AML/KYC Specialist
Vestjysk Bank A/S
Er du en holdspiller, engageret og positiv? Drives du af at arbejde struktureret og med et højt kvalitetsniveau, og vil du være en del af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering?
SØG JOBBET
Vi søger flere AML/KYC Specialister til Vestjysk Bank, Birk
Er du en holdspiller, engageret og positiv? Drives du af at arbejde struktureret og med et højt kvalitetsniveau, og vil du være en del af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering? Så er du måske en af vores nye AML/KYC Specialister.
I Vestjysk Banks AML-afdeling arbejder vi hver dag målrettet med at reducere bankens risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Vi har en travl hverdag, så du vil med det samme blive en vigtig del af holdet.
Jobbet
Din primære opgave bliver at arbejde med den løbende opdatering af kundekendskab (ODD) på vores privat- og erhvervskunder og i den forbindelse sikre, at vi har den korrekte KYC, samt vurdere hvorvidt vores kundekendskab til den enkelte kunde lever op til reglerne.
Derudover vil der løbende være andre opgaver, hvor du bidrager til bankens forebyggende indsats mod hvidvask. Det kan f.eks. være dialog med kollegaer i kundevendte enheder om hvidvaskrelaterede spørgsmål, hjælp til undervisningsmateriale til kolleger i banken eller tilsvarende. Du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag, og det er derfor vigtigt, at du trives med en høj grad af frihed under ansvar.
Jobbet indeholder bl.a.:
- Opdatering af kundekendskab (ODD)
- Rådgivning af medarbejdere i linjen omkring AML og KYC relaterede spørgsmål
- Korrespondance og dialog med kunder omkring deres brug af banken
- Input til uddannelsesinitiativer i banken
Vi forestiller os, at du…
…måske allerede har erfaring med ovenstående opgaver. En baggrund i den finansielle sektor samt erfaring med opdatering af kundekendskab er en fordel, men din personlighed, indstilling og dine kompetencer er det afgørende.
Derudover forestiller vi os, at du:
- er analytisk, struktureret og omhyggelig i dit arbejde
- arbejder selvstændigt og har et skarpt blik for detaljen
- er god til at formidle dine budskaber til kolleger, som arbejder med andre områder end hvidvask
- er god til at skabe overblik og forstår vigtigheden af at arbejde med fortrolige dokumenter og data
Som person er du imødekommende, nysgerrig og trives med forandringer. Du trives godt i et dynamisk miljø, hvor vi vægter åben og ærlig dialog højt. Og som en selvfølge bidrager du til den gode stemning og det gode kollegiale sammenhold.
Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads
- En arbejdsplads med høj kundetilfredshed og medarbejdertrivsel
- Vi prioriterer udviklingsmuligheder gennem kurser, efteruddannelse og e-læring,
- Vi tilbyder en god pensionsordning, ekstra ferieuge, 5 omsorgsdage, ekstra ferietillæg, samt sundheds- og tandforsikring
- Mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen
- Stor fleksibilitet i din hverdag. Det er afgørende for os, at du har en god balance mellem familie- og arbejdsliv.
- Vi udlever vores værdier Enkelthed, Nærvær og Handling. Det gælder overfor både medarbejdere, kunder og samfundet som helhed.
Vi ser frem til at modtage dit CV og ansøgning
Vil du vide mere eller har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte hvidvaskansvarlig Lotte Gotlieb Andersen på tlf. 22 28 79 22 eller HR Direktør Christina Riddersholm på tlf. 96 63 20 08 eller mail [email protected].
Afdeling
AML
Lokationer
Birk
Ansættelsestype
Fuldtid
Kontakt Christina Riddersholm
HR-direktør – HR
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: