Forstander
Kristeligt Dagblad
Randers Kloster
Ansøgningsfrist: 31.1.2025
for Randers Kloster
Stillingen som forstander for Randers Kloster, som omfatter Randers Klosters Plejeboliger, ældreboligerne Klostervænget samt den historiske stiftelse Randers Kloster og en ejendom i Mariager, er ledig til besættelse pr. 1. maj 2025 eller efter nærmere aftale. Klosterets bygninger midt i Randers rummer i alt 110 boliger for ældre, fælleslokaler og klosterkirke.
Forstanderen har det samlede daglige ansvar for klosterets drift, er øverste leder i forhold til klosterets ledergruppe og forestår udlejning og administration. Forstanderen fungerer tillige som bestyrelsens sekretariat. Der er et personale på ca. 70 fastansatte medarbejdere, hvortil kommer afløsere, praktikanter og frivillige. Der er tale om en stilling på fuld tid. Forstanderen tilrettelægger selv sit arbejde. Løn og nærmere arbejdsvilkår fastsættes ved individuel aftale efter kvalifikationer.
Klosteret søger en person med sans for ledelse, regnskabsmæssig forståelse, gode samarbejdsevner, omsorg for beboerne og forståelse for stedets særlige karakter, og som vil være indstillet på at understøtte den særlige klosterånd og videreføre traditionen for fællesskab, frivillighed og kulturformidling. Erfaring med bygningsadministration samt historisk interesse vil være en fordel. Ansættelse sker efter kgl. resolution.
Yderligere oplysninger om klosteret kan findes på klosterets hjemmeside https://randerskloster.randers.dk. Forstander Jesper Bjerre Jakobsen, tlf. 87 12 48 14, er til rådighed for besvarelse af spørgsmål om klosteret og om hvervet som forstander. Nærmere oplysning om ansættelsesvilkår og -procedure kan fås ved henvendelse til formanden for ansættelsesudvalget Kirsten Schmidt på 23 71 03 71 (efter kl. 16).
Skriftlig ansøgning med CV mv. sendes til Randers Kloster på mail [email protected] eller pr. brev til Randers Kloster, att. Jesper Bjerre Jakobsen, Blegdammen 1-3, 8900 Randers C, senest fredag den 31. januar 2025. Der forventes afholdt ansættelsessamtaler onsdag den 26. februar 2025.
Kontakt
[email protected]
https://randerskloster.randers.dk/
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: