Get latest jobs before others

Senior Projektleder til FDM Forsikringer og Vejhjælp

FDM



Som Senior Projektleder til FDM Forsikringer og Vejhjælp træder du ind i en nyoprettet og spændende stilling, som rummer store udviklingspotentialer for både dig selv og FDM. I disse år står vi overfor flere interessante vækst- og udviklingsmuligheder, og vi søger derfor nu en senior projektleder som kan hjælpe os i mål. Som senior projektleder vil du være en nøgleperson i udviklingen og implementeringen af afdelingens produkter, services og kunderejse. Du kommer til at drive og lede projekter og opgaver, som har fokus på at udvikle et stærkt værditilbud til gavn for vores 278.000 medlemmer.

Vi søger en engageret senior projektleder, der kan kombinere strategisk tænkning med operationel eksekvering og som motiveres af at sikre, at vores medlemmer får den bedst mulige oplevelse. I rollen får du ansvar for både at lede projekter, der optimerer vores kunderejse, og at sikre implementeringen af nye koncepter og services. Du bliver en nøgleperson i vores forretningsudvikling, hvor du arbejder tæt sammen med interne og eksterne partnere for at skabe værdi for både medlemmer og organisationen.

Dine ansvarsområder

  • Lede og koordinere projekter, der omfatter både eksisterende og nye produkter, koncepter og services rettet mod vores kunder.
  • Understøtte afdelingens forretningsudvikling ved at udarbejde business cases og beslutningsoplæg.
  • Optimere eksisterende og nye processer samt sikre dataudveksling, for at forbedre kunderejsen og medlemsoplevelsen.
  • Bidrage med strategiske input til at forbedre og optimere medlemsoplevelsen.
  • Arbejde på tværs af partnerskaber og sikre sammenhæng og forankring af kunderejseinitiativer med områdets partnere.
  • Være markedsvendt og tage initiativ til implementering af nye initiativer i tæt samarbejde med vores partnere.

Om dig
Vi leder efter dig der kommer med en relevant videregående uddannelse (gerne økonomisk rettet), mindst 3 års dokumenteret erfaring med at lede komplekse projekter eller strategiske initiativer og gerne erfaring fra den finansielle sektor.

Vi forestiller os, at du derfor kommer med en alsidig værktøjskasse indenfor projektledelse og bl.a. kan arbejde på tværs af en divers organisation. Du evner at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og formidle dem forståeligt til andre, og samtidig er du proaktiv og beslutningsdygtig.

Om afdelingen
I afdelingen er vi kendetegnet af en høj entusiasme, passion og faglighed. Vi lægger stor vægt på en løsningsorienteret og fagligt funderet tilgang til opgaverne og vi har en åben, uformel og afslappet omgangstone, hvor humøret er højt og hverdagen er præget af, at vi er sat i verden for at skabe værdi.

I afdelingen arbejder vi med FDM Forsikringer og Vejhjælp, og du vil som senior projektleder arbejde på tværs af begge områder i samarbejde med dine kommende kollegaer fra afdelingen.

Vi tilbyder
I FDM bliver du en del af et mangfoldigt fagligt miljø, hvor vi alle er passionerede for vores fagområder og hvor vi arbejder sammen om hele tiden at blive lidt bedre, til glæde for vores medlemmer og kunder. Derfor er udvikling i jobbet, videndeling og kompetenceudvikling en naturlig del af hverdagen.

Som arbejdsplads vægter vi trivsel og fleksibilitet højt, og vi måler og følger op på trivslen flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.

Du tilbydes en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, herunder pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du kan se frem til 6 ugers ferie/feriefri, ligesom du vil have fri med løn grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn ifm. barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad end du skal være far eller mor.

Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, ligesom du kan melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder diverse medarbejderarrangementer, og som giver adgang til vores motionsrum.

Vi holder til i Lyngby tæt på centrum i lyse og åbne lokaler, hvor der er mulighed for gratis parkering. Her nyder vi godt af kvalitetskaffe, og vores køkken sørger for varieret og sund mad til frokost, ligesom du kan købe morgenmad til en god pris.

Læs mere: Sådan er FDM som arbejdsplads
Læs mere: Om de sociale aktiviteter i FDM

Yderligere information
Vi forventer tiltrædelse 1. april 2025. Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Områdechef Jonas Paasch Liljedahl på telefon 45 27 09 50.

Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest.

Læs mere: Sådan er ansættelsesprocessen

Om os
FDM er med 278.000 husstande som medlemmer Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. FDM yder juridisk og teknisk bistand i sager om biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål, så det er en positiv oplevelse at være bilist. FDM driver endvidere test og bilsyn, køretekniske anlæg, vejhjælp, forsikringsselskab og har rejsebureauer over hele Danmark. Vi er 350 medarbejdere fordelt på 30 adresser i hele landet. Hovedkontoret ligger i Lyngby.

Læs mere: Om job og karriere i FDM

Søg jobbet
Ansøg her: Senior Projektleder til FDM Forsikringer og Vejhjælp

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at FDM



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


FDM

Main office: Firskovvej 32, 2800 Kgs. Lyngby

FDM varetager bilisternes interesse og arbejder for, at det er en positiv oplevelse at være bilist. Vores arbejde tager udgangspunkt i værdierne viden, troværdighed, aktiv holdning og dynamik.

Workplace has right now 220 employees with higher educational background. In last periode they hired 15 candidates and 20 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2724195//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.