Pædagog til vuggestuen Billingland-Kongehøj
Vejen Kommune
Drømmer du om nye udfordringer? Bliv en del af vuggestuen i Billingland-Kongehøj.
Er du pædagog og søger nye eventyr? Vi søger en engageret og visionær pædagog til en stilling på 37 timer om ugen med start 1. februar 2025 eller hurtigst muligt derefter. Hvis du er i tvivl om timeantal, vil vi gerne være i dialog om dette.
Hvem er vi?
Billinglands vuggestue (pavillonen) er normeret til 45 børn fordelt på 3 stuer. Vi er en midlertidig enhed, som medio 2025 flytter til en nybygget institution i Vejen syd- Kongehøj 😊
Vi er midt i et spændende kompetenceforløb, hvor vi arbejder målrettet med at forstå og omsætte neuropædagogiske principper til praksis. Vi har store faglige ambitioner og mod på at føre dem ud i livet.
Hvad tilbyder vi?
- Høj faglighed: Vi har fokus på børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vores personalemøder har altid et fagligt indhold.
- Vi har en anerkendende tilgang til børnene og vægter, at her er plads til alle – alle børn skal ses, høres og føle sig værdsat.
- Godt arbejdsmiljø: Vores vuggestue er et sted, hvor både børn og pædagogisk personale trives. Du vil mærke den positive energi og det stærke fællesskab fra første dag.
- Fleksibilitet og medbestemmelse: Vi tilbyder fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen og medindflydelse på egen praksis.
Hvem søger vi?
Vi søger en pædagog, der:
- Vægter fællesskabet i børnegruppen højt.
- Er kontaktskabende og kan fremme gode relationer.
- Er tydelig og en god rollemodel.
- Ser faglige muligheder og er bevidst om kerneopgaven.
- Er nysgerrig og ikke bange for at stille spørgsmål og byde ind med din faglighed
Dine arbejdsopgaver:
- Arbejde i et dynamisk miljø med lærerige og alsidige opgaver.
- Samarbejde med et fagligt, grundigt og engageret pædagogisk personale.
- Være lyttende, spontan og give faglig feedback.
Er du klar?
Har du lyst til at arbejde i en vuggestue, hvor vi ser muligheder fremfor begrænsninger, har kerneopgaven for øje og brænder for arbejdet med de mindste børn? Så send os gerne en ansøgning.
Du kan høre nærmere om stillingen ved personale- og pædagogfaglig leder Marlene Bech Jørgensen, tlf.
2131 0533.
Sidste ansøgningsfrist er den 20. januar 2025 - der vil blive afholdt samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Afdeling: Børnehaven Billingland
Ansøgningsfrist: 20 January 2025
Placering: Knudevejen 17A, 6600, Vejen
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: