Head of Finance & Back Office
Hansen Toft
Noscomed Medical Supply A/S
Noscomed udvikler og distribuerer medicinske produkter og cosmeceuticals af høj kvalitet til det æstetiske marked i Europa. Med over 30 års erfaring og stærk fokus på kvalitet, innovation og præcision samarbejder Noscomed med plastikkirurger, æstetiske læger, sygeplejersker og kosmetologer.
Hovedaktiviteten er distribution af medicinsk udstyr og produkter inden for dermatologi, plastikkirurgi, æstetiske injektionsprodukter samt supportprodukter til pre- og postbehandling. Virksomheden tilbyder også uddannelse og træning for at understøtte professionelle aktører.
Noscomed har hovedkontor og lager i Danmark samt kontor i Tyskland og opererer i syv nordeuropæiske lande: Danmark, Tyskland, Sverige, Norge, Belgien, Holland og Island. Med cirka 50 medarbejdere i smukke omgivelser på Svanemøllevej fortsætter virksomheden sin ekspansion og investering i nye forretningsmuligheder.
Head of Finance & Back Office
Forretningsorienteret økonomiprofil til vækst og internationalisering
Brænder du for den æstetiske branche, og drømmer du om at være en del af en dynamisk og ambitiøs virksomhed, der sætter nye trends i branchen?
Noscomed søger en ambitiøs og handlekraftig Head of Finance & Back Office til at sikre finansiel stabilitet, effektiv drift og strategisk sparring på tværs af organisationen. Du bliver en central del af ledelsen og en nøglespiller i virksomhedens fortsatte vækst og internationalisering.
Strategisk og operationel lederrolle
Med reference til CEO får du det overordnede ansvar for økonomifunktionen samt back office, herunder økonomi, indkøb, kundeservice og lagerstyring. Du leder en afdeling med 24 medarbejdere, hvoraf de 6 er i direkte reference.
Dit fokus vil være at sikre en effektiv og datadrevet økonomistyring, hvor likviditetsstyring, cash flow-kontrol og budgetansvar er nøgleelementer. Du vil drive optimering, digitalisering og automatisering af processer for at styrke effektiviteten og forbedre performance på tværs af organisationen. Derudover vil du være ansvarlig for etablering og strukturering af internationale datterselskaber og agenturer samt compliance og risikostyring.
En vigtig del af dit ansvar bliver at skabe et engagerende arbejdsmiljø, hvor medarbejdertrivsel og udvikling prioriteres, og hvor teamet arbejder motiveret mod fælles mål.
Forretningsorienteret leder med strategisk udsyn
Du har en solid baggrund inden for revision, regnskab eller controlling og har erfaring med økonomistyring og forretningsoptimering.
Du har ledelseserfaring på et vist niveau, men stillingen kan godt være et skridt op for dig. En lidt bredere ledelseserfaring gerne af mellemledere med uden økonomibaggrund, vil være en fordel. Du har stærke kommunikative evner og formår at motivere og engagere dit team.
Dine IT-kompetencer gør dig komfortabel med Business Central/Navision og Microsoft 365, og du har stort fokus på at få dit team til at arbejde smartere og mere effektivt. Erfaring fra en international virksomhed eller en vækstorienteret organisation vil være en fordel, men det vigtigste er, at du har en analytisk tilgang, evnen til at tænke strategisk og en naturlig drivkraft til at skabe resultater.
Som den nye Head of Finance & Back Office hos Noscomed får du et bredt ansvar og en central rolle i at sikre virksomhedens finansielle robusthed samt understøtte transformationen og den kommende vækst- og internationaliseringsstrategi.
Hvis du motiveres af ledelse og af at optimere løsninger, implementere forbedringer og bidrage til en virksomhed i vækst, vil vi meget gerne høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Ulla Lyngby Christensen på tlf. 4880 2932.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: