Software Developer til vores Udviklingsafdeling i Aarhus søges
NTI A/S
Ønsker du at være en del af en virksomhed, hvor det betragtes som sejt at være en IT-nørd, der elsker at kode? Vil du dygtiggøre dig sammen med et team på 5 fullstack-udviklere i en afdeling med 30 udviklere/QA’ere, hvor du kan gå i dybden med dit fag?
Så bliv en del af NTI – én af Europas største udbydere af digitale værktøjer til byggeribranchen og industrien.
NTI – vi digitaliserer byggebranchen og industrien
Hos NTI er vi eksperter i at digitalisere byggebranchens og industriens design- og konstruktionsprocesser. Vi har stort fokus på bæredygtighed, og uanset om vores kunder skal designe og bygge nye huse eller understøtte moderne produktionslinjer, står vi klar med software, rådgivning og kompetenceudvikling, der klæder dem godt på.
Mød dit nye team
I Aarhus bliver du en del af vores IT-udviklingsafdeling med 30 dygtige kolleger. Her indgår du i vores team med 5 fullstack-udviklere.
Scrum, C# og Git – og alt derimellem
Du kommer til at gå i dybden med vores egenudviklede og efterspurgte software. Vi arbejder med Scrum og agile principper og bruger teknologier som .NET og C#, Blazor, Entity Framework og Azure SQL, Azure DevOps og Azure Services og Git.
Det betyder, at du:
- deltager i vores daglige standup-morgenmøder
- arbejder fullstack – og du er med i hele processen fra start til slut
- samarbejder tæt sammen med dit team, vores Product Owner og QA-afdeling.
En helt særlig arbejdsplads
Du kan se frem til at blive en del af en værdibaseret virksomhed med en solid økonomi, moderne arbejdsgange og fleksible arbejdsforhold. Og så har vi et godt fællesskab, hvor der er plads til, at du kan være den, du er.
”Når du er ansat i NTI, er vi her i medgang og modgang. Vi gør meget for, at du bliver motiveret, hørt og set – og at du føler dig godt behandlet. Derfor er dit menneskelige værdisæt også vigtigt,” fortæller Head of HR Karina Keller.
Se mere om vores kultur her.
Nysgerrig udvikler, der er klar på at lære nyt
Du er en fagligt dygtig udvikler, der er god til systematisk problemløsning og forstår at gå i dybden med dine opgaver. Samtidig er du nysgerrig af natur, og du elsker at lære nyt. Derudover ser du dig selv som en god kollega, der kan samarbejde og dele din viden.
Vi forestiller os også, at du:
- har erfaring med C# og Git – resten skal du nok lære hos os
- har en relevant uddannelsesbaggrund, fx som datamatiker, datalog eller lignende
- taler og skriver både dansk og engelsk.
Skal du være NTI’er?
- Du er velkommen til at høre mere hos Head of HR Karina Keller på tlf. 70101400 Se også mere på www.nti-group.com
- Vi glæder os til at modtage din ansøgning
- Vi ansætter gerne så snart vi finder den helt rigtige nye kollega, så send din ansøgning hurtigst muligt!
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om NTI
I Danmark er vi 185 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger. Hele virksomheden har over 1000 medarbejdere i alt i Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland, Tyskland, Irland, Frankrig, Holland, Spanien, Storbrittanien, Italien og Brasilien. Vi er 60 medarbejdere i Aarhus, hvor udviklingsafdelingen er samlet.
Afdeling: Development
Ansøgningsfrist: 17 January 2025
Placering: Aarhus / Julsøvej, 1, 8240, Risskov
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: