SoMe ansvarlig med fundraising erfaring
DRC - Dansk Flygtningehjælp
DRC Dansk Flygtningehjælp søger en erfaren SoMe-ansvarlig, der kan varetage og udvikle vores kampagner og kommunikation på tværs af relevante platforme. Er du en skarp platform strateg, og har du erfaring med at koordinere organisk indhold til sociale medier, så er jobbet måske noget for dig.
Du vil være ansvarlig for at skabe nytænkende, engagerende og konverterende indhold, der understøtter DRC’s strategiske ambitioner og målsætninger. Du bliver ansat i DRC Dansk Flygtningehjælps Mass Markets and Philanthropy afdeling, hvis formål er at skabe opmærksomhed omkring DRC og vores fundraisingaktiviteter. Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer i kommunikations- og advocacy afdelingerne for at sikre en koordineret og sammenhængende ekstern kommunikation.
Hvem er vi?
DRC Dansk Flygtningehjælps Mass Markets and Philanthropy afdeling består af 25 engagerede og dygtige kollegaer. Vi arbejder for at skabe opmærksomhed og opbakning til vores arbejde, både internationalt og nationalt. Vi arbejder på tværs af kommunikation, fundraising og markedsføring, så du skal trives med at koordinere og sparre med kollegaer og samtidig kunne arbejde selvstændigt for at nå dine mål. Vi har til formål at motivere og engagere eksisterende og potentielle donorer og partnere til at bakke op om arbejdet med at hjælpe flygtninge og fordrevne i verdens brændpunkter.
Dine opgaver
Som fundraiser og SoMe-ansvarlig er din primære opgave at udvikle engagerende, målrettet og konverterende indhold til vores sociale medier, som kan styrke og løfte vores online tilstedeværelse. Dine primære opgaver er:
- Udvikle engagerende indhold ud fra vores indholdsstrategi og contentplan, som understøtter DRC’s strategiske målsætninger.
- Overvåge og analysere performance på sociale medier og tilpasse indhold baseret på indsigt og resultater.
- Engagere med vores følgere ved at besvare kommentarer, beskeder og deltage i relevante samtaler online.
- Holde dig opdateret på de nyeste trends inden for sociale medier og digital kommunikation.
- Samarbejde på tværs af teams i Mass Market & Philanthropy for at sikre synergi og en sammenhængende kommunikation på tværs af teams.
- Anvende data og analyser som et solidt grundlag i udviklingen af nye idéer - eller når du ser potentialer i markedet, som kalder på at blive udforsket.
Din baggrund er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har erfaring med kommunikation og/eller fundraising fra en NGO.
Du skal have erfaring med at udvikle indhold til sociale medier og trives i en tempofyldt hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
Din profil
Alle medarbejdere hos Dansk Flygtningehjælp skal besidde vores fem kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet. Vi forventer desuden, at du er:
- Erfaren i at udvikle indhold og skriver medrivende og korrekt
- Målrettet og motiveres af at udvikle og vækste området
- Selvstændig, positiv og konstruktiv i samarbejdet med kollegaer
- Vant til at arbejde med fundraising og KPI’er, og drives af at skabe resultater
- Kreativ med et positivt drive og evnen til at skabe indhold der engagerer og konverterer
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job i et uformelt arbejdsmiljø med alsidige opgaver, et højt tempo og mange udviklingsmuligheder såvel ansvarsmæssigt som fagligt. Derudover har vi fleksibel arbejdstid, engagerede kollegaer og et dejligt uformelt arbejdsklima med både respekt og humor.
Startdato: Hurtigst muligt.
Arbejdssted: Borgergade 10, 3. sal, 1300 København K
Løn- og ansættelsesvilkår: Vilkår er i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Dansk Flygtningehjælp og AC. Stillingen er på fuldmægtig-niveau.
Stillingen er normeret til 37 timer inkl. frokostpause.
Ansøgningsproces
Alle ansøgere bedes sende et CV og en ansøgning på dansk. Ansøg online på www.drc.ngo. Ansøgninger sendt pr. e-mail vil ikke blive godtaget.
Har du spørgsmål om stillingen, så kontakt Lena Geert-Jørgensen på [email protected] eller tlf.: 21 28 01 04.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 29. januar. Samtaler afholdes løbende.
DRC Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund.
Afdeling:
Lokation: København
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: