Get latest jobs before others

Marketingchef

Hansen Toft



jem & fix A/S
jem & fix A/S er Danmarks eneste lavprisbyggemarked og er en dansk, familieejet virksomhed med hovedkontor i Vejle og over 2.600 medarbejdere fordelt på 135 butikker i Danmark, 68 butikker i Sverige samt 15 butikker i Norge. Omsætningen rundede i 2024 DKK 4,0 mia.

jem & fix er kåret som Danmarks billigste byggemarked flere år i træk, bl.a. fordi man skærer alle fordyrende omkostninger væk for at sikre kunden den laveste pris.

Målgruppen er alle med egen bolig (hus, ejerlejlighed, kolonihavehus, sommerhus). Man er lokalt forankret med mange butikker og ønsker at åbne endnu flere. I et svært marked forventer man at åbne min. 20 nye butikker i Norden alene i 2025.

Læs mere på www.jemogfix.dk

Marketingchef
Videreudvikle et stærkt brand og fastholde positionen som markedsleder
Som Marketingchef i jem & fix får du det overordnede ansvar for marketingområdet, herunder et ledelsesansvar for 13 danske medarbejdere. Du indgår i ledergruppen og refererer til Salgs- og indkøbsdirektøren.

Stærk leder, der kan videreudvikle et velfungerende område
Marketingområdet kører i dag som en velsmurt maskine, og derfor bliver din vigtigste opgave at optimere på det eksisterende fundament og videreudvikle nuværende processer for at løfte afdelingen og jem & fix til næste niveau. Via en motiverende og uddelegerende ledelsesstil sikrer du fremdrift i dit team. Du får en vigtig rolle i det tværorganisatoriske samarbejde i Norden. Du formår at omsætte strategi til let afkodelige budskaber - kort sagt: ”ikk’ så meget snak”.

Af andre nøgleopgaver kan nævnes:

  • Sikre den rette struktur i marketing ift. kompetencer og organisering.
  • Udarbejde og følge op på budget, strategier og marketing-/kommunikationsplaner for afdelingen samt sikre, at initiativer eksekveres til aftalt tid.
  • Sikre strategisk medieplanlægning ift. TV, radio og digitalt og forhandling af aftaler.
  • Integration og strømlining af offline, in-store og online marketing: Udvikle og implementere effektfulde marketingkampagner på tværs af alle kanaler.
  • Sikre at marketing-årshjul eksekveres på alle aktiviteter, herunder avisplanlægning- og produktion, filmproduktion, onlinekampagner, osv.
  • Leverandør: Sammensætninger, varetage forhandlinger, vurdere bureauoplæg samt overvåge alternative muligheder.

Solid ledelseserfaring med strategisk ansvar og forståelse for detailbranchen
Du har som minimum en relevant uddannelse på bachelorniveau og solid ledelseserfaring, hvor du har haft budgetansvar og gerne ledet mellemledere. Du har erfaring fra en større virksomhed inden for detailbranchen, enten en kæde eller i leverandørleddet, og du vant til at forhandle med leverandører og medier. Du er vant til stakeholdermanagement, herunder interaktion med øverste ledergruppe og har en veludbygget marketingfaglighed.

Du kan navigere i en uformel organisation og besidder en god portion ”købmand” i dit DNA. Du er en stærk og motiverende leder med højt humør, og du har tillid til dit team. Du er målrettet, struktureret og ansvarsfuld og sætter en stor ære i at fuldføre opgaver til tiden og med rette kvalitet.

Stærkt brand og position i markedet, hvor marketing prioriteres højt
Du får mulighed for at blive en del af en virksomhed, som igennem mange år har etableret sit brand som et af de stærkeste i branchen. For at bevare denne position prioriteres marketing højt, og du træder derfor ind i en velfungerende afdeling og bliver leder for et team med højt humør. Inden for et overordnet koncept får du mulighed for at sætte dit eget præg på den fortsatte udvikling på tværs af alle marketingplatforme.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Consultant Casper Olesen på tlf. 2256 1215

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hansen Toft



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hansen Toft

Main office: Hasselager Centervej 1, 8260 Viby J

Vi tiltrækker og udvælger topkandidater til nøglepositioner hos vores kunder for at skabe bedre forretningsmæssige resultater.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2755540//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.