Klinikchef søges til spændende tandlægeklinikprojekt i Kolding
ORIS Tandlægerne
Kan du dokumentere resultater igennem ledelse af andre? Udviser du autenticitet i dit lederskab og lykkes du med at coache og udvikle dine medarbejdere både fagligt og menneskeligt for gennem dem at nå de opsatte mål? Så er jobbet som klinikchef på en af landets største og mest ambitiøse tandklinikker måske noget for dig.
I denne stilling får du ansvaret for sammenlægningen af to tandlægeklinikker, som fremadrettet skal drives samlet, men på to lokationer som søsterklinikker. Den ene klinik er allerede etableret i moderne rammer, mens den anden klinik står overfor en flytning, som skal sikre tilsvarende høje standarder.
ORIS Tandlægerne er en landsdækkende tandlægekæde med 16 klinikker, som arbejder mod at sikre danskerne den bedste tandsundhed og patientoplevelse. Klinikken i Kolding bliver en af Danmarks største klinikker med alle henvisningsspecialer repræsenteret og det nyeste og mest moderne udstyr. Her søger vi en klinikchef, som får ansvaret for driften og ledelsen af ca. 40 medarbejdere og op imod 60 medarbejdere på sigt, og for at drive udviklingen af klinikkens og kædens ambitiøse vækstmål.
Ansvaret for den sundhedsfaglige drift ligger hos klinikejerne, mens ansvaret for den øvrige drift på klinikken ligger hos dig som klinikchef, supporteret af klinikkoordinatoren. Du vil sammen med tre klinikejerne udgøre klinikkens ledelse, og som klinikchef i Kolding bliver du en central del af ledelsen i ORIS og medlem af ORIS’ ledergruppe.
Dine væsentligste ansvarsområder bliver bl.a. at sikre:
- høj medarbejdertilfredshed og trivsel
- optimal patienttilfredshed
- en struktureret og velorganiseret daglig driftsafvikling
- optimering af de driftsøkonomiske resultater
- fortsat vækst og udvikling af klinikken.
Hvad forventer vi af dig?
Du har erfaring med ledelse, udvikling og driftsansvar– og gerne brancherelateret og/eller erfaring med kædedrift.
Du er god til at kommunikere, motivere et team, arbejde struktureret og går altid forrest, når opgaverne skal løses. Herudover er det vigtigt, at du er synlig på klinikkerne, er tæt på alle personalegrupper og bidrager til en positiv stemning på klinikkerne.
Du har forståelse for økonomiske nøgletal og opfølgning heraf.
Som person er du tillidsvækkende og imødekommende. Leadership er grundstenen i dit lederskab, som sikrer dig følgeskab i en kultur, som består af forskellige faggrupper og specialister med forskellige kompetencer, præferencer og ambitioner. Du er en dygtig organisator, som kan tænke ud af boksen samtidig med, at du har handlekraften til at igangsætte og evnen til at følge op. Du evner at inddrage medarbejderne i forandringsprocesserne, er kommercielt tænkende, hårdt arbejdende, ambitiøs og vil noget med din karriere.
Dine muligheder
Vi tilbyder dig en stilling med en unik mulighed for at drive udviklingen og opnå resultater i en af Danmarks største og mest ambitiøse tandlægeklinikker samt en lønpakke, der modsvarer stillingskravene.
Hvordan søger jeg jobbet?
Vi søger en klinikchef med tiltrædelse snarest muligt. Ansøgningsfristen er 31. januar 2025. Vi afholder løbende samtaler.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-chef Rikke Dresing på tlf. 40356220. Læs mere om vores ene klinik her: www.oris.dk/kolding.
Vi glæder os til at høre fra dig.
De bedste hilsner
ORIS-teamet i Kolding
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Rikke Dresing
Tlf.: 40 35 62 20
E-mail: [email protected]
Ansøgningsfrist:
31. januar 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: