Get latest jobs before others

Administrativ medarbejder til Center for Kultur

Struer Kommune



Kunne du tænke dig at arbejde i kommunens sjoveste afdeling og hjælpe os med at få fuldstændig styr på vores administrative processer - og samtidig indgå i den brede opgaveløsning, hvor du får mulighed for at lege med, når vi afholder events, samskaber med frivillige og foreningslivet? Hvis ja, så er det da lige netop dig, vi står og mangler.

Du skal beskæftige dig med:
• Udbetaling af tilskud inden for kultur- og fritidsområdet

• Betaling af fakturaer og udlæg, bogføring og mellemkommunal refusion for aftenskolerne

• Sagsbehandling i forhold til løn- og personaleadministration, indberetning af engangsydelser m.m.

• Deltagelse i planlægning og afvikling af større kommunale events i samarbejde med kollegaer i afdelingen

• Indgå i opgaveløsningen i afdelingen, varetage afdelingspostkassen, være SBSYS-nøgleperson for Center for Kultur og generelt have en vigtig koordinerende administrativ rolle på tværs af de forskelligartede roller i afdelingen

• Koordination af velkomstpakker til nye borgere i kommunen og pleje af frivillige velkomstambassadører

• Planlægning af fire årlige tilflytterarrangementer i samarbejde med kommunens bosætningskoordinator og kollegaer fra Center for Kultur

• Indgå i ad hoc-arbejdsgrupper med kollegaer i andre afdelinger

• To faste vagter på Struer Bibliotek, hvor man indgår i vagtplanen

Om dig:
Vi forestiller os, at du har en baggrund som f.eks. administrativ medarbejder inden for offentlig administration. Du har solid erfaring med og brænder for det administrative arbejde bag skærmen, men du trives også som praktisk gris i marken, når vi afholder arrangementer og er interesseret i samskabelse og kontakt med frivillige, foreninger og andre gode kræfter. De varierede opgaver kræver, at du forstår at arbejde selvstændigt, og at du gerne selv griber opgaver og går i gang med at løse dem.

Om os:
Center for Kultur er organiseret under kommunens Kulturudvalg og har, udover kulturen, også opgaver inden for fritidsområdet, lokalområdeudvikling, bosætning, events og branding af vores alle sammens Lydens By. Vi er en skønsom blanding af kommunikationsfolk, landdistriktsevangelister, udviklingskonsulenter, eventmagere og passionerede kulturmennesker. Der er højt tempo, højt til loftet, og altid kaffe på kanden.

Samtaler vil blive afholdt på Struer Rådhus d. 22. januar.

Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse. Stillingen er på 35 timer ugentligt, hvoraf 8 timer vil være på Struer Bibliotek. Ansættelse fra d. 1 februar eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef for Center for Kultur, Rasmus Thøgersen, på 20785628 eller [email protected].

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected]

Du er også velkommen til at søge inspiration på flyttilstruer.dk

Afdeling: Østergade 11-15

Ansøgningsfrist: 20 January 2025

Placering: Struer Rådhus / Østergade, 13, 7600, Struer

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Struer Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Struer Kommune

Main office: Østergade 11-15, 7600 Struer

Struer Kommune er en vestjysk naturperle med Limfjorden som nærmeste nabo. Byen Struer strækker sig helt ned til vandet, og området rummer både idylliske landskaber, nære kulturoplevelser og højteknologiske virksomheder.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2722316//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.