Get latest jobs before others

Jurister til Justitsministeriets område

Justitsministeriet



Én ansættelse – mange muligheder
Vil du udvikle dig fagligt og personligt og bidrage til løsningen af opgaver af stor samfundsmæssig betydning i samarbejde med dygtige, engagerede og venlige kollegaer? Så er en stilling på Justitsministeriets område måske noget for dig.

Justitsministeriet er garant for retsstatens grundlæggende principper og virker for at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert samfund. Justitsministeriet har en stor rolle i det danske samfund, og Justitsministeriets myndigheder arbejder hver dag for at levere højt kvalificerede løsninger, der understøtter den til enhver tid siddende regerings mål og sætter borgeren i centrum.

Vi tilbyder
et udfordrende job med en spændende hverdag i et stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet, og hvor der altid er mulighed for at sparre med og søge inspiration hos dygtige kollegaer. Som jurist på Justitsministeriets område får du meningsfulde og vigtige arbejdsopgaver, og du får en unik mulighed for at få omfattende erfaring med retssagsarbejde, lovforberedende arbejde, ministerbetjening, internationalt samarbejde og konkret sagsbehandling.

Gennem vores uddannelsesforløb med skiftende arbejdsområder får du mulighed for faglig og personlig udvikling samt et karriereforløb, der vil kvalificere dig til en bred vifte af fremtidige karrieremuligheder. Uanset hvor du bliver ansat, vil du senere have mulighed for at rokere til andre stillinger på Justitsministeriets område.

Vi søger
dygtige og engagerede jurister, som ønsker at bidrage til at løse opgaver af stor samfundsmæssig betydning på Justitsministeriets område. Justitsministeriets område favner bredt, og vores jurister varetager meget alsidige og varierende opgaver. Vi søger derfor forskellige profiler, ligesom vi både søger kommende, nyuddannede og jurister med erfaring til stillinger i:

  • Justitsministeriets departement (læs mere her)
  • Anklagemyndigheden (læs mere her)
  • Rigspolitiet (læs mere her)
  • Civilstyrelsen (læs mere her)
  • Kriminalforsorgen (læs mere her)

Det er et krav, at du har bestået eller forventes at bestå juridisk kandidateksamen (cand.jur.).

Løn- og ansættelsesvilkår
Indplacering sker som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Stillingerne vil være ledige til besættelse fra nu og i løbet af det næste halve års tid, og vi modtager derfor også gerne ansøgninger fra kandidater fra førstkommende sommereksamen.

Du kan søge
Stillingerne søges elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere. Din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest søndag den 2. februar 2025.

Ud over en motiveret ansøgning skal du vedlægge CV, karakterudskrifter fra både bachelor- og kandidatuddannelsen, herunder bachelorbevis, og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere. Du kan nøjes med at skrive én ansøgning, selv om du er interesseret i flere af stillingerne, men du må i så fald gerne oplyse, om og i givet fald hvordan du prioriterer stillingerne indbyrdes.

Vi afholder samtaler løbende.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingerne.

Ved fremsendelse af din ansøgning vil du blive bedt om at angive, hvor du er interesseret i at arbejde geografisk. I den forbindelse kan det oplyses, at myndighederne har stillinger følgende steder: Justitsministeriets departement i København, anklagemyndigheden i hele landet samt Færøerne og Grønland, Civilstyrelsen i Viborg, Rigspolitiet i Glostrup, kriminalforsorgen i København, Aarhus og muligvis Grønland.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Justitsministeriets departement: Specialkonsulent Freja Bruun på tlf. 21 31 57 34 eller souschef Mikkel Astrup Saugmann på tlf. 21 18 54 79.
  • Anklagemyndigheden: Anklager Anne Meulengracht på tlf. 30 34 94 29, [email protected]
  • Rigspolitiet: Specialkonsulent Peter Helmsøe på mail [email protected].
  • Civilstyrelsen: Chefkonsulent Kristine Stokholm Østerballe på tlf.nr. 72 68 83 16.
  • Direktoratet for Kriminalforsorgen: Fg. centerdirektør Mette Kjølby på tlf. nr. 72 55 46 56, [email protected]
  • Kriminalforsorgen i Grønland: Direktør Christian Høygaard på tlf. nr. +299 52 09 64, [email protected]

Afdeling:

Lokation: Justitsministeriets område

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Justitsministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Justitsministeriet

Main office: Slotsholmsgade 10, 1216 København K

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2720488//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.