Get latest jobs before others

Klinisk overlæge til Ambulatorium for Unge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Brænder du for ungdomspsykiatri, og vil du være med til at sætte retningen både i ambulatoriet og i hele vores Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdeling, som vækster og udvikles? Er du overlæge eller overlægeparat, så er det NU, du skal læse videre: En klinisk overlægestilling i Ambulatorium for Unge er ledig til besættelse.

Der er tale om en fuldtidsstilling, som er ledig til besættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest herefter.

Ansøgningsfristen er mandag den 13. januar 2025. kl. 23.59, og samtaler forventes afholdt torsdag den 16. januar 2025.

Vil du være med til at udvikle Danmarks Bedste Børne- og Ungdomspsykiatri, hvor fokus er på opgaven omkring børn, unge og deres familier? Vores ambition er, at vi, i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere i kommuner og almen praksis, vil arbejde for at give den rette indsats på rette tidspunkt, og dette ved at skabe gode overgange og meningsfulde indsatser på tværs.

Dine arbejdsopgaver som klinisk overlæge i ungeambulatoriet vil først og fremmest bestå i udredning og behandlingsopgaver af børn og unge i alderen 14-17 år. Du vil også være med til at sikre, at der sker relevant og tilpasset udvikling af de udrednings- og behandlingstilbud, vi har. Derudover vil der også være forskellige former for konsulentbistand og sparring til såvel interne afsnit som til de forskellige tværsektorielle samarbejdspartnere i forhold til ambulatoriets målgruppe. Gode forløb, også på tværs i afdelingen, er afgørende for, at man som familie får en oplevelse af sammenhæng og mening, så det er essentielt med et godt samarbejde om opgaven.

Som klinisk overlæge vil du, i tæt samarbejde med den ledende overlæge og afsnitsledelsen i det hele taget, være ansvarlig for at sikre og videreudvikle det faglige niveau via supervision, sparring, konferencer og undervisning.

Vi vægter, at man også som overlæge udvikler sig indenfor ét eller flere interesseområder, der klinisk også er afstemt med den fremtidige indsats, vi ønsker at give. Ud over de opgaver, som er knyttet til Ambulatorium for Unge, hvor du selvfølgelig også vil være med til at sikre god uddannelse til alle vores uddannelseslæger, vil du også indgå i de tværgående opgaver i afdelingen, herunder vagtfunktion.

Vi ønsker af dig, at du har følgende kompetencer/interesser/personlige evner:

  • Uddannet speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og overlæge eller kvalificeret hertil
  • Er nysgerrig og aldrig ophører med at stille spørgsmål til fælles læring og udvikling for alle
  • Fagligt engageret, selvstændig og med gode samarbejdsevner med en tilpas portion ydmyghed
  • Udviklingsorienteret og trives i et tværfagligt samarbejde
  • Erfaring med vejledning, undervisning, rådgivning, forældresamarbejde og gerne finder det tværsektorielle arbejde både interessant og nødvendigt
  • Ved, at du er en del af en politisk styret organisation, hvor drift, forskning og uddannelse er tre kerneområder, og at du kan arbejde såvel med driftsopgaver, sikre god uddannelse for uddannelseslæger og bidrage/motivere til, at vores afdeling laver meningsfuld og kliniknær forskning

Og hvad kan vi så tilbyde dig:

  • Gode kolleger
  • Meningsfuldhed og faglighed som nøglebegreber i dagligdagen
  • En afdeling, der vægter fagligheden højt – både i udredningen og i behandlingen
  • En lille region, hvor der er let adgang til såvel kolleger som til ledelsen
  • En udviklingsorienteret, dynamisk arbejdsplads, med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Gode muligheder for at fortsætte eller påbegynde forskningsprojekter eller relevant efteruddannelse/subspecialisering

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er en del af Psykiatrien i Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital og er regionsdækkende. Vi har tre ambulatorier, en enhed for udvikling af tværsektorielt samarbejde, et sengeafsnit og en dagafdeling.

Vores overordnerede værdier i hele organisationen beror på: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP). Vi har et stort ledelsesmæssigt fokus på at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer.

Fremtidens Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdeling har tillige disse værdier i spil i det tætte samarbejde med primærsektor, så vi i stadig højere grad får fælles fokus på, at den rette behandling gives til rette barn/ung, og at den gives af rette faglighed på rette tidspunkt, uanset om indsatsen hovedsageligt sker i primærsektor eller i hospitalspsykiatrien. Hermed understreges også vigtigheden af, at børne- og ungdomspsykiatrien står tæt sammen med relevante aktører omkring familien, hvor rette indsats bliver en fælles viden.

Børne- og ungdomspsykiatrien samarbejder tæt med en veletableret forskningsenhed, hvor der arbejdes med konkrete forskningsprojekter, international undervisning samt med at stimulere, styrke og synliggøre den børne- og ungdomspsykiatriske forskningsindsats. Der er her fokus på, at forskningen er kliniknær og har relevans i den daglige kliniske praksis.

Du vil skulle varetage almindelig vagtfunktion i dagtid på hverdage og herudover også beredskabsvagter, som kan varetages fra hjemmet jf. overenskomsten.

Kan du nikke til ovenstående, og har du lyst til at komme med ombord i en visionær afdeling, så send en motiveret ansøgning samt relevante bilag – og husk de 7 lægeroller 😊

Har du lyst til at høre mere om afdelingen og/eller stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge ved Ambulatorium for Unge, Ida Ziethen, via e-mail: [email protected] / telefon: 2437 8805 eller cheflæge Linda Hardisty Bramsen via e-mail: [email protected] / telefon: 2339 3228.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Jf. Region Nordjyllands ansættelsesprocedure indhentes straffe- og børneattest, hvor medarbejderen har kontakt med børn og unge under 15 år.

Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg job”-knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på e-mail vil ikke blive behandlet.

Ansættelse: Den 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: Den 13. januar 2025 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler: Den 16. januar 2025.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Main office: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2721598//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.