Akademisk medarbejder med kirkegårdserfaring til enheden Kirkegårde og Krematorier i Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Akademisk medarbejder med kirkegårdserfaring til enheden Kirkegårde og Krematorier i Teknik- og Miljøforvaltningen
Har du faglig baggrund i og erfaring med de særlige udfordringer, der er på kirkegårdene?
Har du tidligere arbejdet med kirkegårdshistorie?
Trives du med kirkegårdsopgaver, der både trækker på tværs af faggrænser og Københavns Kommunes fem kirkegårde?
Så er du måske vores nye kollega i enheden Kirkegårde og Krematorier.
Vi vil være et sted, med plads til forskellighed, hvor et godt arbejdsmiljø er grobund for både faglig og personlig udvikling. Arbejdspladsen ligger primært på Bispebjerg Kirkegård. Det betyder også, at du kan komme til at arbejde et af de smukkeste steder i København.
Arbejdsopgaverne omfatter
- at lede og deltage i projekter vedrørende udvikling af Københavns Kirkegårde
- databearbejdning, herunder kortlægning af gravsteder, pivot tabeller og Geografisk Informations System (GIS)
- kortlægning af behovet for nye gravsteder
- vurdering og registrering af gravminders bevaringsværdighed
- opdatering af kort i GIS, når nye kirkegårdstiltag realiseres
- fondsdialog, når kirkegårdene udvikles
- udarbejdelse af servitutter og købesedler til nye gravstedsområder
- deltagelse i arbejdet med beregning af takster
- formidlingsopgaver på kirkegårdene
På kirkegårdskontoret vil du blive mødt af 15 kollegaer. Det betyder også, at der mulighed for, i et vist omfang, at tilpasse opgaverne til dine kompetencer og interesser.
Du skal have en akademisk uddannelse med relevante fangarme ind i både kirkegårdenes historie og de driftsmæssige udfordringer, hele kirkegårdsområdet står overfor i dag.
Du skal indgå i et miljø, hvor der er komplekse problemstillinger og krav om kompetencer ind i en respektfuld dialog på tværs af faggrænser.
Der er mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage efter nærmere aftale.
Vi ønsker en kollega, som
- arbejder systematisk og kan bevare overblikket over store mængder data
- har udprægede gode samarbejdsevner og åben tilgang til sine omgivelser
- har høj faglighed særligt i forhold til bearbejdning af data.
- har solid erfaring med GIS og flair for digitale arbejdsgange
- har gode kompetencer indenfor kommunikation, både skriftligt og mundtligt
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske efter gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Der er flekstid efter nærmere aftale. Tiltrædelse den 1. april 2025 eller efter nærmere aftale.
Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen at kontakte gravmindeforvalter Jeannette Trefzer på 23 72 98 63.
Søg via linket senest mandag den 3. februar 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 6 og 7.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på 4.1 mia. kr.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: