Get latest jobs before others

Pædagog til Daghjemmet hos Job & Aktivitetscenter Vestegnen

Brøndby Kommune



Daghjemmet Hesselager søger en pædagog til 37 timer fra d. 1. april 2025 eller snarest muligt.
Trænger du til en spændende og måske ny udfordring, så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega i JAC Vestegnen på Daghjemmet Hesselager.

”Da jeg startede på Daghjemmet, blev jeg taget imod af enormt dygtige og hjælpsomme kollegaer, der har vist mig tillid.
Jeg synes at Daghjemmet har en tydelig og faglig selvforståelse, der hver dag giver mig troen på og glæden ved at kunne støtte borgere til meningsfulde aktiviteter og samværsformer”.

Natascha

Vi tilbyder:

  • Teamsamarbejde i et stort team med erfarne og engagerede kollegaer, hvor fagligheden, nærværet og det gode kollegaskab er i højsædet
  • Mulighed for at arbejde med og udvikle kommunikationen på flere planer
  • Mulighed for at arbejde med sanseintegration i et tæt samarbejde med ergo- og fysioterapeuter
  • Mulighed for aktivt at deltage i udviklingen af hele matriklen Hesselager
  • At være del af en større organisation med et stærkt værdigrundlag
  • Arbejde i selvstyrende teams, hvor du sammen med dine kolleger tilrettelægger og planlægger egen hverdag

Daghjemmet består pt. af 13 borgere, hvoraf flere borgere modtager et særlig tilrettelagt tilbud. Personale teamet består af 8 personaler samt studerende. Alle borgere har et stort individuelt fysisk og psykisk støttebehov, behov for støtte og hjælp til kommunikation, Arousal regulering og afstemning af sansestimuli. Noget som vi prioriterer højt i vores arbejde og sætter en ære i at lykkes med.

Tilbuddet er tilrettelagt efter den enkeltes behov. Det betyder, at nogen får alene tilbud og andre tilbud i mindre eller større gruppesammenhæng. Vi mener selv, at der er mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen. Vi er stolte af vores resultater med borgernes trivsel og udvikling og ved, at det bliver skabt med den anderkendelse og rummelighed, vi har i vores praksis.

Hverdagen består af forskellige aktiviteter inde og ude, som f.eks. sansestimulering, gå- og cykelture i nærmiljøet, indkøb, bagning og kreative aktiviteter, forskellige musiske aktiviteter og deltagelse i fælles aktiviteter i JAC Vestegnen i det omfang borgeren rummer.

Vi søger en kollega, som

  • Kommer med et drive og ønsket om at vise sin faglighed
  • Brænder for at arbejde med voksne mennesker med stort støttebehov og som tror på udviklings- og læringsmuligheder for alle mennesker
  • Vægter relations arbejde, sanseintegration og nærvær med borgerne højt
  • Har lyst og kompetencer til at indgå i arbejdet med Daghjemmets særlige 1:1 tilbud
  • Har gode kommunikationsevner til både borgere og kollegaer
  • Kan udfordre Daghjemmets rammer og være initiativrig og have lyst til at sætte nye tiltag/aktiviteter i gang
  • Befinder dig godt med skriftligt dokumentation og gerne med kendskab til Nexus
  • Selvfølgelig er klar på pleje og omsorgsopgaver
  • Gerne har viden om særlige pædagogiske tilgange; KRAP, neuropædagogik og lignende
  • Ser borgeren frem for handicappet
  • Har stor tålmodighed, kan skabe ro i samvær og nærvær med borgerne, som til tider kan have problemskabende adfærd, og er i stand til at bevare overblikket og roen når hverdagen byder på andet end det vi har planlagt.

Kan du ikke det hele – så overvej alligevel at søge. Måske kan du lige det, vi ikke vidste vi manglede.

Job & Aktivitetscenter Vestegnen
Job & Aktivitetscenter Vestegnen giver tilbud om job, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til ca. 330 voksne personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne jf. Servicelovens § 103 og § 104. Vores mange tilbud ligger på flere matrikler i Brøndby Kommune, og vi er ca. 150 ansatte med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Organisationen er dynamisk og udviklingsorienteret og er kendetegnet ved et højt niveau for pædagogisk faglighed, læring, etik, involvering og indflydelse. Organisationen er på alle niveauer opbygget ud fra teamtanken. Yderligere information kan findes på vores hjemmeside på www.jacvestegnen.dk

Løn: Løn- og ansættelses vilkår aftales individuelt efter gældende overenskomst.

Yderligere information
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, så kontakt personalet på Daghjemmet Hesselager på tlf.: 2370 7105 eller funktionsleder Hannah Dahl på tlf.: 3066 8358

Ansøgningsfrist: 14-03-2025

Samtaler afholdes løbende og senest d. 28. marts 2025

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Administration - JAC

Ansøgningsfrist: 14 March 2025

Placering: Hasselager 7-11. 2605 Brøndby, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Brøndby Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 March 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Brøndby Kommune

Main office: Park Allé 160, 2605 Brøndby

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2722614//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.