Get latest jobs before others

Slots- og Kulturstyrelsen søger en IT-systemadministrator til Koncern IT

Kulturministeriet



Har du kendskab til systemadministration? Vil du samarbejde med både brugere og it-konsulenter? Og har du lyst til at arbejde med en spændende systemportefølje indenfor kunst og kultur? Så har vi måske et job til dig, som IT-systemadministrator i Slots- og Kulturstyrelsens Koncern It.

Om Koncern IT
I Koncern IT arbejder vi med drift, vedligehold og udvikling af styrelsen IT-systemer og en række koncernfælles IT-systemer på Kulturministeriets område. Derudover har vi ansvar for GDPR, informationssikkerhed og koordinerings- og konsulentopgaver ift. Kulturministeriets 20 statsinstitutioner indenfor IT.

Vi er 20 kolleger med vidt forskellig baggrund og erfaring. Vi er organiseret i fire teams. Du vil blive en del af Tilskudsteamet, der arbejder med systemunderstøttelse af styrelsens tilskudsadministration.

Om jobbet
Vi søger en systemadministrator til nogle af vores kernesystemer. Sammen med dine kolleger i teamet kommer du til at deltage i de daglige support- og driftsopgaver, arbejde med systemopsætning, og beskrive og styre udvikling af ændringer eller nye funktionaliteter. Ved kritiske opgaver vil du derfor altid have en eller flere kolleger at sparre med om opgaverne. Selve udviklingsopgaverne løses alle af eksterne konsulenter.

Slots- og Kulturstyrelsen har ca. 150 sagsbehandlere, som administrerer de fleste af statens puljer til kunst og kultur. Du vil i dit arbejde med systemunderstøttelse af vores tilskudsadministration indgå i tæt samarbejde med sagsbehandlerne.

I stillingen som systemadministrator vil du varetage følgende opgaver:

  • 2. line support og diverse driftsopgaver, hvor du ugentligt vil have en eller to supportvagter
  • Dagligt samarbejde med superbrugerne af systemerne
  • Kravspecifikation, test og implementering af systemændringer.

Om dig
Vi forventer, at du arbejder struktureret, og har flair for at se løsninger, der bidrager til effektivisering af opgaverne. Derudover skal du have lyst til at være i tæt dialog med superbrugerne og dine nærmeste kolleger, og gerne have erfaring med lignende opgaver fra tidligere jobs.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger, hvor faglig udvikling er i højsædet. Vi arbejder sammen som et stærkt team og prioriterer videndeling og kollega-sparring højt, så du vil ikke stå alene med faglige udfordringer.

Vi tilbyder både interne kurser og gode muligheder for at deltage i videreuddannelse indenfor relevante områder, fx ITIL.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og relevant faglig organisation.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.

Information og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamkoordinator for Tilskudsteamet Marianne Juul-Nyholm på tlf. 33 74 55 31. Send evt. en sms, så ringer vi dig op.

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest d. 26. januar. Du bedes vedhæfte CV og andre relevante bilag. Vi forventer at holde samtaler løbende med henblik på ansættelse d.1.april.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Afdeling: Hammerichsgade 14 1611 København V

Lokation: København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Kulturministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Kulturministeriet

Main office: Nybrogade 2, 1203 København K

Kulturministeriet består af Kulturministeriets departement, en styrelse og cirka 20 statsinstitutioner. Kulturministeriets væsentligste opgaver består i at rådgive ministeren, udvikle ny politik, være i tæt dialog med kulturens interessenter, lave lovgivning og løsninger af høj faglig kvalitet til gavn for borgerne og yde økonomisk tilskud til de statslige, statsanerkendte og tilskudsmodtagende kulturinstitutioner. Slots- og Kulturstyrelsen udmønter tilskudsmidler til såvel enkeltpersoner som organisationer og institutioner, og indsamler, bearbejder og formidler oplysninger og resultater, der bidrager til at udvikle kulturlivet. Slots- og Kulturstyrelsen driver og vedligeholder desuden statens slotte, haver og kulturejendomme.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2720549//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.