Get latest jobs before others

Erfaren redaktør for frivilligkommunikation søges!

Røde Kors



Brænder du for at engagere frivillige? Har du erfaring som redaktør på websites og eventuelt som redaktør på printmedier? Og har du et digitalt mindset, hvor statistik og webtilgængelighed ikke er fremmedord? Så er du præcist den, vi leder efter til stillingen som redaktør for frivilligkommunikation i Røde Kors.

I Røde Kors er der over 40.000 engagerede frivillige, som alle efterspørger inspiration og værktøjer til deres frivillige virke. Fra marts 2025 løfter vi vores foreningskommunikation til et nyt og højere niveau: Vi lancerer en ny digital platform, mitrødekors.dk, og et nyt foreningsblad med tilhørende digitalt univers. Det søger vi en erfaren redaktør til at styre og udvikle med afsæt i en ambitiøs strategi for vores foreningskommunikation. Stillingen er nyoprettet.

Dine arbejdsopgaver
Du har redaktøransvar for mitrødekors.dk og vores frivilligblad, der udkommer fire gange årligt. Vægtningen mellem de to opgaver er 3/4 webredaktør og 1/4 bladredaktør. Hovedopgaverne er:

  • Udvikle, planlægge og sikre produktion af webindhold på henholdsvis mitrødekors.dk i tæt samarbejde med fagkonsulenter og vores digitaliseringsafdeling, som varetager det tekniske ansvar for webløsningen, og til vores frivilligblad i samarbejde med operationelle afdelinger i Røde Kors og kollegaer i Kommunikationsafdelingen samt tilknyttede freelancere og frivillige skribenter
  • Lede og moderere kommunikation og brugeradfærd på mitrødekors.dk
  • Opsætte og monitorere mål for mitrødekors.dk
  • Undervise kollegaer i mitrødekors.dk i samarbejde med vores digitaliseringsafdeling
  • Sikre løbende uddannelse af frivillige i forhold til, hvordan de kommunikerer med hinanden på mitrødekors.dk (webinarer, fysiske møder)
  • Udarbejde beslutningsoplæg til styregruppen for frivilligkommunikation
  • Udvælge og redigere alt indhold til onlineunivers og print, og lægge printindhold til rette til den grafiske produktion i samarbejde med grafiker

Din profil

  • Du har betydelig erfaring med indholdsproduktion både digitalt og til printmedier, og forstår at skabe synergi mellem disse – gerne fra medieredaktion
  • Du motiveres af at samarbejde med frivillige
  • Du har erfaring som webredaktør, og du arbejder hjemmevant i CMS – gerne med erfaring i Umbraco
  • Du skaber engagerende, brugervenligt og tilgængeligt indhold på web – og bruger indsigter fra webstatistik-værktøjer til at sikre dette
  • Som person er du resultatorienteret, initiativrig og har en systematisk tilgang til de opgaver, du står overfor
  • Du arbejder selvstændigt og har faglig gennemslagskraft, men er samtidig lyttende og har gode samarbejdsevner både i organisationen og i forhold til omverdenen
  • Du har formentlig en uddannelse indenfor kommunikation, journalistik eller lignende faglig baggrund

Som vores nye kollega bliver du en del af et team på 16 engagerede kollegaer, som står for produktion af indhold til alle Røde Kors' målgrupper og til alle platforme. Humor, ambitioner og samarbejde præger hverdagen, mens vi holder fokus på kvalitet, deadlines og udviklingspotentiale. Du refererer til Engagementchef, Signe Reeholm.

Du bliver en del af verdens største humanitære hjælpeorganisation
Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. I over 150 år har vi hjulpet nødlidende uden at skele til religion, etnicitet eller politisk overbevisning. Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv, og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi brænder for det, vi laver, og vi er stolte af vores arbejde!

Vi tilbyder hos os et meningsfuldt arbejde på en ekstraordinært engageret arbejdsplads med fokus på faglige udfordringer, trivsel og mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Hos os bidrager vi alle til, at der er et godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab.

Ansøgning og vilkår
Send os din ansøgning og CV senest den 26. januar 2025. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.

Første samtaler forventes afholdt uge 6, og anden samtaler forventes afholdt uge 8. (Vi benytter test i forbindelse med ansættelsen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer). Den forventede tiltrædelse vil være per den 1. april 2025.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til Røde Kors’ fællesoverenskomst med HK og AC. Lønindplacering afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Du har mulighed for at deltage i kantineordning, kunstforening samt personaleforening. Rejseaktivitet, aften- og weekendmøder må forventes. Vi er en beredskabsorganisation og du vil blive involveret i opgaver på tværs af afdelingen i forbindelse med kriser og katastrofer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Engagementchef, Signe Reeholm på tlf. 2617 3982.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Engagement

Ansøgningsfrist: 26 January 2025

Placering: Engagement / Blegdamsvej, 27, 2100, København, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Røde Kors



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Røde Kors

Main office: Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Omkring 13 millioner frivillige i 192 lande udgør kernen i Røde Kors. I Danmark er vi næsten 35.000 frivillige. Røde Kors har gennem mere end 150 år bygget på den samme idé. Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion. Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

Workplace has right now 300 employees with higher educational background. In last periode they hired 5 candidates and 20 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2724657//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.