Get latest jobs before others

Afdelingslæge til Afdeling for Hjertesygdomme, Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark


Vi søger en speciallæge i kardiologi, med tiltrædelse 1/6 2025 eller efter aftale.

Har du lyst til at blive en del af holdet på en velfungerende afdeling med fokus på høj faglig standard, udvikling, uddannelse, forskning og arbejdsglæde? Så hører vi gerne fra dig.

Om afdelingen
Afdeling for Hjertesygdomme er en selvstændig afdeling med egne lægefaglige konferencer og selvstændigt kardiologisk for- og bagvagtslag. Afdelingen består af ca. 100 ansatte, heraf aktuelt 12 speciallæger samt et vekslende antal yngre læger i uddannelsesstillinger (HU kardiologi, intro, KBU forløb, samt i HU i andre specialer).

Afdelingen er kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø og stor medarbejder samt patient tilfredshed. Vi vægter uddannelse, samarbejde, faglig sparring og kollegialitet højt. Vi ligger i top med evalueringer fra såvel studerende som yngre læger.

Hjertesygdommes sengeafdeling i Aabenraa har 22 sengepladser, og i tilknytning til sengeafdelingen findes også et hjertemedicinsk daghospital. De akutte patienter modtages på FAM.

Hjertesygdommes ambulatorium i Aabenraa har ca. 26.000 besøg pr. år omfattende:

  • Stort ekko ambulatorium inkl. TEE aktivitet, GUCH ambulatorium, stress ekkokardiografi og specialiseret onko ekkokardiografi.
  • Invasiv funktion med ca. 500 KAG undersøgelser, ca. 250 pacemaker-implantationer/skift pr. år og implantation af loop recordere.
  • Veletableret hjerte CT og hjerte MR funktion.
  • Pacemaker og ICD ambulatorium.
  • Holter monitorering, døgn blodtryksmåling og arbejdstest.
  • Stor hjertesvigt og atrieflimren klinik.
  • Lipid klinik, AK klinik og rehabiliterings klinik.

På Sønderborg Sygehus findes et mindre hjertemedicinsk ambulatorium, bemandet med en lille gruppe sygeplejersker og sekretærer. Speciallægerne dækker på skift en dagfunktion i Sønderborg ambulatoriet, hvor der varetages ambulante kontroller, ekko funktion, supervision af sygeplejersker samt tilsynsfunktion for Medicinsk Afdeling og Intensiv Afdeling alle hverdage 8-15.

Vi arbejder tæt sammen med afdeling B, OUH og har tre ugentlige videobaserede konferencer indenfor områderne endocardit, hjerteklapsygdom og iskæmisk hjertesygdom.

Om stillingen
Vi søger en engageret speciallæge, der har lyst til at indgå i vores speciallægegruppe, og bidrage til det gode samarbejde og udvikling. Du forventes, sammen med afdelingens øvrige speciallæger, at dække den brede kardiologi, samt at deltage aktivt i afdelingens undervisning. Dertil forestiller vi os, at du har særlig interesse for et eller flere af kardiologiens hovedområder, eller forskning, hvor der vil være mulighed for videre udvikling, samt evt. funktionsansvar, afhængigt af dine interesser og kvalifikationer. Vores skemalægning er fleksibel, og vi er åbne over for individuelle ønsker om arbejdstilrettelæggelse.

Du vil indgå i det kardiologiske bagvagtslag, der dækkes af speciallæger og HU læger i kardiologi. Der er tilstedeværelsesvagt fra kl. 8.00 - 21.00 med efterfølgende vagt fra bolig.

Hovedfunktionen er på Aabenraa matriklen. Der må påregnes 2-3 arbejdsdage på Sønderborg matriklen pr. måned.

Sygehus Sønderjylland har en veletableret forskningsenhed med omdrejningspunkt indenfor kliniknær og tværsektoriel forskning.

Om dig
Vi søger en kollega der:

  • Er speciallæge i kardiologi eller intern medicin: kardiologi.
  • Brænder for det hjertemedicinske speciale og har lyst til at engagere sig i den fortsatte udvikling af afdelingen på et højt fagligt niveau.
  • Er en teamspiller med gode samarbejdsrelationer samt evner og lyst til at indgå i det tværfaglige samarbejde.
  • Er fleksibel i opgaveløsningen og er en god rollemodel.
  • Har kompetencer indenfor, og lyst til faglig udvikling af et eller flere af afdelingens hovedområder.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du kan se dig selv som vores nye kollega, så send din ansøgning senest d. 06.02.2025.

Samtaler forventes at finde sted d. i uge 8.

Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte cheflæge, ph.d. Lene Svendstrup Christensen på email: eller tlf.: 7997 6420.

Afdeling: Hjertesygdomme

Stillingsbetegnelse: Afdelingslæge, Afdelingslæge/overlæge

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 06-02-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Main office: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2723666//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.