Get latest jobs before others

Erfaren sygeplejerske som har lyst til at arbejde med børn, unge og voksne med Sjældne Metaboliske Sygdomme søges mhp. tiltrædelse den 1.3.2025. Still

Region Hovedstaden



Juliane Marie Centret

Center for Sjældne Sygdomme (CSS) er en del af Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet. CSS varetager diagnostik og behandling af børn, unge og voksne med sjældne, arvelige og medfødte sygdomme. Fokus er børn og voksne med sjældne, komplekse og oftest multiorgansygdomme, hvor der er behov for højtspecialiseret og tværfaglig behandling med involvering af mange specialiserede enheder på Rigshospitalet. CSS varetager kun højtspecialiseret behandling og har landsdel- eller landsfunktion for alle klinikkens sygdomsgrupper.

Vi søger en erfaren sygeplejerske, der trives med at arbejde i et miljø med et vidtgående kompetenceområde, hvor der stilles krav til din selvstændighed. Med tiden kommer du til at træffe patient- og behandlingsrelaterede beslutninger på egen hånd. Du må meget gerne have erfaring fra pædiatrien eller lyst til at arbejde med børn og familier med kronisk sygdom.

Stillingen indebærer både funktion som ambulatoriesygeplejerske og som koordinator og ressourceperson for patienter med metaboliske sygdomme. At være ressourceperson indebærer en del telefonisk vejledning og rådgivning vedr. fysiske, psykiske og sociale problemstillinger, hvilket stiller krav til at du er imødekommende og hjælpsom både personligt og i telefonen. I ambulatoriet varetager du ambulante besøg sammen med lægen, samt selvstændige sygeplejekonsultationer med undervisning/oplæring af forældre og patienter. Som koordinator skal du planlægge og koordinere årsprogrammer i samarbejde med sekretærerne. Du skal forvente en del computerarbejde og besidde gode færdigheder indenfor IT, herunder kendskab til Sundhedsplatformen.

Da det er et sjældent fagområde, skal du være indstillet på, at det kræver tid at komme ind i specialet. Du vil være blandt kolleger med høj faglig kompetence, som alle er gode til at vidensdele og som vil støtte dig tæt i oplæringen.
Du vil i forbindelse med din introduktion og oplæring blive tilknyttet en mentor.

Det monofaglige team består af yderligere 4 sygeplejersker med hver deres kompetenceprofil indenfor de metaboliske, klassiske og kraniofaciale diagnosegrupper under Center for Sjældne Sygdomme. Der er også et tæt samarbejde og sygeplejefaglig sparring med de neuropædiatriske sygeplejersker.

Stillingen er forankret kliniknært og du vil blive en del af både det mono- og tværfaglige team i CSS. Vi har glidende faggrænser og arbejder tæt sammen for at finde gode løsninger for patienterne.

Du vil have mulighed for indflydelse på din arbejdstidstilrettelæggelse m.m da mange nære ting afklares i de enkelte teams.

På sigt bliver vi en del af ”Mary Elizabeths Hospital – Riget for børn, unge og gravide”. Og du kommer til at arbejde med det forberedende arbejde i den forbindelse.

Du kan læse mere om hospitalet på nedenstående link:

https://www.olekirksfond.dk/vores-projekter/socialt/mary-elizabeths-hospital/

Hospitalet forventes at åbne for patienter i 2027.

Jf. den regionale beslutning om ”fælles om vagten” vil der afhængig af kompetencer være tale om at indgå i vagtarbejde svarende til 2 vagter hver 3.uge på et sengeafsnit.

Du er meget velkommen til at ringe til Oversygeplejerske Marianne Gammeltoft 3545 0421, hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist: 20. januar 2025.

Ansøgning og CV sendes elektronisk via linket på siden.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 24. januar 2025.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Afdeling:

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2723417//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.