Payment Specialist til Transaction Banking i Aabenraa
Sydbank A/S
Vi tilbyder
Payment Services har ansvaret for Sydbanks betalingsdomæne og befinder sig på en agil rejse med afdelingens teams som omdrejningspunkt. Disse teams opererer i et miljø, der både fokuserer på drift og udvikling med korte beslutningsveje, en flad organisationsstruktur og høj grad af selvledelse. Målet er at skabe et rummeligt og positivt drifts- og udviklingsmiljø, der understøtter effektive betalingsløsninger og sikrer de bedste kundeoplevelser.
Vi lægger stor vægt på stabil drift, men fremmer også nysgerrighed over for forbedringer og digitalisering af eksisterende processer, hvilket kan føre til øget automatisering og højere kundetilfredshed. Om jobbet
Vi søger en engageret kollega til vores team, som håndterer internationale betalinger og likviditetsdisponering. Som en del af teamet vil du blive medansvarlig for driften af internationale betalinger samt deltage i den løbende forbedring af Sydbanks udbud på området. Teamet har relationer til kunder, rådgivere og partnerbanker over hele verden for på den måde at kunne tilbyde effektive betalingsløsninger.
Efterhånden som du bliver mere fortrolig med området, vil din rolle i stigende grad omfatte digitalisering af processer og udvikling af nye løsninger.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse – det kan f.eks. være en finansbachelor, cand.merc. eller lignende. Som person er du informationssøgende og tilfører teamet energi og godt humør.
Du bliver motiveret af at skabe gode kundeoplevelser gennem teamets resultater og trives i krydsfeltet mellem stabil drift og et foranderligt, travlt miljø. Du stiller naturligt og proaktivt spørgsmål og krav til eksisterende produkter og processer.
Stabil drift har høj prioritet for dig, men din nysgerrighed på ny teknologi og procesforbedringer driver dig til at videreudvikle betalingsprodukterne, som Sydbank tilbyder kunder og rådgivere.
Erfaring med internationale betalinger er ikke nødvendig, men hvis du har tidligere erfaring, er det selvfølgelig et plus. Vi sørger under alle omstændigheder for, at den rette person bliver klædt godt på til jobbet gennem en grundig onboarding, der tager udgangspunkt i dig og dit vidensniveau.
Om os
Payment Services er en del af Transaction Banking, som håndterer back- og middle office-opgaver for Sydbank Markets, Kapitalforvaltning og investeringsområderne samt hele betalingsområdet. Transaction Banking er også ansvarlig for overvågning af svindel, transaktionsovervågning m.m. Området er udviklingsorienteret, hvor operationelle processer og udviklingsprocesser er tæt forbundet.
Teamet er på en agil rejse mod fælles ansvar for teamets produkter og øget selvstyring. Teamet består af 9 medarbejdere, som håndterer drift, udvikling af internationale betalings- og clearingssystemer samt operationel disponering af bankens likviditet.
For os er det vigtigt, at vi trives på arbejdspladsen, så der skal være plads til forskellighed, et godt grin og fokus på et bæredygtigt arbejdsliv. Jobbet er baseret på Sydbanks hovedkontor i Aabenraa. Når du er godt etableret i jobbet, vil der i nogen udstrækning være mulighed for hjemmearbejde.
Praktisk information
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte Nicolai Schmit på +45 23 38 35 45 eller [email protected].
Send din ansøgning og CV seneste den 28. januar – vi holder løbende samtaler. Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
28-01-2025
Reference:
2025-3337
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: