Get latest jobs before others

Senioranklager til Sydsjællands og Lolland-Falsters politi

Rigspolitiet



Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger en senioranklager til Advokaturen for Almene sager. Stillingen er særligt egnet til dig, der for nyligt har afsluttet dit turnusforløb i anklagemyndigheden.

Om stillingen
Stillingen som senioranklager er en generaliststilling, og du vil derfor skulle understøtte den samlede opgavevaretagelse på tværs af embedets sagskategorier og opgaver. Derudover skal du håndtere et bredt udsnit af anklagemyndighedens straffesager, ligesom du vil skulle gennemføre kvalitets- og legalitetssikring i straffesagerne.

Vi søger dig, som gerne vil oparbejde erfaring med de opgaver, der ligger i Advokaturen for Almene sager. Dine opgaver vil således indebære vejledning og udvikling af anklagerfuldmægtige og anklagere, at behandle og møde i en alsidig og bred vifte af straffesager, der blandt andet tager hensyn til din udvikling, ansvar for mindre fagområder og undervisning af anklagerfuldmægtige og politisøjlen.

I stillingen som senioranklager vil opgaver og ansvar blive tilpasset i forhold til dine kompetencer og udviklingsønsker.

Dig
Du er uddannet jurist (cand.jur.). Stillingen vil fortrinsvis være relevant for jurister, der har gennemført anklagemyndighedens grunduddannelse og turnusforløb. Hvis du via anden joberfaring har fået tilsvarende kompetencer til selvstændigt at kunne håndtere anklagemyndighedens straffesager, er du også velkommen til at søge stillingen.

Derudover forestiller vi os, at du har:

• et højt fagligt niveau og kan omsætte selvstændig faglig viden til gode resultater
• en solid erfaring med behandling af straffesager
• en bred viden om strafferet og straffeproces
• gennemslagskraft og kommunikerer tydeligt
• interesse for at udvikle mennesker
• lyst til at udvikle dine personlige og faglige kompetencer
• en positiv tilgang til dit arbejde
• lyst til at bidrage til vores fælles opgaveløsning.

Os
Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi består af ca. 70 medarbejdere, heraf ca. 40 jurister fordelt på de tre advokaturer. Anklagemyndigheden er placeret på politistationen i Næstved, og anklagerne møder i byretterne i Næstved og Nykøbing Falster.

Vi arbejder målrettet med, at anklagemyndigheden i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skal være et godt sted at gå på arbejde. Det skal være et sted, hvor vi er én samlet anklagemyndighed, der er integreret i politikredsen, og hvor vi hjælper hinanden, er ordentlige og dedikerede omkring anklagerfaget.

Et af vores store fokusområder er samarbejde med politisøjlen på det rigtige tidspunkt i straffesagsforløbet.

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er samtidig en arbejdsplads, hvor trivsel og fleksibilitet er mere end noget, vi bare taler om!

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver som udgangspunkt lønmæssigt indplaceret som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten. Eventuelle andre tillæg forhandles via tillidsrepræsentanten. Du vil derudover indgå i anklagemyndighedens vagtordning.

Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for dit ansættelsesområde.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Dit arbejdssted bliver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Parkvej 50, 4700 Næstved.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stilingen, er du velkommen til at kontakte chefanklager Marie Bindslev på tlf. 2434-7058.

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk

Når du søger en stilling hos politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfristen er 31. januar 2025.

Sydsjælland og Lolland-Falsters politi:
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalstationer.

Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødbyhavn.
Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere.

Antallet af ansatte i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ca. 900 medarbejdere, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med POLITI såvel akademisk, som administrativ og juridisk baggrund m.m.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
31.01.2025

Ansøgningsfrist:
31.01.2025

Arbejdsgiver:
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Jobsted (langt):
Næstved

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rigspolitiet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rigspolitiet

Main office: Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2722257//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.