Funktionsleder Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital Afsnit Neuro
Region Midtjylland
Har du en stærk lederprofil, gode relationelle kompetencer og evnen til at samarbejde bredt med kliniske afdelinger på AUH, med det gode patientforløb i fokus, så er muligheden her.
1. marts 2025 eller efter aftale, er stillingen som funktionsleder ledig til besættelse i Røntgen og Skanning, Afsnit Neuro. Du skal varetage ledelse af en lægegruppe bestående af både overlæger og afdelingslæger. Vi leder efter den kandidat, der kan se sig selv varetage ledelse af læger, uden selv at have en lægefaglig baggrund.
I Afsnit Neuro består den samlede afsnitsledelse af en overradiograf og en anden funktionsleder, gerne med sundhedsfaglig baggrund. Vi ser gerne du er radiograf eller sygeplejerske. Derudover er der et tæt samarbejde med den sundhedsadministrative leder. Sammen har I ansvaret for en bæredygtig drift og kultur i afsnittet. Din ledelsesopgave består herudover af bl.a. personaleledelse, strategisk planlægning og sikring af den høje faglighed i afsnittet.
Røntgen og Skanning er en meget vigtig samarbejdspartner både internt på Aarhus Universitetshospital, men i høj grad også for andre hospitaler ind- og uden regionalt, så vel som internationalt.
Sammen med den øvrige ledergruppe i Røntgen og Skanning, skal du være med til at definere fremtidens lægelige- og tværfaglige ledelse, som en vigtig del af et sundhedsvæsen i transformation. Du bliver en del af en engageret ledergruppe bestående af kolleger med blandet ledelseserfaring, som du kan sparre og udvikle dig sammen med. Du vil blive tilbudt individuel introduktion og onboarding sammen med din kollega i afsnitsledelsen.
Afsnit Neuro er et akut afsnit under Røntgen og Skanning, der varetager en bred portefølje af både akutte og elektive opgaver. Afsnittet oppebærer døgnvagt året rundt, både på det diagnostiske område og der er tilknyttet et interventionsafsnit på samme vilkår.
Om Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital
Røntgen og Skanning, AUH, er opdelt i fire geografisk og fagligt adskilte afsnit med i alt 380 ansatte, heraf ca. 80 speciallæger. Afdelingen er universitetsafdeling for Region Midtjylland og dækker alle højt specialiserede funktioner. Vi arbejder tæt sammen med de øvrige afdelinger på AUH, foruden øvrige hospitaler, både i og uden for regionen.
Herudover arbejder vi sammen med Aarhus Universitet omkring forskning, uddannelse og undervisning samt Institut for Retsmedicin.
Afdelingen har et stærkt forskningsmiljø med en klinisk lærestolsprofessor og to tilknyttede forskningsenheder, AURA og CFIN.
Har du lyst til at vide mere, så besøg vores hjemmeside.
Røntgen og Skanning har et stort ansvar for uddannelse af radiologiske speciallæger i Region Midtjylland og har både introduktions- og et stort antal hoveduddannelseslæger. Herudover har afdelingen også radiografstuderende samt sundhedsadministrative koordinatorer under uddannelse.
Vi søger en leder, der har lyst til ledelse og gerne erfaring med ledelse af medarbejdere.
Ansøgning
Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte chefradiograf Morten Kamp Ditlev, 6136 8998 ([email protected]) eller fungerende leder for lægerne i Afsnit Neuro Mette Abildgaard Høi på 6171 9335 ([email protected]) eller overradiograf Tinne Wiggers [email protected]
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende aftale med den faglige organisation og Danske Regioner.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest samt autorisation.
Vi glæder os til at se din ansøgning
Ansøgningsfrist 2. februar 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 7. februar 2025
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Røntgen og Skanning
Ansøgningsfrist: 02 February 2025
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: