Get latest jobs before others

Rusmiddelbehandler til Ringgården

KFUM´s Sociale Arbejde



Vil du være en del af et spændende, stærkt og støttende behandlingsmiljø? Så er du måske vores nye rusmiddelbehandler til en fast ansættelse på 37 timer per uge.

Ringgården har en lang tradition for døgnbehandling af mennesker med alkoholafhængighed og siden 2020 også med kokainafhængighed. Behandlingsmodellen er veldefineret med en kognitiv-adfærdsterapeutisk og personlighedsguidet tilgang som vores primære referenceramme.

I forbindelse med Ringgårdens status som nationalt kompetencecenter løser vi også en bred vifte af udrednings-, undervisnings- og konsulentopgaver med det formål at bidrage til praktisk metodeopbygning og udvikling af behandlingsmodeller for dobbeltbelastede alkoholmisbrugere.

Vi ønsker en medarbejder med

  • En socialfaglig, sundhedsfaglig, psykologisk eller lignende grunduddannelse
  • Erfaring med og i særdeleshed lyst til behandling af mennesker med afhængighed af alkohol eller andre rusmidler – fortrinsvis i en gruppe sammen med en gruppeleder/kollega
  • Flair for samarbejde internt og eksternt
  • Lyst til at medvirke til udvikling af såvel egen som institutionens faglighed
  • Evne og vilje til både at indgå i de daglige funktioner på lige fod og i samarbejde med det øvrige personale og til at deltage i tilkaldevagtordningen (én aftenvagt hver 3. uge og weekendvagt (én dag) hver 6. uge).

Vi tilbyder:

  • Tæt samarbejde bl.a. med en gruppemakker, hvor I er to om at lede en behandlingsgruppe
  • Et engageret kollegafællesskab i en velfungerende og velrenommeret døgninstitution
  • Intern og ekstern supervision
  • Gode muligheder for kompetenceopbygning på kurser og efteruddannelse
  • Aflønning svarende til overenskomst for det kommunale område samt Ringgårdens lønpolitik med fuld pensionsindbetaling, rådighedstillæg, sundhedsforsikring og fin madordning

Du vil få et spændende og alsidigt arbejde i et tæt fællesskab med vægt på faglighed og opbakning, hvor vi passer på hinanden og værner om en god atmosfære.

Starttidspunkt: 1. april 2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 4. februar2025, reference bedes anført.

Ansættelsessamtaler: Tirsdag d. 18. februar 2025

Yderligere oplysninger hos centerleder Thomas Josiasen eller fagchef/psykolog Heidi Mouritsen

Ringgården i Middelfart er en selvejende døgninstitution for behandling af voksne mennesker med alkoholproblemer. Ringgården er oprettet i 1972 af KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark og fungerer med støtte fra Sundhedsministeriet som Nationalt Kompetencecenter for Dobbeltfokuseret Afhængighedsbehandling med det formål at samle ny viden om dobbeltbelastede alkoholmisbrugere samt at rådgive kommunale alkoholrådgivninger og andre instanser. Behandlingen af de ca. 30 klienter foregår under indskrivning i døgnbehandling af typisk 3 måneders varighed. Klienterne er primært henvist fra kommunale rusmiddelcentre rundt om i landet og tilbagehenvises dertil ved endt behandling.

Afdeling: Strandvejen 1 5500 Middelfart

Lokation: Region Syddanmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at KFUM´s Sociale Arbejde



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


KFUM´s Sociale Arbejde

Main office: Højskolevej 3, Strib, 5500 Middelfart

KFUM's Sociale Arbejde er en landsdækkende organisation med hovedkontor i Middelfart. Vores formål er på den danske folkekirkes grund at yde en diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2725752//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.