Konsulent til udvikling af ældreområdet i Københavns Kommune i Center for Ældreliv og Innovation (1-årig stilling) | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Konsulent til udvikling af ældreområdet i Københavns Kommune i Center for Ældreliv og Innovation (1-årig stilling)
Vil du arbejde med at indfri en kommende ældrereforms intentioner om øget selvbestemmelse for borgerne, fagligt råderum for medarbejderne og tættere samarbejde mellem kommune, civilsamfund og pårørende?
Så er du måske vores nye kollega i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. I Center for Ældreliv og Innovation er vores opgave at understøtte og videreudvikle et bæredygtigt ældreområde, hvilket indebærer fokus på bl.a. selvhjulpenhed, livskvalitet, rehabilitering og samarbejde med borgere, netværk og civilsamfund.
I Afdeling for Omsorg arbejder vi med politisk betjening, udvikling af faglig kvalitet og understøttelse af driftsenheder. Det betyder, at vi i praksis understøtter den politiske ledelse med sagsfremstillinger og beslutningsoplæg, og at vi samarbejder tæt med ledere og medarbejdere i vores hjemmepleje og på vores ca. 40 plejehjem. Det er dem, der i det daglige møder borgere og pårørende.
Vi har et strategisk ansvar for udvikling af det pleje- og omsorgsfaglige felt, og ældrereformen vil danne rammen om kommende udviklings- og implementeringsopgaver. Vi har bl.a. fokus på omstilling til tværfaglige teams, styrkelse af den omsorgsfaglige kvalitet og herunder den rehabiliterende tilgang i indsatser og tilbud, borgeres muligheder for selvbestemmelse samt afbureaukratisering og regelforenkling – fx i forhold til den faglige dokumentation.
Vores ønsker til dig
- Du har en videregående uddannelse og også gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Du har forståelse for den fleksibilitet, der kan være nødvendig, når forskellige politiske interesser skal forenes med faglige og driftsmæssige hensyn til gavn for borgerne
- Du er analytisk tænkende, og du kan formidle komplekst stof i en kort og overskuelig form
- Du arbejder selvstændigt og struktureret og kan samle trådene, men søger også gerne sparring for at finde den gode løsning. Og så ønsker vi os kollegaer med stærke relationelle kompetencer
- Vi er en stor organisation, og du vil være godt hjulpet, hvis du har god organisationsforståelse, og du skal kunne trives med at arbejde resultatorienteret i et miljø, hvor der er høje forventninger til det faglige niveau
- Du er optaget af det gode samarbejde og de involverende processer, der kan understøtte øvrige aktørers engagement og motivation, og du har eventuelt erfaring med projektledelse, proces- og forandringsledelse
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er tidsbegrænset til et år og på 37 timer ugentligt.
Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt og senest 1. marts 2025.
Din arbejdsplads vil være i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Borups Allé 41, 2200 København N.
Yderligere information
I Afdeling for Omsorg er vi 16 medarbejdere og en afdelingsleder, afdelingen er én ud af fire afdelinger i centret.
Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job i et engageret og energisk miljø med skiftende dagsordener, hvor tempoet ofte er højt. Vi arbejder i storrumskontor og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, faglig sparring, ansvarlighed og respekt.
Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på Københavns Kommunes hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Berit Helt på 24 79 13 92 for yderligere information.
Søg via linket senest torsdag den 23. januar 2025
Vi holder ansættelsessamtaler den 30. januar.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: