Get latest jobs before others

Herstedvester skoles Behandlings-og Specialundervisningstilbud udvider, hvorfor vi søger 1 lærer og 1 pædagog

Albertslund Kommune



Herstedvester skoles Behandlings-og Specialundervisningstilbud udvider, hvorfor vi søger 1 lærer og 1 pædagog
På Herstedvester Skole har vi den 1. august 2024 oprettet et Behandlings- og Specialundervisningstilbud for Albertslunds børn. Vi ansætter løbende nye medarbejdere i takt med at vi får flere børn. Udover lærere og pædagoger har vi også en psykolog og en familiebehandler, der tilknyttet tilbuddet på fuldtid. Du kan være med til at forme tilbuddet, hverdagen og tilgangen i opstarten i tæt samarbejde med nye kollegaer, ledelse, psykolog og familiebehandler.

Vi søger to engagerede, faglige velforankrede og kreative mennesker, 1 lærer og 1 pædagog, som vil være med til at udvikle og sætte præg på retningen og hverdagen.

Børnene vil have et behovsbillede præget af komplekse psykosociale- og adfærdsmæssige vanskeligheder, eller andre neurologisk udviklingsforstyrrelser. Børnenes familiære kontekst vil oftest være præget af udfordrede samspilsmønstre og bekymring i omsorgsmiljøet.

Børnesammensætningen sættes ud fra de konkrete vurderinger af børnenes behov, og forventeligt vil tilbuddet skulle have kompetencer indenfor adfærdsbilleder præget af skærmningsbehov, ængstelighed, udadreagerende adfærd og længerevarende mistet skoletilknytning.

Tilbuddet vil omfatte specialundervisning, miljøterapeutisk behandling samt familiebehandling. Hverdagen i tilbuddet vil i stor udstrækning tage afsæt i det enkelte barns specialpædagogiske- og behandlingsmæssige behov, og varetages af pædagoger, lærere, en psykolog og en familiebehandler.

Børnene vil være i aldersgruppen; 0.-6. klassetrin og vil løbende blive visiteret. Vi opretter to grupper med op til otte børn i hver. Du vil blive en del af et fagligt stærkt team, som vi insister på skal arbejde tæt og professionelt sammen.

Vi kan tilbyde
• En mangfoldig og udviklingsorienteret skole
• Elever, der stiller krav til alle sider af din faglighed og person.
• Et job, hvor du har stor mulighed for at præge og tilrettelægge både egne og fælles arbejdsopgaver.
• En hverdag i et højt specialiseret og fagligt funderet miljø, hvor vi arbejder tæt sammen og vægter humor højt.
• Et job, hvor der er plads til kreativitet og nytænkning, når de mangeartede opgaver skal løses.

Vi tror, du søger stillingen fordi

• Du er nysgerrig på flere niveauer og optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for børn i mistrivsel og finde nye veje i fællesskab.
• Du formår at bruge kreative processer som en indgangsvinkel til eleverne. Eksempelvis indenfor håndværk og design, billedkunst mm.
• Du tror på, at vejene til udvikling og trivsel kan skabes igennem mange forskellige perspektiver.
• Du tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, ud fra de forudsætninger har.
• Du trives i og motiveres af at udvikle både dig selv og din praksis samt ikke mindst de elever du møder.
• Du gerne vil bringe eventuelle interesser eller andre kreative løsninger i spil for at løse en given opgave.

Vi forventer, at du

• Er relationskompetent og optaget af at skabe og styrke fællesskaber.
• Vægter team- og tværfagligt samarbejde højt og evner at kommunikere og agere professionelt.
• Har erfaring med tæt forældresamarbejde og ser dette som en væsentlig faktor i behandlingsarbejdet omkring eleven.
• Er rolig, tålmodig og vedholdende i dit arbejde og finder stor faglig glæde i små udviklingsskridt hos eleverne.
• Har struktur, tydelighed og forudsigelighed som nøgleord i dit arbejde.
• Tager professionelt ansvar for de børn og familier du arbejder med.

Vores fundament er at arbejde helhedsorienteret og mentaliseringsbaseret omkring børnene og deres familier. Vi vil være optagede af at søge individuelle løsninger, og benytte både systemiske, narrative, kognitive og neuroaffektive tilgange i hverdagen.
Det er ikke en forudsætning, at du erfaren i det teoretiske landskab, men vi forventer, at du er åben, udviklingsorienteret, nysgerrig og vil sætte dig ind i det.

Om Herstedvester Skole
Vores overordnede strategiske fokusområder er Faglighed, Trivsel og Attraktiv Skole. Vi gør os umage og er stolte af vores skole. Vi har høje positive forventninger til hinanden, er ambitiøse og seriøse på vores skoles, elevers og hinandens vegne – og griner også lidt engang imellem. Der er højt til loftet og plads til uenighed, men der stilles krav til ordentlighed, tonen og sprogbruget. Vi har ca. 830 elever og 100 medarbejdere. Vi har en meget konstruktiv, engageret og opbakkende skolebestyrelse og forældregruppe, der samtidig også har krav og forventninger til os.

For yderligere oplysninger om stillingen/skolen er du velkommen til at ringe eller skrive til skoleleder Yasar Cakmak på tlf.40302404 eller [email protected] eller afdelingsleder Gitte Hildebrand Mikkelsen på tlf. 20963081 eller mail [email protected]

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 26.01.2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes den 28. januar 2024.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en overenskomststilling, og aflønning sker efter gældende overenskomst – med tilhørende tillæg for tilbuddet. Inden evt. ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børneattest.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

I Albertslund Kommune er højt til loftet, langt mellem væggene – og plads til det skæve. Vi
har gensidig initiativpligt. Gennem forpligtende dialog skaber vi i fællesskab gode og
fleksible rammer for arbejdet i skolen – hele tiden med kerneopgaven i centrum.

I Albertslund Kommune er vi ambitiøse på alle børns vegne. Vi lægger vægt på, at børnene
trives i fællesskaber. Derfor prioriterer vi læring, fordybelse og dannelse højt - sammen
med udvikling af de sociale kompetencer.

I Albertslund Kommune skal alle børn have mulighed for at udfolde deres personlige
kompetencer – og udleve deres passion. De voksne opmuntrer børnene og de unge til at
forfølge deres mål – også de mest ambitiøse. Børnenes læring og udvikling foregår både
inden for og uden for institutionernes mure. I naturen. Sammen med andre.

Velkommen til Albertslund – byen for børnene, det grønne og fællesskabet!

Afdeling: Herstedvester Skole

Ansøgningsfrist: 26 January 2025

Placering: 2620, Herstedvester, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Albertslund Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Albertslund Kommune

Main office: Nordmarks Allé 1, 2620 Albertslund

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2722995//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.