Get latest jobs before others

Tværfaglig og resultatorienteret sagsbehandler søges til Ungegruppen i Center for Arbejdsmarked

Næstved Kommune



Vi søger dig, der har lyst til et job med kontakt til unge uddannelsesparate på uddannelseshjælp. Du bliver sagsbehandler med myndighed i Center for Arbejdsmarked, der samarbejder tæt med det nye Center for Unge og Uddannelse.

Dit tværfaglige team
Vi er sagsbehandlere, jobkonsulenter og vejledere – og dig som ny sagsbehandler. Det vigtigste i temaet er vores gode samarbejde og tilliden til hinandens fagligheder. Vi har en åben og respektfuld kommunikation både internt og sammen med de unge. Vi arbejder med grupperne af åbenlys uddannelses- og jobparate samt uddannelsesparate unge under 30 år. Vi visiterer, vejleder og opkvalificerer unge ledige tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelse via forskellige aktiviteter og tilbud. Dette foregår primært via praktikker ude i virksomhederne, vi anvender vores praktikbank som det primære værktøj. Du vil som sagsbehandler også arbejde aktivt med praktik- og jobbanken, da vi har fokus på løntimer.

Er du god til at få øje på ressourcer og muligheder sammen med den unge?
Du arbejder med unge, hvor målet er at finde deres fremtidige arbejdsplads eller uddannelse. Dette gør du i tæt samarbejde med vejledere og jobkonsulenter, hvor din primære rolle er at følge den unge fra visitation til job eller uddannelse. Du afholder job- og uddannelsesrettede samtaler med fokus på jobformidling, ABC-strategi og helt konkrete jobmål. Derudover arbejder du også aktivt med vores digitale værktøjer såsom Candeno (digitalt jobcenter).

En uge består typisk af følgende opgaver:

  • Visitationssamtale med nyledige unge samt administrative opgaver forbundet hermed
  • Ved løbende samtaler at finde vejen frem til job og uddannelse sammen med den unge
  • Journalisering, henvisninger, bevillinger samt indhentning af data fra øvrige instanser
  • Samarbejde med ydelse, psykiatri, misbrugscenter samt øvrige samarbejdspartnere

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring fra tilsvarende stilling, herunder opdateret i LAB-lovgivningen. Det skal være naturligt for dig at arbejde struktureret, have overblik og være god til opfølgning. Du skal kunne trives i et job, hvor du selv tilrettelægger din dagligdag, og følger op på de mål og tidsrammer du har.

For at fungere og trives i denne stilling er det yderligere vigtigt, at du:

  • har evnerne og lysten til at fremhæve andres ressourcer og kompetencer
  • er åben for en ny kultur, har tillid til dine kollegaer og de unge
  • kan kommunikere konkret og tydeligt i skrift og tale
  • er åben for at vikariere i vores indsatser, hvis der er sygdom eller i ferieperioder
  • er god til tværfaglig sparring, selvledelse og samarbejde
  • har kompetencer til at vejlede unge mennesker og skabe gode relationer
  • kan arbejde i en politisk styret organisation og under de rammer og mål, der sættes.

Grundig oplæring
Uanset hvem du er, vil du få en individuel oplæringsplan med udgangspunkt i de kompetencer og erfaringer, du kommer med. Din oplæring varetages af en nær kollega og faglig koordinator på området.

Tillid, Helhed og Dialog
Det er selvfølgelig afgørende, at du kan se dig selv arbejde med Næstved Kommunes værdigrundlag. Men det er mindst lige så vigtigt, at du kan se dig selv arbejde i en organisation, der er i proces med at gøre selvledelse til en bærende del, af den måde vi tænker forenkling på. Det betyder, at der er en forventning til, at du proaktivt tager ansvar for kerneopgaven og iværksætter samt skaber den rigtige indsats sammen med teamet. Det er jer, der er de fagprofessionelle. Forventning er derfor også, at det er jer i teamet, der søger sparring hos specialister og rådfører jer hos lederen efter behov. Vi regner med, at du kan tage ansvar, og formår du det, tilbyder vi en stilling med stor frihed til opgaveløsning.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til overenskomst indgået mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening og HK.

Det er en fast stilling på 37 timer om ugen

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte teamleder Rebecca Dalhoff,
telefon 2142 2417 eller via e-mail [email protected].

Ansøgningsfrist
Fredag den 17. januar 2025

Samtaler forventes afholdt onsdag den 22. januar 2025

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Afdeling: Center for Arbejdsmarked

Ansøgningsfrist: 17 January 2025

Placering: Rådmandshaven, 20, 4700, Næstved

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Næstved Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Næstved Kommune

Main office: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2721132//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.