Dansk Energi Management søger erfaren BIM/IKT-specialist
Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
København Ø, Danmark - BIM/Teknisk tegning
Har du erfaring med BIM og IKT? Og brænder du for at arbejde med komplekse og bæredygtige byggeprojekter i et tværfagligt miljø?
Så har vi en meget spændende stilling til dig.
OM OS
Hos Dansk Energi Management (i daglig tale kalder vi os DEM) rådgiver og hjælper vi offentlige og private virksomheder med at sikre optimale indeklimaforhold, udvikle energieffektive ejendomme og med at imødekomme de mange udfordringer, der er i den grønne omstilling. Det er vores grundtanke, at alle vores tiltag skal baseres på bæredygtighed.
Vores forretningsområder er opdelt i ’Indland’ og ’Global’. Du vil have dit daglige arbejde i DEM Indland, der dækker projektering og rådgivning vedr. installationer, byggeri, bygherrerådgivning, energieffektivisering og strategisk bæredygtighedsrådgivning. Ydelserne der tilbydes, er inden for bl.a. renovering, nybyg, energioptimering og ledelse, ESCO, klimaregnskaber, LCA/EPD, udvikling af bæredygtighedsstrategier og implementering af tiltag, ESG, DGNB, EU-taksonomi, CSRD mm.
I juli 2024 blev Dansk Energi Management en del af den 120 år gammel rådgivende ingeniørvirksomhed Spangenberg & Madsen (S&M), som tilbyder rådgivning inden for byggeri, infrastruktur, industri, brand, sikring, dokumentation, el, VVS og HVAC. Det har betydet, at begge virksomheder, har fået tilført nye kompetencer og derfor står over for spændende udviklingsopgaver, hvor det bedste fra de to verdener, skal bringes i spil.
I dag har vi, sammen med S&M, ca. 100 kollegaer fordelt på kontorer i København, Aarhus og Albertslund. Du bliver en del af vores kontor i København med fokus på projekter i Storkøbenhavn. Selve kontoret er lokaliseret i moderne, åbne og kreative lokaler i Egmont bygningen i København Ø.
STILLINGEN
Som BIM/IKT-specialist hos os vil du spille en central rolle i udviklingen af vores projekter.
I samarbejde med vores ingeniører og projektledere vil du være med til at sikre, at vores BIM-modeller er af højeste kvalitet og opfylder kravene i IKT-aftaler.
Du vil få mulighed for at arbejde tæt sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere, og vil være med til at udvikle og forbedre BIM-processer i projekterne.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Sikre at IKT i modeller og dokumenter lever op til projektkrav.
- Modellering i Revit og andre relevante BIM-værktøjer.
- Ansvar for at sikre, at BIM-modellerne lever op til IKT-kravene og standarder.
- Deltagelse i tværfaglige projektteams og bidrag til udviklingen af digitalisering i vores projekter.
OM DIG
Vi søger en profil med en stærk teknisk baggrund og erfaring inden for BIM og IKT. Du kan have en uddannelse som ingeniør, teknisk designer, konstruktør eller tilsvarende, og har solid erfaring med installationsmodellering i Revit.
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum 5-10 års erfaring inden for BIM-modellering og IKT-processer.
- Er detaljeorienteret og har styr på både tekniske specifikationer og overordnede projektmål.
- Har erfaring med samarbejde på tværs af fagområder og kan bidrage til tværfaglige løsninger.
- Er god til at kommunikere og skabe overblik for både kollegaer og samarbejdspartnere.
VI TILBYDER
- En spændende og, udviklende stilling i en virksomhed, der skaber fremtidens tekniske løsninger.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Gode ansættelsesvilkår bl.a. fri mobil, pensionsaftale og uvildig pensionsrådgivning, sundhedsforsikring med børnedækning og onlinelæge 24/7, 5 årlige feriefridage samt ekstra fridag på Grundlovsdag mm.
- Lækker frokostordning
- Mange sociale arrangementer bl.a. store firmafester med partner to gange årligt samt en fælles personaleforening som arrangerer vinsmagninger, skiture, firmagokart, DHL-stafet m.m.
- Tiltrædelse snarest muligt
INTERESSERET?
Søg stillingen snarest ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade dit CV og eventuelt din ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller andet, er du meget velkommen til at kontakte vores afdelingsleder Ole Svane Hansen på tlf. 3123 7257.
Vi holder samtaler løbende, og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:
view full ad at Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S