Juridisk konsulent
Aarhus Kommune
Jurist til Borgmesterens Afdeling
Har du stærke juridiske og analytiske evner, og er du god til at samarbejde og skabe relationer? Vil du være med til at finde løsninger for Aarhus i et politisk miljø sammen med andre fagligheder? Så er det måske dig, vi søger.
Byrådsservice og Jura i Borgmesterens Afdeling søger en jurist til en toårig tidsbegrænset stilling i det formueretlige team med tiltræden den 1. april 2025.
Byrådsservice og Jura er placeret tæt på den centrale ledelse i en af Danmarks største organisationer. Vi yder juridisk og strategisk rådgivning i sager, der taler ind i en politisk, strategisk eller principiel dagsorden. Vi yder også specialiseret juridisk rådgivning inden for formueret, offentligret og personalejura. I vores rådgivning er vi fokuserede på at finde værdiskabende løsninger i forhold til den strategiske og politiske kontekst. Byrådsservice og Jura rådgiver både Aarhus Kommunes politiske organer (Aarhus Byråd, Magistraten mv.), Borgmesterens Afdeling samt Aarhus Kommunes øvrige magistratsafdelinger.
Byrådsservice og Jura deltager desuden i en lang række projekter og opgaver på tværs af hele organisationen. Byrådsservice og Jura betjener desuden de politiske udvalg nedsat af byrådet og rådgiver om de juridiske problemstillinger, der knytter sig til kommunens styrelse og byrådshvervet. Endeligt varetager Byrådssekretariatet og Jura det overordnede juridiske tilsyn i kommunen.
Juristerne i Byrådssekretariatet og Jura arbejder med udgangspunkt i den juridiske faglighed men samtidig også med processer, projekter og kommunikation samt netværksopgaver og sekretariatsbetjening af nævn og politiske udvalg. Disse opgaver skal du også være klar til at være med til at løfte.
Der er aktuelt 14 medarbejdere i Byrådsservice og Jura, hvoraf 11 er jurister.
Det formueretlige team
Det formueretlige team er ét af tre juridiske teams i Byrådsservice og Jura, som også omfatter det offentligretlige team og det personalejuridiske team. Det formueretlige team består aktuelt af to jurister, som er specialiseret i og har fokus på rådgivning indenfor det formueretlige område. Opgaverne spænder vidt og omfatter ikke mindst generel erhvervsret, kontraktsret, selskabsret, udbudsret, erstatningsret, forsyningsret og fast ejendom.
Den ledige stilling
Den ledige stilling er forankret i det formueretlige team og omfatter både juridisk rådgivning, udviklingsprojekter og drift af faste opgaver.
Opgaverne omfatter blandt andet:
- Rådgivning af det politiske niveau, direktion og fagforvaltninger indenfor det formueretlige område
- Udarbejdelse af beslutningsgrundlag til Aarhus Byråd, direktion, styregrupper mv.
- Udarbejdelse af juridiske vurderinger (notater, redegørelser mv.)
- Udarbejdelse og gennemgang af diverse juridiske dokumenter (kontrakter mv.)
Herudover skal du også være parat til at løse opgaver i det offentligretlige team primært i form af sekretariatsbetjening af Børn- og Ungeudvalget (tvangsfjernelse mv.).
Din profil:
Du er uddannet cand.jur. med et solidt fagligt niveau.
Vi søger en kandidat, som har erfaring med juridisk rådgivning inden for et bredt felt af formueretlige discipliner. Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til det kommunale system og/eller en kommunalretlig indsigt. Desuden har den ideelle kandidat enten praktisk erfaring med at skrive afgørelser eller er indstillet på at få det hos os.
Du har stærke juridiske og analytiske evner, og du er imødekommende, nysgerrig og løsningsorienteret. Du trives i en udadvendt rolle, hvor du skal samarbejde med mange forskellige såvel interne som eksterne parter, er god til at skabe relationer og kan kommunikere klart og tydeligt på tværs af faggrænser. Du kan arbejde selvstændigt og være ansvarlig for tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag, ligesom du kan prioritere din tid i en til tider travl og uforudsigelig hverdag med politisk og strategisk vigtige opgaver. Du har måske en baggrund som advokat eller fra en offentlig institution eller virksomhed.
Vi lægger desuden vægt på praktisk erfaring med større projekter, samt at du aktivt vil indgå i at opretholde og udvikle det faglige miljø i Byrådsservice og Jura.
Vi forudsætter desuden, at du er fleksibel i forhold til dine fagområder og opgaver.
Vi tilbyder:
- et job tæt på beslutningerne i landets næststørste kommune,
- et udfordrende og selvstændigt job med spændende opgaver,
- dygtige kollegaer, der sikrer faglig sparring og godt humør i en alsidig hverdag,
- mulighed for faglig og personlig udvikling og
- gode og fleksible arbejdsforhold.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1. april 2025 til 1. april 2027.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Berit Kornbæk Boisen på telefon +4530823074
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.
Ansøgningsfrist: 27-01-2025
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 6. Evt. 2. samtale finder sted i uge 8.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Byrådsservice og Jura
Ansøgningsfrist: 27 January 2025
Placering: Rådhuspladsen 2, 8000, Aarhus C, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: