Økonomichef/CFO
Hansen Toft
RandersBolig
Administrationsselskabet RandersBolig er den største almene boligorganisation i Jylland. RandersBolig administrerer og udlejer almene boliger for syv boligorganisationer samt kommunale ældreboliger, som tæller ca. 10.300 lejemålsenheder fordelt i Randers og omegnskommunerne Mariagerfjord, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs.
Læs mere på www.randersbolig.dk
Økonomichef/CFO
Brænder du for at skabe udvikling, optimere processer og lede et engageret team? Her får du en unik mulighed for at sætte dit præg på fremtidens økonomistyring i RandersBolig
Til RandersBolig søger vi en udviklingsorienteret og driftssikker Økonomichef/CFO til at lede og udvikle økonomifunktionen. Med en sund økonomi, en omsætning på over 600 mio. kr. samt værdier for flere milliarder og en vigtig samfundsrolle får du ansvaret for at modernisere økonomiafdelingen, optimere processer og opbygge en stærk controllerfunktion. Vi leder efter en leder med overblik, operationel handlekraft og et skarpt fokus på både struktur og udvikling – én der motiverer sit team og driver positive forandringer.
Gør en forskel – både for økonomien og menneskene
Som økonomichef/CFO vil du ikke blot have ansvaret for den samlede økonomiske drift og udvikling, men også sikre en effektiv økonomistyring, der skaber reel værdi – både internt og for RandersBoligs lejere. Du leder en økonomiafdeling på 10 medarbejdere og sikrer effektiv økonomistyring, der skaber værdi for både organisationen og lejerne.
Nøgleopgaver inkluderer:
- Skabe et motiverende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og udvikler sig.
- Optimere og effektivisere arbejdsgange for at sikre en endnu stærkere økonomifunktion.
- Have det økonomiske overblik over boligorganisationens samlede regnskaber og udvikling.
- Udvikle og implementere en controllerfunktion, der bidrager til overskuelig og retvisende rapportering til bestyrelserne og ledelsen.
- Deltage i dialoger med kommuner og bestyrelser samt sikre en transparent og solid rapportering og budgetstyring.
Erfaren leder med visioner og solid økonomisk indsigt
Vi ser gerne, at du er en erfaren økonomileder med en solid faglig ballast inden for økonomistyring, regnskab og ledelse. Du tænker i helhed og fremtid, men besidder også en praktisk og løsningsorienteret tilgang til dit arbejde. Du er en leder, der skaber engagement og motivation – en, der formår at inspirere sit team og tager de nødvendige beslutninger. Din erfaring med at optimere processer og skabe effektive, værdiskabende arbejdsgange er afgørende. Derudover har du en skarp analytisk sans og solid erfaring med ledelsesrapportering, hvor du kan omsætte komplekse data til værdifulde indsigter og strategiske beslutningsgrundlag.
Hvorfor RandersBolig?
RandersBolig er en veldrevet organisation med en stærk økonomi og et vigtigt formål – at skabe hjem for mennesker. Her får du en unik mulighed for at sætte dit præg på økonomifunktionen og sikre en moderne og effektiv organisation. Du får ansvar og indflydelse samt muligheden for at udvikle mennesker, optimere processer og løfte organisationen til et nyt niveau.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Sofie Vestergaard Daugaard på 4412 6721.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: