Get latest jobs before others

COO

Hansen Toft



Precision Technic Defence Group
Precision Technic Defence Group er en global leverandør og systemintegrator af produkter og løsninger til forsvars- og sikkerhedsindustrien. Virksomheden har et indgående kendskab til kundernes behov, herunder de særlige forhold som enheder, soldater, politifolk og sikkerhedsoperatører arbejder under. Derudover har de et meget stærkt netværk af partnere og leverandører i hele verden. Disse kernekompetencer gør virksomheden i stand til at skabe unikke løsninger samt rådgive kunderne på et højt vidensniveau. Virksomheden er ISO-certificeret på flere områder og har alle nødvendige eksporttilladelser og sikkerhedsgodkendelser. Precision Technic Defence Group har sit hovedkontor i Svenstrup ved Aalborg samt datterselskaber eller salgsselskaber i Danmark, Tyskland, England, Frankrig, Australien, Polen, Sverige og USA. Virksomheden omsætter for et større trecifret millionbeløb og har kraftig vækst. Dels fordi den gør det godt, og dels som følge af den globale sikkerhedssituation.

Se mere på: www.ptdefence.com.

COO
Essentiel rolle i en succesfuld og vækstorienteret virksomhed
Precision Technic Defence Group (PTDG) søger en hands-on COO til en nyoprettet stilling, hvor du får det overordnede ansvar for den operationelle styring af en global virksomhed i vækst. PTDG befinder sig i en særdeles gunstig position med stærke kontrakter og et stort vækstpotentiale, og du bliver en nøglespiller i at sikre, at denne ekspansion sker på et solidt operationelt fundament.

Global operationel ledelse
Som COO refererer du til CEO og får et globalt operationelt ledelsesansvar med fokus på vækst, performance, fastholdelse, rekruttering og skalering af forretningen. Du får en helt central opgave i at sikre effektiv drift, integration af internationale aktiviteter og en kontinuerlig udvikling af virksomhedens løsninger. Ledelsesansvaret omhandler de interne aktiviteter, idet det kommercielle ansvar og resultatskabelse ligger hos CEO og bestyrelse. I den forstand er CEO ”udenrigsminister” og COO ”indenrigsminister”.

Din opgave bliver først og fremmest at sikre en effektiv koordinering og drift på tværs af internationale afdelinger, hvor du skaber sammenhæng mellem strategiske mål og operationel eksekvering. Du sikrer et stærkt samarbejde mellem forretningsenheder, optimerer globale forsyningskæder og standardiserer processer for at sikre høj kvalitet og effektivitet. Derudover arbejder du tæt sammen med CEO og øvrige ledere om strategisk udvikling og implementering, samtidig med at du håndterer risikostyring, økonomisk optimering og teknologisk integration.

Du bliver en nøglespiller i at sikre, at PTDG’s vækstrejse sker på et stærkt operationelt fundament.

Leder med globalt udsyn og kulturel forståelse
Vi søger en erfaren leder med baggrund i Project Management Office (PMO) eller en central stabsfunktion i en matrixorganisation, hvor du har arbejdet med projekt-, portefølje- og ressourcestyring i en kompleks organisation. Du har international erfaring med at drive projekter på tværs af kulturer og behersker engelsk på forhandlingsniveau.

Som person er du beslutsom, pragmatisk og stærk i din kommunikation. Du evner at skabe følgeskab i en organisation, hvor dedikation og faglighed vægtes højt. Du kan begå dig på ”de bonede gulve”, men samtidig trives du med at tage del i de daglige opgaver i et entreprenant, uhøjtideligt og kammeratligt miljø. Da virksomheden arbejder med forsvaret, skal du kunne sikkerhedsgodkendes til FORTROLIGT.

Virksomhed med stærke værdier og store ambitioner
Hos PTDG bliver du en del af en innovativ og dynamisk organisation, der har en stærk mission om at bidrage til global sikkerhed og stabilitet. Du får en unik mulighed for at spille en nøglerolle i en virksomhed med en markant vækststrategi og stærke værdier. Stillingen indebærer international rejseaktivitet, og du vil få mulighed for at arbejde med avancerede teknologiske løsninger og dygtige teams verden over.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Helle Grüner +45 4412 2016.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hansen Toft



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hansen Toft

Main office: Hasselager Centervej 1, 8260 Viby J

Vi tiltrækker og udvælger topkandidater til nøglepositioner hos vores kunder for at skabe bedre forretningsmæssige resultater.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2750963//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.