Get latest jobs before others

Indkøbskonsulent

Solrød Kommune



Da vores nuværende indkøbskonsulent har fået nyt job, søger vi en ny indkøbskonsulent.
Du vil primært skulle arbejde med e-handel og kontraktstyring. Da vi har sat ekstra fokus på netop e-handel og kontraktstyring i Solrød Kommune, vil du få en central rolle.

Du bliver en del af Center for Økonomi og Indkøb, hvor vi i Udbuds- & Indkøbsteamet i alt vil være fem personer.

I januar 2024 implementerede vi et nyt e-handelssystem (Tellis). Målet er at få så mange bestillinger som muligt foretaget gennem systemet. Det kræver, at informationer holdes opdateret, så bestillerne kan stole på de produkter og priser, der er i systemet. Derudover skal e-handelsområdet udvikles, så mængden af produkter og ydelser, der kan bestilles, løbende øges. Endvidere skal e-handelssystemet løbende introduceres til nye medarbejdere, og brugere, der ikke anvender systemet optimalt, skal informeres og støttes.

Vi har igangsat et projekt, hvor vi vil arbejde mere proaktivt med kontraktstyring ud fra et koncept, hvor alle vores indkøbsaftaler og -kontrakter segmenteres efter en risikoprofil. Med en proaktiv tilgang til kontraktstyring vil vi blandt andet systematisk afholde opfølgningsmøder både med fagområder og leverandører. Vi vil følge op på krav i kontrakterne og sikre, at de bliver overholdt, herunder arbejde mere aktivt med de bodsbestemmelser, som vores kontrakter indeholder.

Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Udvikling og drift af E-handelssystemet.
  • Kontraktstyring og opfølgning på aftaler.
  • Bidrage til implementering af nye aftaler.

Om dig
Vi forestiller os, at du kan sige ja til, at du:

  • Grundlæggende har et højt servicegen.
  • Har en praktisk tilgang til opgaverne.
  • Har sans for detaljer og arbejder systematisk.
  • Er undersøgende, nysgerrig og undrende.
  • Er dygtig til både mundtlig og skriftlig kommunikation.
  • Tager initiativer og kan jonglere med flere opgaver ad gangen.

Fagligt set er der forskellige tilgange til stillingen. Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har viden eller erfaring fra en kommunal arbejdsplads. Vi sørger for oplæring i systemet og koncepterne.

Vi tilbyder
Stillingen er placeret i Center for Økonomi og Indkøb, som er Solrød Kommunes centrale økonomifunktion, der i forhold til økonomiske forhold understøtter kommunens ledelse, dvs. byråd, direktion, chefgruppe og de decentrale ledere i både den daglige og den strategiske styring af kommunen. Du får arbejdsplads på rådhuset, som ligger tæt på Solrød Strand Station og Køgebugt-motorvejen. Vi arbejder i et åbent kontorlandskab, hvor vi sidder 16 kollegaer sammen. Vi har en flad organisation, hvor der er kort vej fra idé til handling. Du vil opleve en god og uformel tone på alle niveauer med plads til nye idéer og det konstruktive med- og modspil. Du bliver en del af et fællesskab, som er præget af et godt kollegaskab og høj trivsel. Du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver, og vi arbejder med frihed under ansvar. Som projektansvarlig vil du have rige muligheder for selv at påvirke jobindholdet. I Solrød Kommune prioriterer vi fleksibilitet for medarbejderne. Vi har flekstid og Fleksibel Fredag i administrationen. Fleksibel Fredag betyder, at du som medarbejder fra uge til uge selv kan vælge, om du om fredagen vil arbejde hjemme, holde fleksfri eller arbejde på arbejdspladsen.

Overenskomst
Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.

Hvis du vil vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til lederen af udbud og indkøb Lars Engell på tlf. 56182275 eller mobilnr. 29395161.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest den 22. januar 2025, kl. 12. Vi afholder samtale mandag den 27. januar 2025. Som led i rekrutteringsforløbet indhentes der telefonisk reference efter nærmere aftale med ansøgeren.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Afdeling: Center for Økonomi og Indkøb

Ansøgningsfrist: 22 January 2025

Placering: Solrød Center 1, 2680, Solrød Strand, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Solrød Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 22 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Solrød Kommune

Main office: Solrød Center 1, 2680 Solrød

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2721838//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.