Get latest jobs before others

Opslag hos Behandlingsskolerne

Behandlingsskolerne



Vil du hjælpe børn med komplekse psykiske problematikker og udfordringer godt på vej, så de kan leve op til deres fulde potentiale? Og kunne du tænke dig at arbejde på en dagbehandlingsskole i et miljø med høj professionalisme, bred faglighed og et fælles mål om at gøre en positiv forskel for vores elever? Hvis ja, så kan du nu blive en del af Behandlingsskolerne på Kompasset.

Hverdagen på Kompasset
Kompassets målgruppe er børn og unge indenfor adfærdssegmentet, som har udfordringer med ADHD, angst, PTSD og sideproblematikker som gør, at de trives og udvikles bedst i en særligt tilrettelagt skole og behandlingstilbud. Vores dedikerede psykologer opstiller og evaluerer løbende elevernes behandlingsmål i samarbejde med personalet. Vi arbejder bl.a. med børn der har nedsat impulskontrol, nedsat forståelse af socialpraksis, emotionelle vanskeligheder samt reguleringsvanskeligheder.

Vores overordnede behandlingsmæssige profil tager udgangspunkt i den kognitive miljøterapi. Målet er at styrke elevernes faglige kompetencer samt at give dem redskaber og tro på et godt børneliv på lige fod med alle andre.

Som psykolog på Kompasset er du primær behandlingsansvarlig for en gruppe af elever. Her laver du både individuelle interventioner med den enkelte elev og superviserer personalet i forhold til miljøterapien. Psykologerne på Kompasset er tovholdere på sagen og heri ligger der også et vigtigt samarbejde med elevernes hjem og øvrige samarbejdspartnere. Psykologerne på skolen er en synlig del af elevernes og personalets hverdag og deltager som en naturlig medspiller i dagligdagen.

Hvad kan dine opgaver bestå af som psykolog på Kompasset?

  • Sparring med skolens ledelse
  • Supervisioner af personalet
  • Forældre- og børnesamtaler
  • Udarbejdelse af rapporter med fokus på behandlingsmål og være ansvarlig for at disse implementeres i dagligdagen
  • Sikre en fast rød tråd i samarbejdet omkring eleven
  • Bidrage i en fast forankret psykologgruppe med fokus på kollegial sparring og opbakning
  • Samarbejde med kommunalt regi

Er du vores nye dedikerede psykolog?
Vi søger en psykolog som:

  • Er uddannet cand.psych.
  • Har høj faglighed, er kreativ og arbejder løsningsorienteret.
  • Har interesse for og gerne erfaring med at arbejde med børn og unge med psykiske udfordringer og familiemæssige problemstillinger.
  • Har flair for og gerne erfaring med terapeutiske samtaler med børn og unge.
  • Vægter det tværfaglige samarbejde højt.
  • Er tydelig og systematisk i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt, og har erfaring i rollen som mødeleder.
  • Er i stand til at komme med forslag til interventioner i forhold til praksisfeltet, også når problemstillingerne er komplekse.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder dig en stilling, hvor du er helt tæt på elevens hverdag. Gennem det tværfaglige samarbejde med skolens ledelse og personale samt Behandlingsskolernes øvrige psykologer, får du mulighed for at tilegne dig en bred og rig viden om komplekse psykiske udfordringer, klinisk terapi med børn og unge, supervision, samt den pædagogiske psykologi i praksis. Som en væsentlig del af jobbet er der tæt faglig sparring og løbende feedback i forhold til din egen faglige udvikling.

Vores personalegruppe på skolen består primært af lærere, pædagoger, miljøterapeuter og psykologer, som er ambitiøse ildsjæle med stærke pædagogiske egenskaber. Vi har ugentlige teammøder, supervision og fælles personalemøder. Som psykolog på Behandlingsskolerne udvikler man sig hele tiden, og du vil blive tilbudt specialistuddannelse (praksis, teori og supervision) i klinisk børnepsykologi over 6 år, gennem din ansættelse hos os.

Derudover vil du næsten altid have ferie i skolernes sommerferie.

Hvem er Behandlingsskolerne?
Behandlingsskolerne driver 15 forskellige tilbud til børn og unge med særlige behov i form af dagbehandlingsskoler, STU, samt døgn- og aktivitetstilbud.

Vi tror på, at alle børn og unge skal have mulighed for at få et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv, og vi arbejder ud fra en klar filosofi: Vi giver aldrig op! For vi mener, at alle vores elever rummer potentialer for udvikling.

Du kan læse mere om de enkelte skoler og botilbud på vores hjemmeside. Du kan også finde os på Facebook og LinkedIn, hvor du kan følge med i vores hverdag, nyheder og jobmuligheder.

Er du blevet nysgerrig?
Ønsker du at høre mere om stillingen som psykolog på Kompasset, er du velkommen til at kontakte Ledende Psykolog Tanja Arrild Overgaard på mobil: 52 13 24 84 eller e-mail: [email protected].

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi indkalder løbende kandidater til samtale, og ansætter så snart rette match er der. Send din ansøgning via knappen 'Ansøg'.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Ansøg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Behandlingsskolerne



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Behandlingsskolerne

Main office: Linde Allé 53, 2720 Vanløse

Behandlingsskolerne er Danmarks største specialskole, og vi driver 16 forskellige tilbud til børn og unge med særlige behov.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2722094//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.