Get latest jobs before others

Miljøkoordinator

SAM International



Miljøkoordinator med fokus på affaldsområdet til Tønder Forsyning A/S
Brænder du for bæredygtighed, affaldshåndtering og genanvendelse? Vil du have en central rolle i en organisation, hvor dig og kollegernes indsats gør en reel forskel for miljøet, borgerne og samfundet?
Hos Tønder Forsyning får du mulighed for at arbejde i et lille team, der spiller en stor rolle i den grønne omstilling. Tønder Forsyning sikrer en miljøvenlig affaldshåndtering og arbejder aktivt for at reducere affaldsmængder og øge genanvendelsen. I jobbet som miljøkoordinator får du både ansvar, indflydelse og en alsidig hverdag, hvor alle hjælper hinanden og arbejder mod fælles mål.

Affald er en ressource og en vigtig del af den grønne omstilling
Affald er ikke blot skrald, men en værdifuld ressource i den grønne omstilling. Forsyningsbranchen har udviklet sig markant og har stor bevågenhed fra både borgere og myndigheder. Som miljøkoordinator får du en nøglerolle i at sikre en bæredygtig og miljøvenlig affaldshåndtering.

Når vi lykkes, lykkes du. Hos Tønder Forsyning bliver du en del af et dedikeret affaldsteam på otte kollegaer, der hver dag arbejder for at sikre miljømæssigt ansvarlige løsninger for lokalsamfundet. Der er fokus på et tæt samarbejde og en kultur, hvor alle hjælper hinanden og man vægter tillid, frihed under ansvar og faglig stolthed højt.

Dine arbejdsopgaver
Stillingen indebærer en bred vifte af opgaver fra strategi til drift og samarbejde på tværs af organisationen. Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Udvikling af langsigtede planer for affaldsindsamling, sortering og behandling i overensstemmelse med lovgivning og bæredygtighedsmål
  • Planlægning og implementering af nye projekter inden for affaldsområdet i samarbejde med projektlederen
  • Samarbejde med kommunale myndigheder, Miljøstyrelsen og andre interessenter
  • Kommunikation og vejledning af borgere, virksomheder og samarbejdspartnere om affaldshåndtering og miljøforhold
  • Indsamling, analyse og rapportering af miljødata for at optimere processer og resultater

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund inden for miljø, ingeniørvidenskab, offentlig administration eller lignende. Om du er nyuddannet, i dit første job eller erfaren er ikke afgørende – vi søger primært en person med engagement, gode samarbejdsevner og lyst til at gøre en forskel.

Vi ser gerne, at du:

  • Har teknologisk flair og kendskab til de nyeste teknologier inden for affaldshåndtering
  • Er god til at samarbejde med forskellige interessenter som kommuner, borgere og erhvervslivet
  • Har indsigt i eller lyst til at fordybe dig i affalds- og miljølovgivning
  • Er initiativrig og kan arbejde selvstændigt med en hands-on tilgang
  • Trives i en alsidig hverdag, hvor opgaverne varierer og prioriteringer kan ændre sig

Hvad kan Tønder Forsyning tilbyde dig?
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med flekstidsordning, 5 ugers ferie samt 5 ferie-/fridage efter 9 måneders ansættelse.

Ud over en konkurrencedygtig løn tilbyder Tønder Forsyning:

  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • God work-life balance med høj grad af frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag
  • Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder løbende trivselsmålinger
  • Mulighed for hjemmearbejde efter aftale
  • Et fagligt fællesskab med engagerede kollegaer
  • En virksomhed, der passer på sine medarbejdere, bl.a. gennem sundhedsforsikring og sociale aktiviteter
  • Mulighed for at deltage i en ugentlig fælles gåtur i arbejdstiden
  • Frugtordning og en aktiv personaleforening
  • Familievenlige vilkår, inkl. gode barsels- og forældreorlovsordninger, omsorgsdage samt seniordage jf. aftale med DI

Bliv en del af Tønder Forsynings team!
Hos Tønder Forsyning i Bredebro bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor alle arbejder sammen om at gøre en forskel.

I stillingen som Miljøkoordinator tilbydes du en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed, hvor du vil få stor mulighed for at påvirke både din egen og afdelingens udvikling. Du bliver en del af et stærkt team med høj faglighed, god kultur og med stor frihed under ansvar.

Lyder det som noget for dig? Så vil vi se frem til at modtage dit CV hurtigst muligt!

Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior konsulent Mie Spuur Simonsen på tlf. 4013 2365 eller mail: mss@sam-int.com eller Partner John Hartvig Mølgaard på tlf. 2830 3186 eller mail: jhm@sam-int.com.

Du skal vide, at vi holder interviews løbende, og vi besætter stillingen, når den rette kandidat er fundet. Derfor anbefaler vi, at du søger snarest muligt.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via mail af hensyn til GDPR.

Afdeling: Håndværkervej 4 6261 Bredebro

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at SAM International



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


SAM International

Main office: Bødkervej 7B, 2. (Snoghøj), 7000 Fredericia

SAM International har mere end 25 års erfaring med headhunting, executive search/ search, rekruttering, forretningsudvikling, onboarding og outplacement.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2778005//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.