Udviklingsorienteret Socialrådgiver til en fast stilling i Handicap og Socialpsykiatri, Voksenteamet
Vejen Kommune
Er du uddannet socialrådgiver med interesse for voksenmyndighedsområdet? Trives du i myndighedsrollen og kan være tydelig? Kan du håndtere flere bolde i luften og bevare overblikket i en hverdag, der aldrig er ens? Er du en teamplayer og har lyst til at være en del af en arbejdsplads, som har fokus på faglig og personlig udvikling? Vil du være en del af rejsen i VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber?
Så har vi måske det perfekte job til dig! Vi søger en ny kollega senest d. 1. marts 2025 til vores team af 8 dygtige socialrådgivere i voksenteamet.
Om os
Vores afdeling består af 15 socialrådgivere, fordelt på et voksenteam samt et børnehandicapteam. Vi er fysisk placeret på Områdekontor Brørup. Målgruppen vi arbejder med i voksenteamet, inkluderer borgere med psykiatriske udfordringer, sociale problemer, udviklingsforstyrrelser, fysiske udfordringer, udviklingshæmning, senhjerneskade og autismespektrumforstyrrelser.
Din rolle og opgaver;
Denne stilling indebærer en sagsstamme med en større andel af borgere med udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelser, og derudover den resterende målgruppe som nævnt ovenover. Du skal derfor have en interesse samt trives med en alsidig målgruppe, både indenfor psykiatri og handicap området.
Du vil arbejde med sagsbehandling ud fra servicelovens §§ 84, 85, 103, 104, midlertidige og længerevarende botilbud §§ 107 og 108 samt magtanvendelsesreglerne. Derudover vil du sammen med en kollega skulle sagsbehandle jf. servicelovens § 96 Borgerstyret Personlig Assistance. Det vil derfor være en fordel hvis du har erfaring fra tidligere arbejde på dette område.
Vi søger dig, der;
Er socialrådgiver med interesse for det specialiserede voksenområde.
Kan bruge retsregler, vejledninger og praksisundersøgelser i dit arbejde og tager medansvar for fagligheden og økonomien i afdelingen.
Trives i myndighedsrollen og har erfaring og evnen til at kunne stå for bordenden og sætte retning
Har gode skriftlige evner, da arbejdet indebærer en stor andel af skriftlig dokumentation
Er god til at formulere dig mundtligt, da arbejdet indebærer en stor andel af møder med både borger, pårørende og samarbejdspartnere.
Bidrager til et godt arbejdsmiljø og til fællesskabet i kollegagruppen med et godt humør.
Har erfaring med at udarbejde og arbejde med Voksen Udrednings Metoden 2.0 med målrettet dokumentation i dagligdagen.
Kan arbejde selvstændigt men samtidig er en teamplayer
Har et stærkt struktur-gen og kan arbejde med flere bolde i luften uden at miste overblikket.
Har kørekort.
Vi tilbyder;
En arbejdsplads med både højt humør, med tempo samt en flad struktur.
En stilling med høj grad af selvstændighed, fleksibilitet og mulighed for at præge egen arbejdsdag.
Ugentlige teammøder og tæt ledelse.
Gode kollegaer, hvor man er fælles om opgaveløsningerne og løfter i flok i et stærkt arbejdsfællesskab.
En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde, tilpasset mødekultur, opgaveplanlægning og samarbejdsformer.
Team supervision.
Buddyordning og grundig oplæring.
En værdibaseret arbejdsplads med udviklingsmiljøer, hvor du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Læs mere om Vejen Kommunes værdier her nedenfor.
Bliv klogere på din kommende arbejdsplads: Familie, Handicap & Socialpsykiatri
https://share.skyfish.com/sh/e2qy4bjc/3efd0563/1641900/58801984.
Vi arbejder i hele Familie, Handicap & Socialpsykiatri ud fra én vision, der har en overordnet kerneopgave som både ramme- og retningssættende for alt, hvad vi samarbejder om; både sammen med borgerne, pårørende og interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi udgør et arbejdsfællesskab, der er sammen om og fælles om: At være med skabere i, at borgeren får deltagelsesmuligheder i eget liv, og bliver så selvhjulpen som muligt. Og vi arbejder aktiv med udviklingsmiljøer. Vi finder løsninger, der tænker i sammenhænge i stedet for i siloer. Og vi bruger proaktivt hinandens kompetencer på kryds og tværs.
Du kan læse mere om vores organisering her: https://vejen.dk/om-kommunen/kommunen/organisationsplan/
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat den 1. marts 2025
Der er tale om en fast stilling med fleksible arbejdstider på 37 timer pr. uge efter nærmere aftale.
Arbejdssted: Områdekontor Brørup, Stadionvej 15, 6650 Brørup
Løn og ansættelsesforhold forhandles individuelt i henhold til gældende overenskomst.
Vi indhenter straffeattest.
Der vil blive indhentet referencer fra (tidligere) arbejdsgiver. Noter derfor din/dine referencepersoners kontaktoplysninger i din ansøgning/CV.
Ansættelsesforløb
Ansøgningsfristen er den 20. januar 2025 kl 18.00.
Vi afholder samtaler torsdag den 23. januar 2025 fra kl 8.15.
Ansøg online via knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag.
Spørgsmål vedrørende stillingen
Interesserede er velkomne til at kontakte Leder af myndighed Handicap og Socialpsykiatri Lene Kristensen på tlf., 30170851, for at høre nærmere om opgaver og drøfte personlige kvalifikationer mv. i forhold til stillingen.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi glæder os til at læse din ansøgning
Afdeling: Familie, Handicap & Socialpsykiatri
Ansøgningsfrist: 20 January 2025
Placering: Stadionvej 15, 6650, Brørup
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: