der er let adgang til såvel kolleger som til ledelsen
  • Mulighed for videreuddannelse efter aftale, herunder terapeutisk uddannelse
  • En klinik, der vægter kvalitet i såvel patientkontakten som i samarbejdet internt og eksternt
  • Et psykisk arbejdsmiljø med en uhøjtidelig atmosfære og en uformel og humoristisk omgangstone personalet imellem samt et engageret festudvalg
  • En mødestruktur, både i det enkelte ambulatorium og på tværs af ambulatorier, der bevidst understøtter både monofaglig og tværfaglig udvikling

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Afdelingen er en del af Psykiatrien i Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital og er regionsdækkende. Vi har tre ambulatorier, en enhed for udvikling af tværsektorielt samarbejde, et sengeafsnit og en dagafdeling.

Vores overordnerede værdier i hele organisationen beror på værdierne: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP). Vi har et stort ledelsesmæssigt fokus på at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer.

Fremtidens Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdeling har tillige disse værdier i spil i det tætte samarbejde med primærsektor, så vi i stadig højere grad får fælles fokus på, at den rette behandling gives til rette barn, og at den gives af rette faglighed på rette tidspunkt, uanset om indsatsen hovedsageligt sker i primærsektor eller i hospitalspsykiatrien. Hermed understreges også vigtigheden af, at børne- og ungdomspsykiatrien står tæt sammen med relevante aktører omkring familien, hvor rette indsats bliver en fælles viden.

Børne- og Ungdomspsykiatrien samarbejder tæt med en veletableret forskningsenhed, hvor der arbejdes med konkrete forskningsprojekter, international undervisning samt med at stimulere, styrke og synliggøre den børne- og ungdomspsykiatriske forskningsindsats. Der er her fokus på, at forskningen er kliniknær, og at den har relevans i den daglige kliniske praksis.

Du indgår i dækning af vagtberedskab, dels i dagtid på hverdage, og hvis du er overlæge da også som beredskabsvagt fra hjemmet udenfor dagtid.

Er du speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, kan du nikke til ovenstående, og har du lyst til at komme med ombord i en visionær afdeling, hvor faglighed, arbejdsmiljø, udvikling og samarbejde prioriteres, så send en motiveret ansøgning. Vi glæder os til at møde dig!

Har du lyst til at høre mere om afdelingen og/eller stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Anne-Mette Haarup Lie via e-mail: [email protected] / telefon: 2165 4155 eller cheflæge Linda Hardisty Bramsen via e-mail: [email protected] / telefon: 2339 3228.

Det praktiske
Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure indhentes straffe- og børneattest, hvor medarbejderen har kontakt med børn og unge under 15 år.

Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg job”-knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail vil ikke blive behandlet.

Ansættelse: Den 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: Den 26. januar 2025 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende efter ansøgningsfristen.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Main office: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2720384//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.