Sagsbehandler - mulighed for hybrid - Fuldtid
Q-Park Danmark A/S
Da Q-Park er i vækst, søger vi en administrativ fuldtidsmedarbejder, som gerne må have interesse for det juridiske i en sag. Som sagsbehandler er din primære opgave at gennemlæse indkomne klager over udstedte parkeringsafgifter, sagsbehandle disse ud fra et fastlagt regelsæt samt besvare hver enkelt klage skriftligt og utvetydigt.
Du vil få god og grundig oplæring og blive en del af et velfungerende og professionelt team, hvor vi er gode til at sparre med hinanden, når sagerne bliver særligt udfordrende. Vi er desuden åbne for hybridarbejde, så du kan kombinere kontorarbejde med hjemmearbejde op til 2 dage om ugen.
Om dig
For at få succes i jobbet skal du have evnen til hurtigt at kunne danne dig et overblik over den enkelte sag, ud fra det bilisten skriver, samt de fotos parkeringsvagten har taget og de regler, som gælder på parkeringspladsen.
Det er en forudsætning for at kunne udføre arbejdet, at du er skriftligt velformuleret både på dansk og engelsk.
Vi har flere forskellige IT-systemer, som du skal navigere rundt i, så det er en fordel, hvis du er hurtig på tasterne og har nemt ved at lære nye systemer.
Vi ser det om en vigtig kvalifikation, at du selv har kørekort og er vant til at foretage parkeringer samt har kendskab til parkeringsbetalings apps som f.eks. EasyPark, så du let kan sætte dig i bilistens sted.
Andre kvaliteter, vi vægter højt, er, at du er:
- Analytisk og kan fordybe dig, uden at det går ud over din effektivitet
- Selvstændig og hurtigt kan træffe en beslutning ud fra et givent regelsæt
- Frisk på at bidrage positivt til den allerede gode stemning i teamet og generelt er en god kollega
Om os
På hovedkontoret sidder teamet i et åbent, velindrettet kontorlandskab i Søborg sammen med ca. 50 kollegaer fra andre afdelinger. Vi har en god stemning i teamet og på hele kontoret samt et rigtig godt og røgfrit arbejdsmiljø. Ud over månedsløn får du pension inkl. sundhedsordning. Vi har god kaffe, frugt- og frokostordning samt rabatordninger på parkering og gennem Visma Logbuy.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og er placeret fra mandag til torsdag 08:00-16:00 og fredag 08:00-15:30 inkl. selvbetalt frokostpause.
Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning og se dit CV. Vi indkalder løbende til samtaler, og dette stillingsopslag tages ned, så snart vi har fundet den rigtige kandidat.
Afdeling: Gladsaxevej 378 2860 Søborg
Lokation: Region Hovedstaden
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: