Aasiaat - Kommune Qeqertalik søger bychef i Aasiaat
Qeqertalik Kommune
Er du en erfaren leder med et skarpt øje for organisationsudvikling, effektiv økonomistyring og kvalitetssikring i sagsbehandling? Brænder du for at for at tage styringen i en central position i en politisk styret organisation, og stå i spidsen for at sikre den bedste service for borgerne? Hvis ja, så er stillingen som bychef i Aasiaat en unik mulighed for dig!
Om stillingen
Som bychef i Aasiaat har du en central rolle som den administrative leder for den kommunale forvaltning i byen samt de tre bygder Akunnaaq, Kitsissuarsuit og Ikamiut. Du bliver ansvarlig for at sikre en effektiv drift og udvikling af den kommunale organisation med fokus på ledelse af medarbejdere, økonomistyring og tilsyn med sagsbehandling.
Du refererer direkte til kommunaldirektøren og er en del af den overordnede ledelse i Kommune Qeqertalik. Dine primære samarbejdspartnere inkluderer bycheferne i Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit, kommunens stabsfunktioner, herunder Politisk sekretariat, Økonomi, Løn, HR & Service og IT samt faglig sparring med kommunens faglige specialister og fagkoordinatorer.
Dine ansvarsområder
·Overordnet ledelse af organisationen i Aasiaat og de tilknyttede bygder.
·Budgetansvar for Aasiaats administration og bidrag til strategisk økonomistyring.
·Tilsyn med sagsbehandlingskvalitet og sikring af lovmæssig korrekthed.
·Implementering af politiske beslutninger og strategier.
·Effektiv ressourceanvendelse og optimering af arbejdsgange.
·Sikring af korrekt brug af IT-systemer og dokumenthåndtering.
Dine primære arbejdsopgaver
·Lede og udvikle en organisation med 376 medarbejdere.
·Være ansvarlig for levering af kommunalservice til en befolkning på 3.184 borgere (2024-tal) i Aasiaat og de tilknyttede bygder.
·Informere direktionen om udviklinger og tendenser i området.
·Bidrage til at skabe sammenhæng mellem indsats, resultater og budget.
·Koordinere projekter og beslutninger med fagkoordinatorer, direktionen og eksterne aktører.
Vi forventer af dig
Faglige kompetencer
·Relevant videregående uddannelse eller solid erfaring med ledelse i den offentlige sektor.
·Indgående kendskab til regelgrundlaget for offentlig forvaltning og kommunal ledelse.
·Erfaring med økonomistyring, strategisk planlægning og organisationsudvikling.
Personlige kompetencer
·Stærke samarbejds- og kommunikationsevner.
·Evne til at skabe overblik og prioritere i en dynamisk hverdag.
·Resultatorienteret tilgang og fokus på løsninger.
Vi tilbyder dig
·En chefstilling med høj grad af selvstændighed og ansvar.
·Rig mulighed for at præge byens og bygdernes udvikling.
·En arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere.
·Muligheden for at blive en del af et tæt og stærkt samarbejde med den øvrige byledelse i Aasiaat samt Direktionen.
·Tæt sparring med og støtte fra medarbejderne i kommunens stabsenheder, de faglige koordinatorere og specialister.
·Mulighed for yderligere ledelsesudvikling og mentorordning.
·Stillingen er klassificeret i Lønramme 38 med en årlig bruttoløn på 758.043 kr.
Straffeattest
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget en tilfredsstillende straffeattest fra Politiet.
Bolig
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: [email protected]. Hvis permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales A-skat i henhold til gældende lovgivning.
Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af, hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.
En personalebolig skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Nærmere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Bychef i Qeqertarsuaq Benedikte Mølgaard på e-mail [email protected] eller Økonomidirektør Nicolai Odgaard Jensen [email protected].
Der kan i forbindelse med rekrutteringsprocessen foretages personligheds- og kognitionstest af kandidaterne.
Om Kommune Qeqertalik
Kommune Qeqertalik har 5977 (2024-tal) indbyggere, der bor spredt i byer og bygder i kommunen. Kommunen har 4 byer og 8 bygder i alt. Byer: Aasiaat, Qasigiannguit,
Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq. Bygder: Niaqornaarsuk, Attu, Ikerasaarsuk, Akunnaaq, Iginniarfik, Ikamiut, Kitsissuarsuit, Kangerluk
Om Aasiaat:
Kommune Qeqertaliks centraladministration ligger i Aasiaat. Aasiaat er Grønlands femte største by, og har sin placering i hjertet af et øhav af flere lavtliggende øer. Byen findes på en ø i den sydvestlige del af Diskobugten. Aasiaat gør sig bemærket både inden for uddannelse, kultur og især musik. I Aasiaat ligger Nordgrønlands Gymnasielle Uddannelse (GU), og nogle af de centrale årlige tilbagevendende arrangementer er Midnight Sun Marathon, Nipiaa Rock Festival
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsproces og deadline:
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke
“Søg denne stilling"
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail eller post. Hvis du har problemer med at ansøge til stillingen online, tag venligst kontakt til kommunens HR & Service kontor via mail: [email protected]
Der indkaldes til samtaler i slutningen af januar 2025.
Ansøgningsfrist: 2. februar 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: