Sygeplejerske med interesse for geriatrisk sygepleje søges! Vi lover god oplæring og introduktion til specialet – Kun DAGVAGTER, eller dagvagter og af
Region Hovedstaden
Vi søger en sygeplejerske til vores sengeafsnit med 15 senge. Vi flytter til Herlev Hospital i begyndelsen af april, hvor vi bliver lagt sammen med den geriatriske afdeling der. Vi kommer til at bo på 12.etage i højhuset.
Vi har egentlig ikke nogen ledige stillinger, men vi overansætter, så vi er godt rustet til sammenlægningen af de to geriatriske sengeafsnit.
Vi tilbyder
- Fast stilling 37 t/u kun i dagvagter – andet timeantal kan aftales
- Arbejdsweekend hver 3. weekend
- Indflydelse på egen vagtplan
Om afsnittet
Ædresygdomme, sengeafsnit 1 har plads til 15 patienter. Vi er en del af en stor medicinsk afdeling, som modtager patienter via akut medicinsk modtagerafsnit.
Til afsnittet er tilknyttet følge-hjem-sygeplejersker, faldklinik samt et rigtig godt samarbejde med et Geriatrisk team i Akutmodtagelsen.
Vi har et godt tværfagligt samarbejde med læger, ergo/fysioterapeuter, præst og diætist, som hver morgen deltager i vores konference hvor patienterne gennemgås.
Vi vægter den faglige fordybelse højt, og derfor holder vi hver dag ”15 faglige” hvor vi bl.a. har undervisning, faglig sparring eller andet emne som afsnittet har haft ønske om eller brug for.
I sygeplejen arbejder vi målrettet med den kliniske sygepleje og evidensbasering, udvikling af den enkeltes kompetencer, deling og formidling af sygeplejefaglig viden. Vi har fokus på alt det, som kan styrke vores faglighed og i sidste ende sikre en vedligeholdelse af en høj faglig kvalitet i pleje og behandling.
Om dig
- Du er nyuddannet sygeplejerske eller sygeplejerske med erfaring.
- Du vægter et godt arbejdsmiljø med højt til loftet og faglig udvikling og fordybelse.
- Du kan lide sygeplejen til den ældre patient eller er interesseret i at lære den komplekse patient at kende.
- Du ønsker en god grundlæggende viden og erfaring inden for det medicinske område eller ønsker at udvide denne.
- Du vægter samarbejde med patient og pårørende højt for at sikre det gode patientforløb.
Om os
- En fantastisk personalegruppe, der arbejder som et team.
- En struktureret introduktion og oplæring til specialet ved dygtige kollegaer – du får lov til at være ny. Den første måned er du udenfor normeringen.
- Vision og strategi for sygeplejen (læs mere på dette link).
- Kompetenceprogram som udløser løntillæg afhængig af kompetenceniveau.
- Kurset ”godt på vej i sygeplejen” til nyuddannede sygeplejersker.
- Sygeplejefaglig supervision og vejledning med den kliniske sygeplejespecialist.
- Understøttende kursusaktivitet; bl.a. geriatrisk grundkursus.
- En ledelse som vægter et godt arbejdsmiljø højt.
Hvis du er blevet nysgerrig på, hvem vi er, så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Louise Skøtt Djurslev på tlf.: 2135 9257, eller mail: [email protected]
Vi giver også gerne en kop kaffe, hvis du har lyst til at besøge os.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV inden den 1/2-25.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler
Afdeling:
Lokation: Herlev og Gentofte Hospital
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: