Get latest jobs before others

Kommunikationsmedarbejder til Arbejdsmiljø København | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Kommunikationsmedarbejder til Arbejdsmiljø København
Brug din kommunikationsfaglighed til at gavne arbejdsmiljøet for medarbejderne i Københavns Kommune
Arbejdsmiljø København er Københavns Kommunes interne arbejdsmiljørådgiver. Vi leder efter en stærk kommunikatør, som kan understøtte vores arbejdsmiljøindsatser og -projekter samt generelle kommunikation.

Som kommunikationspartner i Arbejdsmiljø København vil du være med til kommunikationsfagligt at understøtte vores organisationspsykologer eller -fysioterapeuter i deres arbejde med Københavns Kommunes medarbejdere. Det kan fx være overordnet kommunikationsplanlægning og sparring på kommunikationstilgang i et projekt, produktion eller bearbejdning af tekst til vores digitale platforme eller at koordinere udarbejdelse af materiale til arbejdsmiljøarbejdet. Du vil primært fungere som kommunikationsfaglig partner ind i projekter, der er forankret i vores faglige afdelinger

Derudover er kommunikationsopgaven med til at understøtte Arbejdsmiljø København som aktør på arbejdsmiljøområdet, fx igennem vores hjemmeside, Københavns Kommunes intranet, LinkedInprofil samt vores digitale nyhedsbrev. Stillingen er hovedsageligt finansieret igennem bidrag til vores projekter, hvorfor hovedvægten forventes at skulle lægges her. Du vil blive integreret i flere projekter i en afgrænset kommunikationsrolle.

Vi søger en kommunikationsprofil, der

  • har en bred faglighed indenfor kommunikation og nyder at arbejde tæt på engagerede og fagligt dygtige personer, der brænder for arbejdsmiljø
  • kan lide have fingrene i mange typer opgaver og projekter, samt have et stort overblik og trives i en kompleks hverdag, hvor nogle ting skal prioriteres til – og andet skal prioriteres fra

Stillingen er forankret i Arbejdsmiljø Københavns sekretariat, hvor vi understøtter og hjælper resten af organisationen. Du vil indgå i tæt samarbejde med vores kommunikationskonsulent, med hvem du skal koordinere opgaver og indsatser med. I sekretariatet arbejder vi også med økonomi, IT, kursusunderstøttelse, projektunderstøttelse og mange andre opgaver, der får Arbejdsmiljø København til at være en veldrevet organisation i dagligdagen.

Dine primære arbejdsopgaver er

  • planlægning af kommunikation i forbindelse med Arbejdsmiljø Københavns arbejdsmiljøprojekter
  • sparring på strategisk kommunikation i projekterne
  • udarbejdelse og sparring på tekster og produkter i projekter og for Arbejdsmiljø København som organisation
  • håndtering af bestilling af materialer, herunder kontakt til eksterne leverandører – eventuelt selvstændige layout-opgaver, afhængig af din kompetenceprofil
  • løbende redigering af vores digitale platforme, herunder hjemmeside,intranet og LinkedInprofil

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse indenfor kommunikation. Stillingen indebærer mange kontaktflader, og du skal gerne have vist, at du kan trives i en hverdag med mange bestillere og stort gennemløb af opgaver. Du skal kunne omsætte din kommunikationsfaglighed på mange måder. Det vil sige: Du behøver ikke være ekspert i sociale medier, men du skal kunne skrive et LinkedInopslag. Du behøver heller ikke være tekstforfatter, men du skal kunne give sparring og kvalitetssikre en tekst uanset dens formål. Du behøver ikke være født ind i en offentlig administrativ organisation, men du skal kunne sætte dig ind i reglerne for at bedrive kommunikation på vegne af Københavns Kommune. Du skal kunne se dig selv i opgaverne ud fra dine faglige kompetencer og uddannelse. Og så skal du kunne passe ind på en arbejdsplads, hvor humøret er godt og engagementet er højt.

Vi tilbyder
Arbejdsmiljø København har et stærkt kollegafælleskab og høj faglighed. Vi har fokus på arbejdsmiljøet og et arbejdsliv i balance.

Løn- og ansættelsesvilkår
Din løn vil følge den relevante overenskomst og du bliver ansat i Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Stillingen er fuldtid og ønskes besat den 1. marts 2025 eller hurtigst derefter.

Mere information
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Peter Dalby Larsen på 20 35 89 40/[email protected]. Læs mere om Arbejdsmiljø København på vores hjemmeside.

Søg via linket senest onsdag den 22. januar 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2723098//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.