Get latest jobs before others

Skal vi lege? Bliv en del af en lille vuggestue i udvikling, midt i et villakvarter i Åbyhøj. Vi søger en pædagog fra 1. februar.

Aarhus Kommune



Er du udstyret med en høj faglighed, som du med en selvfølgelighed sætter i spil og har du overblik? Kan du få øje på det enkelte barn men samtidig guide et børnefælleskab med en omsorgsfuld og professionel tilgang, så er det DIG vi mangler for at supplere vores lille men alsidige personalegruppe. Stillingen er på fuld tid fra 1. februar som udgangspunkt, men vi er fleksible, og venter gerne på den rigtige. Du vil blive ”5. mand på dæk” i et hus med 4 andre pædagoger og 2-3 medhjælpere. Som dagtilbud tilbyder vi onboarding og mentorordning i huset, så du vil blive taget godt imod. Derudover er der mulighed for at tage et Marte Meo grundkursus i dagtilbuddet.

Om jobbet:
Vi er en lille vuggestue med 28 børn fordelt på 2 stuer i en skøn gammel villa med en stue på hver etage. Vi er et hus med øje på bolden og et ambitiøst hold med høj faglighed som med en stor grad af varme, omsorg, og smil skaber tydelige og trygge rammer for børnene. For os går kerneopgave og den fælles faglige udvikling hånd i hånd og pt. er vi i gang med en proces der omhandler leg og hvordan pædagogen positionerer sig i leg. Vi skal også genbesøge vores BUPL-projekt, kaldet AFL, som er et fagligt redskab til at se alle børn og vores egen selvagens. Vi understøtter grundmotorikken og arbejder denne sammen med den relationelle og den sproglige udvikling. Vi er også glad for vores lille legeplads og vi er ude hver dag i vind og vejr.

Din profil:
Vi søger en pædagog hvor fagligheden er høj, hvor engagement og ansvarlighed går hånd i hånd. Du skal have børnefællesskabet for øje, men samtidig have et blik for det enkelte barn. Du skal kunne kvalificere legemiljøerne, skabe tryghed og nærvær i hverdagen for børnene på en anerkendende og rolig facon og bidrage til den faglige udvikling i huset. I 2025 deltager vi i dagtilbud for alle og du vil blive en del af denne proces hvor vi skal arbejde med praksisnære øvebaner på stuen.

Vi ønsker os en pædagog der:

  • Har kendskab til målgruppen. (praktik fra studietiden tæller også med)
  • Er nysgerrig på og kan reflektere over egen og andres praksis.
  • Har fokus på kerneopgaven.
  • Er tydelig og tager ledelse af sin rolle som pædagog. Det være sig både i et fagligt fælles ansvar såvel ift. børn, forældre, kollegaer.
  • Er opsøgende og inddragende både ift. børn, forældre og kollegaer.
  • Har gode samarbejdsevner og overblik, kan arbejde selvstændigt og tage initiativer og skabe strukturer i hverdagen.
  • Hviler i sit faglige ståsted og kan se at alle har en værdi.
  • Kan formulere sig på skrift.
  • Er handlekraftig, fleksibel, stabil og formår at være i børnehøjde.

Derfor skal du vælge os:
Vi er en lille vuggestue, hvor du vil møde engagerede kollegaer, der vægter et sundt og udviklende arbejdsmiljø. Vi er ide- og initiativrige med udgangspunkt i høj faglighed. Vi finder altid en løsning. Vi arbejder hele tiden på at være en kvalitets vuggestue, hvor samarbejde, refleksion, faglig sparring og højt humør er essentielle dele i hverdagen. Det er kendetegnene for os vi gør det vi siger vi vil gøre. Vi følger op med handlinger på vores intentioner.

Vi har i hverdagen fokus på kerneopgaven og at skabe udviklende øjeblikke med og for børnene. Vi arbejder systematisk og vores hverdag er præget af tydelig organisering og struktur, hvilket danner gode rammer for også at være spontan og gribe børnenes initiativer.

Vi har en engageret forældregruppe, som bidrager til det gode forældresamarbejde. Aula er i den forbindelse også et vigtigt kommunikationsredskab.

I vores vuggestuen arbejder vi med mentorordning, hvor du som nyansat vil blive introduceret og vejledt ind i såvel hverdagen som vores samarbejdskultur af en pædagog i huset.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Du kan læse mere om dagtilbuddet og Vuggestuen Heimdalsvej på vores hjemmeside:

Vuggestuen Heimdalsvej (aarhus.dk)

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Pia Kristiansen på [email protected] eller på 20576722.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 20-01-2025

Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Om os
Vuggestuen Heimdalsvej er en del af Gl. Åby Dagtilbud med 10 afdelinger hvoraf en er en dagplejeafdeling. Vi er et lille hus med 28 børn som tilknyttet hhv. Blå og Rød stue hvor børnene har deres base. Vi bor i en gammel villa i et villakvarter i Åbyhøj med en skøn og overskuelig legeplads. Vi er ofte på tur i vores ladcykel og er glade for at være ude året rundt. Vores vigtigste fokus er at skabe trivsel udvikling og tryghed for alle børn.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Vuggestuen Heimdalsvej

Ansøgningsfrist: 20 January 2025

Placering: Heimdalsvej 5, 8230, Åbyhøj

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Main office: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2721036//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.