Get latest jobs before others

Produktansvarlig til El-artikler, svejs og arbejdsbelysning

Würth Danmark A/S



Würth Danmark A/S har en ambitiøs vækststrategi, vi søger derfor en Produktansvarlig til El-artikler, svejs og arbejdsbelysning
Som produktansvarlig i Würth Danmark, kommer du til at indgå i et team af 7 produktansvarlige, som hver især har ansvaret for egne produktområder, indenfor bl.a.: Akku-maskiner, Befæstelse, Bor- skær og slib, DIN/Norm, klimaskærm, m.m..
Du vil skulle udarbejde, udvikle og vedligeholde produktsortimentet, så der sikres fremdrift, og så vi hele tiden er et skridt foran vores konkurrenter. Dette i tæt samarbejde og sparring med dine kolleger.

De primære opgaver i rollen som produktansvarlig er:

  • Sikre rette produktsortiment indenfor eget produktområde i forhold til den overordnede kategoristrategi
  • Samarbejde med marketingteamet for at udvikle markedsføringsstrategier og -kampagner, der skal fremme produkterne i kategorien
  • Sparring med specialister, eksternt salg og andre nøglepersoner således relevant og nødvendige produktviden er til stede i salgsorganisationen
  • Gennemføre udvikling, oprettelse og vedligehold af eget produktprogram
  • Deltage på relevante messer med henblik på fastlæggelse af optimalt produktprogram, identificering af produkttrends, konkurrentovervågning i forhold til produktprogrammet mv.
  • Udvikling af strategier for de pågældende produktområder. Dette inkluderer at fastlægge mål, identificere vækstmuligheder og definere retningslinjer for, hvordan produkter i kategorien skal præsenteres for kunderne

Hvem er du?
Kan du genkende dig selv i forhold til nedenstående:

  • Erfaring indenfor faget
  • Nysgerrig og udviklingsorienteret
  • Evner at planlægge og strukturere din arbejdsdag
  • Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Tysk vil være en fordel men er ikke et krav
  • Kendskab til Office pakken og gerne SAP
  • God til at kommunikere både på skrift og i tale
  • Kreativ og innovativ tænkning
  • En teamspiller med et godt humør

Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen. Måske sidder du allerede i en stilling som produktansvarlig i dag eller også har du en håndværksmæssig baggrund og går med tanken om at skifte karrierespor.

Würth er lig med fællesskab og udvikling
Würth Danmark A/S er en vækstorienteret virksomhed, hvor vi alle i fællesskab skaber fremdriften. Du vil opleve at blive mødt med tillid til dine evner i et åbent og imødekommende miljø, hvor vi sætter stor pris på nye input og ideer. Du får en afvekslende og udfordrende hverdag i en stor dynamisk salgsorganisation, og for den rigtige person er denne stilling en helt unik mulighed.

Du kan forvente, at vi tager ansvaret for, at du kommer godt fra start. Det betyder, at du bl.a. vil starte din ansættelse med et nøje planlagt onboardingprogram, og at du hele vejen igennem vil have et tæt samspil med Kategorichefen.

Det tilbyder vi:
Din arbejdsdag vil som udgangspunkt være placeret på vores hovedkontor i Kolding. Ud over administrative afdelinger består hovedkontoret også af vores store pakkelager samt Kulturforum, der hver dag fremviser kunstudstillinger for offentligheden. Foruden løn og pension, vil du blive medlem af en fordelagtig sundhedsforsikring med en intern fysioterapeut i huset. Vores kantine serverer hver dag lækker mad med bl.a. vegetarvarianter, som du for et mindre beløb kan købe din morgenmad eller frokost fra, mens der hele dagen er frisk frugt, te, kaffe m.m. tilgængelig. Som medlem i vores personaleforening vil du desuden inviteres til alt fra bil-banko til juleklip, en tur i biografen og andre ekskursioner, til årlige sommerfester og julefrokoster. Er du den næste som skal med til årets fest, når vi fejrer vores 60-års fødselsdag senere på året?

Klar til at søge?
Hos Würth ser vi diversitet og mangfoldighed som en styrke, og vi arbejder aktivt for et inkluderende arbejdsmiljø. Derfor opfordrer vi alle interesserede kandidater til at søge – uanset alder, køn, baggrund, handicap, religion, seksualitet eller etnisk tilhørsforhold. Sammen skaber vi et arbejdsmiljø, hvor forskellighed værdsættes og styrker fællesskabet.

Vi modtager din ansøgning elektronisk. Benyt derfor venligst nedenstående link til at søge den opslåede stilling. Bemærk at vi løbende holder samtaler, og lukker opslaget ned når den rette er fundet, så søg derfor nu.

Afdeling: Product Management

Ansøgningsfrist: 05 February 2025

Placering: Montagevej 6, 6000, Kolding, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Würth Danmark A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Würth Danmark A/S

Main office: Montagevej 6, Industri N2, 6600 Kolding

Vi leverer markedets bredeste sortiment af produkter inden for befæstelse, værktøj, kemi, sikkerhedsudstyr og meget mere til det professionelle marked.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2722947//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.